Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
specialuddannelse. Hvis alle fjernvarmeforsyningsselskaberne var tilknyttet ordningen, ville problemerne være meget meget mindre, lyder det fra installatørernes sammenslutning.
Foto: LÆRKE POSSE

specialuddannelse. Hvis alle fjernvarmeforsyningsselskaberne var tilknyttet ordningen, ville problemerne være meget meget mindre, lyder det fra installatørernes sammenslutning.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vvs'ere: Fjernvarmebøvl var ikke sket med certificerede vvs'ere

Foreningen Tekniq forklarer fejl i fjernvarmeanlæg med ikke-uddannede vvs-ere.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et tjek af over 3.000 fjernvarmeanlæg på Frederiksberg viser, at 92 procent af samtlige anlæg har fejl, som i mange tilfælde fører til både kolde radiatorer og dyre varmeregninger.

Men det kunne forholdsvis nemt undgås, hvis bare fjernvarmeselskaberne ville melde sig til den landsdækkende frivillige ordning med specialuddannede vvs'ere kaldet Fjernvarmens Serviceordning, lyder det fra TEKNIQ, som er el- og vvs-branchens installatørsammenslutning.

For selv om man som boligejer eller ejerforening betaler et vvs-firma for et årligt eftersyn, er der ingen garanti for, at anlægget fungerer optimalt. Mange vvs’ere er simpelt hen ikke godt nok uddannet til at finde fejl på fjernvarmeanlæg.

LÆS ARTIKEL

»Man kan nemlig ikke være sikker på, at det er en specialuddannet vvs'er i fjernvarme, der kommer ud, hvis man som ejerforening eller boligejer kontakter ens fjernvarmeselskab og fortæller, at der er noget galt med indstillingen af ens fjernvarmeanlæg«, siger leder af TEKNIQs tekniske afdeling, Simon O. Rasmussen.

»Hvis alle fjernvarmeforsyningsselskaberne var tilknyttet ordningen, ville problemerne være meget meget mindre, for det ville være helt utænkeligt, at en fjernvarmeforsyning, som er tilknyttet ordningen, ville henvise til en vvs'er, som ikke er certificeret«, siger han.

»Da det er en frivillig ordning, kan vi ikke bare tvinge forsyningsselskaberne, men vi opfordrer dem kraftigt til at blive medlem«, siger Simon O. Rasmussen.

Undersøgelsen fra Frederiksberg peger netop på, at mange anlæg bliver tilset af et vvs-firma, men at de alligevel ikke er indstillet korrekt, og i et enkelt tilfælde kunne en boligejer spare op imod 8.000 kroner, efter at han havde fået installeret en ny cirkulationspumpe.

Frederiksberg Kommune er ikke det eneste stedet i landet, hvor boligejere må leve med fejlfyldte fjernevarmeanlæg.

Fjernvarmens Serviceordning, som er den frivillige ordning, som varmeforsyningsselskaber kan tilmelde sig, har nu tjekket 22.000 anlæg over hele landet, og fandt fejl på 60 procent af dem.

Frederiksberg Forsyning er ikke tilsluttet den frivillige ordning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden