Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

bund. Sidstepladsen på elselskabernes top15 går til landets tredje-største, SEAS-NVE, med en bundscore på 1,5 blandt de 80 anmeldelser.
Foto: THOMAS BORBERG

bund. Sidstepladsen på elselskabernes top15 går til landets tredje-største, SEAS-NVE, med en bundscore på 1,5 blandt de 80 anmeldelser.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske energimastodonter skraber bunden i kundetilfredshed

Gamle selskaber får hug, mens de nye får ros blandt brugerne på Trustpilot.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De kunder, der har anmeldt kundeservicen hos elselskaberne på Trustpilot.dk, er langt mere tilfredse med de nye selskaber, end de er med de gamle.

De store og traditionelle selskaber som DONG Energy, Trefor, SEAS-NVE, Nrgi og Energi Fyn skraber bunden blandt kundeanmeldelserne, mens et kig i top fem over de mest populære selskaber afslører virksomheder som NettoPower, Switch.dk, Natur-Energi, OK og Energi Midt.

Det skriver energiwatch.dk

Nye enstrengede selskaber

De tre førstnævnte er alle nye, internet-baserede elselskaber, mens OK blandt andet også sælger benzin og diesel.

Energi Midt er derimod et traditionelt energiselskab, der som det eneste af sin slags befinder sig i top blandt anmeldelserne.

Fælles for de fem selskaber er det dog, at forbrugerne anmelder dem langt mere positivt, end de anmelder de traditionelle energiselskaber.

LÆS ARTIKEL

I top fem får alle en samlet score på mellem 7.3 (OK) og 8.9 (NettoPower) på skalaen 1-10, ligesom de får roser med på vejen.

Men de danske energimastodonter som DONG Energy, Trefor, SEAS-NVE, Nrgi og Energi Fyn, kæmper alle med dårlige anmeldelser.

Den flove sidsteplads på elselskabernes top15 går til landets tredje-største, SEAS-NVE, med en bundscore på 1,5 blandt de 80 anmeldelser.

»Der kan være den forklaring, at hvis man er negativ, så er man hurtigere til tasterne, end hvis man er positiv«, siger SEAS-NVE's markedschef, Carsten Fischer, om selskabets dårlige Trustpilot-placering til Energiwatch.dk.

Derudover peger han på, at nogle konkurrenter aktivt forsøger at få kunder til at anmelde dem på Trustpilot.

Men SEAS-NVE er ikke alene i bunden. Koldingsbaserede Trefor har fået 70 anmeldelser og en samlet score på 2,6. Trefor er iøvrigt holdt op med at besvare de frustrerede forbrugere på siden og har ikke gjort det siden januar i år.

Adm. direktør Knud Steen Larsen henviser til, at 70 anmeldelser er få, når selskabet har flere hundredetusinde kunder.

Danmarks største energiselskab, DONG Energy, har fået 37 anmeldelser, der i gennemsnit giver 3,5 ud af 10 i karakter.

Mange af de store energiselskaber, som kæmper med dårlige anmeldelser, er mere komplekse forretninger end topscorerne på Trustpilot, fordi de store energiselskaber sælger alt fra strøm til fiberbredbånd, tv og solceller.

Selskaber som NettoPower, Natur-Energi og Switch.dk er webbaserede selskaber, der primært sælger el til forbrugerne.

Men Energi Midt i Silkeborg, der udover el både sælger fiberbredbånd og solceller, ligger på en samlet 3.-plads blandt energiselskaberne med karakteren 8,2. Selskabet har en omfattende portefølje af produkter, som ikke overgås af mange andre energiselskaber.

Energi Midt har i omkring halvandet år aktivt opfordret dets kunder til at anmelde sig på forbrugersiden Trustpilot. Det er sket i samarbejde med Trustpilot, som bygger en del af forretningsstrategien på at indsamle anmeldelser for virksomheder.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden