Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Passivhus'. Udstyret med solceller på taget producerer dette Zero+ hus i Sønderborg mere energi, end det forbruger.
Foto: Finn Frandsen

'Passivhus'. Udstyret med solceller på taget producerer dette Zero+ hus i Sønderborg mere energi, end det forbruger.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energirådgivere kan spare boligejere for milliarder

Regeringen beskyldes for ikke at skubbe nok til energirenovering i boliger.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Sønderborg har en enkelt energirådgiver - Charlie Lemtorp - sørget for besparelser på energiregningen på gennemsnitligt 10-15 procent i 250 af kommunens parcelhuse.

Hvis det blev overført til hele Danmark, kunne boligejerne ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) spare op mod 13 milliarder kroner - og to millioner ton CO2 - hvert år.

LÆS OGSÅ

Derfor forstår hverken Sønderborg eller fagforeningen 3F, hvorfor klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i forbindelse med regeringens vækstpakke taler om at lave nye analyser af, hvordan boligejerne kan spare energi. De beskylder ministeren for »klima-nøl«.
Spild af kostbar tid

»Vi har allerede her i Sønderborg dokumenteret, hvor mange penge boligejerne kunne spare. Det er spild af kostbar tid og penge at vente på flere analyser. Giv hver eneste by en Charlie. Det ville være godt for økonomien, klimaet og beskæftigelsen«, siger Peter Rathje, direktør for ProjectZero, et offentlig-privat partnerskab, der har til formål at gøre Sønderborg CO2-neutral i 2029.

I 3F mener miljø- og arbejdsmiljøkonsulent Jesper Lund-Larsen, at »det virker, som om regeringen ikke tør tage beslutningen«.



»Vi i 3F har i mange år vidst, at der er mange penge at spare på energi. Samtidig er der mange arbejdspladser i at få energirenoveret de private boliger«, påpeger Lund-Larsen. Han henviser til, at energirenoveringen i Sønderborg har skabt en omsætning i byggebranchen på næsten 80 millioner kroner.

»ProjectZero i Sønderborg er ét blandt flere gode eksempler rundt i landet på, hvad man kan og bør gøre i hele Danmark«, mener Jesper Lund-Larsen.

Regnestykket fra SBI er baseret på, at man kunne få fat i 30 procent af de danske parcelhuse og gennemføre tilsvarende energibesparelser, blandt andet bedre isolering og skift til varmepumper.

LÆS OGSÅ

»Men selv hvis man ikke realiserer det fulde beløb, er det landsdækkende potentiale i Sønderborg-modellen enormt«, siger seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBI.

Han tilføjer dog, at man skal være opmærksom på, at en del af potentialet afhænger af, om man kan finde energirådgivere, der er lige så ihærdige som Sønderborgs Charlie Lemtorp.

Mange boligejere er sløve
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fremhævede i sin nytårstale Danmark som et land, der siden 1970’erne er blevet kendt for at være godt til at spare på energien.

Det fik Dansk Byggeri, Det Økologiske Råd og den grønne tænketank Concito til at påpege, at Sverige og Tyskland er bedre til at indføre incitamenter, der får boligejere til at investere i energibesparelser. Og faktum er, at mange af os stadig fyrer for gråspurvene.

Martin Lidegaard er enig i, at der er et kæmpe uudnyttet potentiale i energibesparelser, både for økonomi, klima og arbejdspladser.

»Og det er da dejligt, at nogle synes, at det burde gå endnu hurtigere. Men jeg må sige, at jeg synes, at kritikerne sparker en åben dør ind«, siger Lidegaard.

LÆS OGSÅ

Han henviser til, at vækstpakken ikke kun handler om flere analyser, men også indeholder konkrete tiltag som den såkaldte grønne boligkontrakt, hvor boligejere kun behøver at gå ét sted hen for at finde ud af, hvad der bedst svarer sig energimæssigt, hvordan det kan laves og finansieres.

Også den grønne boligkontrakt lider dog ifølge kritikerne af den skavank, at det er boligejerne selv, der skal tage første skridt - for eksempel ved at gå ind på en hjemmeside.
Lavthængende energifrugter

Det store problem på det her felt er netop, at rigtig mange boligejere ikke selv tager initiativ til at energirenovere - heller ikke hvis de har formodning om, at en investering vil være tjent ind på få år.

Martin Lidegaard, du har selv tidligere undret dig over, at boligejerne ikke plukker deres egne lavthængende energifrugter. I Sønderborg har man fået flere boligejere i tale ved at afholde kurser og også på andre måder være mere opsøgende. Burde man ikke gå den vej?

LÆS OGSÅ

»Jo, men vi oplyser også mere om mulighederne. Og Energistyrelsen er ved at lancere en one stop shop, som skal gøre renoveringen nemmere og mindre bøvlet for boligejerne. Tingene står ikke stille på dette område«, siger Lidegaard.

ProjectZeros energivejleder Charlie Lemtorp blev i øvrigt i efteråret udnævnt som rollemodel af EU for, hvordan man skaber tryghed hos boligejerne i et tæt samspil med kvalificerede håndværkere og motiverede pengeinstitutter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden