fråds. Når folk har fået en varmepumpe, begynder en del at slappe lidt mere af og tænke, ’nu kan vi bruge lidt mere, fordi vi får billigere energi’, lyder den primære forklaring på, at de fleste ikke sparer på elregningen ved at installere varmepumpe..
Foto: Mitsubishi

fråds. Når folk har fået en varmepumpe, begynder en del at slappe lidt mere af og tænke, ’nu kan vi bruge lidt mere, fordi vi får billigere energi’, lyder den primære forklaring på, at de fleste ikke sparer på elregningen ved at installere varmepumpe..

Energi

Varmepumper sparer ikke på varmeregningen

Endnu en analyse viser, at ejere af varmepumper blot skruer op for varmen.

Energi

En ny norsk analyse af økonomien for den enkelte ejer af en varmepumpe viser nu, at boligejerne ikke sparer penge på at have skiftet deres varmekilde ud.

De skruer nemlig bare op for varmen under indtryk af, at varmen fra en varmepumpe er billig.

Undersøgelsen kommer frem til samme konklusion som en dansk undersøgelse fra sidste år.

»Nu kan vi bruge lidt mere«

»Når folk har fået en varmepumpe, begynder en del at slappe lidt mere af og tænke, ’nu kan vi bruge lidt mere, fordi vi får billigere energi’. Derfor giver varmepumper gennemsnitligt set ingen besparelse i sommerhuse – og i helårshuse er besparelsen kun omkring 60 procent af det, den teoretisk set skulle være«, fortalte Kirsten Gram-Hanssen, projektleder og seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet i forbindelse med den danske undersøgelse.

LÆS ARTIKEL

Den aktuelle norske analyse, der viser samme tendenser i nabolandet, er lavet af det norske Statistisk Sentralbyrå (SSB) og offentliggjort i SSBs økonomiske analyser 2/2013

I løbet af de seneste ti år har Norge ligesom Danmark oplevet en kraftig vækst i andelen af husholdninger, som har skaffet sig en varmepumpe, og udviklingen er sket ret hurtigt og uden offentlige tilskud af nævneværdig grad.

Analysen fra SSB peger på, at udviklingen i høj grad har været drevet frem af et økonomisk motiv hos den enkelte for at spare på fyringsudgifter og/eller for at øge komforten uden at øge udgifterne.

I Norge har udviklingen været noget anderledes end i Danmark, hvor fjernvarme er fremherskende. I Norge bruges el i høj grad til opvarmning, og derfor er det nemt at se, hvor meget man sparer på elregningen, hvis man skifter sine elradiatorer ud med en varmepumpe.

Men den danske undersøgelse tog blandt andet også udgangspunkt i sommerhuse, der indtil varmepumpen blev installeret blev opvarmet med elradiatorer.

Analysen viser, at nordmændene med en varmepumpe i gennemsnit bruger lige så meget el som andre husholdninger uden varmepumpe.

»Dette skyldes, at husholdninger med varmepumpe holder en højere indetemperatur, bruger mindre træ og olie til opvarmning og gennemfører færre energisparetiltag. Husholdningerne erstatter dermed hele energieffektiviseringspotentialet med øget komfort«, skriver forfatterne i analysen.

Forskerne mener, at husholdningerne inden varmepumpen holdt en lavere indetemperatur, end de synes er behagelig for at spare energi, penge, miljø og/eller ressourcer.

»Det gør, at når man får dækket disse motiver ind ved at investere i en varmepumpe, vælger en stor andel af disse husholdninger at bruge besparelsen på øget komfort«.

Et andet vigtigt fund i analysen er, at det kun er de husholdninger, som har mange forskellige alternative opvarmningskilder, som i gennemsnit bruger mindre strøm end husholdninger uden varmepumpe.

»Dette indikerer, at det er vigtigt at have alternativer til strøm i opvarmningen for fuldt ud at kunne drage nytte af energisparepotentialet i en varmepumpe«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce