Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

prisforskel. »Forskellen på de dyreste og billigste varmeværkers priser er overraskende ekstrem«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Foto: FINN FRANDSEN

prisforskel. »Forskellen på de dyreste og billigste varmeværkers priser er overraskende ekstrem«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landets dyreste fjernvarme er fem gange dyrere end den billigste

Der er en prisforskel på næsten 30.000 kroner for at opvarme det samme parcelhus.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hold grundigt udkig efter, hvad varmen koster i området, når du leder efter ny bolig.

Et almindeligt hus på 130 kvadratmeter, som er tilsluttet landets billigste fjernvarmeværk, koster 7.758 kroner at opvarme om året.

Men er samme hus tilsluttet landets dyreste fjernvarmeværk, løber varmeregningen op i hele 37.090 kroner om året. En forskel på næsten 30.000 kroner.

Det viser tal fra Energistyrelsen, som kan ses i listen her på siden.

»Overraskende ekstrem« Det har voldsom effekt på beboernes privatøkonomi:

»Forskellen på de dyreste og billigste varmeværkers priser er overraskende ekstrem«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.

Politiken skrev i går, at energiforbruget er så vigtigt for en boligejers privatøkonomi, at to ens huse i teorien kan have en forskel i værdien på op til en halv million kroner, udelukkende fordi det ene er godt isoleret, og det andet er dårligt isoleret.

LÆS ARTIKEL

Men den store forskel i prisen på fjernvarme gør, at det altså langtfra kun er boligens energirigtighed, man skal holde øje med, når man kigger efter nyt hjem.

Det kan man tale med om i Hjortekær ved Lyngby nord for København. Her får 197 rækkehuse og dobbelthuse i ABB’s afdeling 39 deres varme fra landets dyreste fjernvarmeværk.

»Det er meget dyrt for os. Her er en del pensionister, som har svært ved at få det til at hænge sammen i hverdagen på grund af de store varmeregninger«, siger Jørn Damsgaard Jensen. Han sidder i et beboerudvalg, som skal finde en løsning.

Boligerne i bebyggelsen er små, så deres årlige udgifter til energi når ikke op på de 37.090 kroner om året, som ved huset på 130 kvadratmeter, der brugt i prissammenligningen. Men selv om de små boliger i snit bruger blot 5,3 megawatt-timer om året – tre gange mindre end et typisk parcelhus – lyder hver husstands varmeregning i snit på 14.512 kroner årligt ifølge tal fra E.ON, som ejer værket i Hjortekær.

De høje varmepriser har fået nogle beboere til at fyre med brænde, og det er med til at holde energiforbruget lavt, fortæller Jørn Damsgaard Jensen:

»Folk prøver at spare lidt på varmeregningen på den måde, men det ødelægger det bare endnu mere for alle andre, for det får varmeprisen til at stige, fordi værket skal kunne løbe rundt«.

Hvis beboerne droppede brændet og udelukkende brugte fjernvarme, ville den årlige varmeregning blive på 18.000-24.000 kroner for boligerne, som er på 65-85 kvadratmeter, viser en beregning, Jørn Damsgaard Jensen selv har foretaget.

Der er ikke umiddelbar udsigt til, at Hjortekær kan få det billigere:

»Prisen er steget kraftigt, efter at E.ON overtog værket fra Nesa i 2005. Vi har en aftale med E.ON, som binder os nogle år endnu«, siger Jørn Damsgaard Jensen.

E.ON er opmærksom på, at værket ved Hjortekær er dyrt. Men det skyldes, at det ligesom flere andre af de dyreste tilhører en kategori af problembørn – de såkaldte ’barmarksværker’.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Problemværker skyld i høje priser

Udtrykket gælder decentrale anlæg, som typisk ligger i små lokalsamfund, ofte på en bar mark – deraf navnet – hvor der ikke ellers er kollektiv varmeforsyning. »De er opført i midten af 1990’erne, hvor der var høje priser på el og lave priser på naturgas. Problemet er, at de ofte kun har små kunder, det vil sige lavt forbrug. Sådan er det også i Hjortekær. Typisk er der samtidig langt mellem husene«, siger Henrik Rasmussen, der er direktør for E.ON Varme. »I dag er elpriserne lave og gaspriserne høje, så økonomien i at drive de her små værker i forhold til i 1990’erne er i dag anderledes. Desværre er værkerne tvunget af lovgivningen til at blive ved at bruge gas. Et friere brændselsvalg ville ændre meget«, siger Henrik Rasmussen.



LÆS OGSÅ Blandt nogle af beboerne ved de dyre værker mener man, at jeres priser er for høje?»Vores selskab er et kommercielt selskab. Alle vores priser er underlagt Energitilsynets årlige gennemgang. Vi skal tjene penge, men til markedspriser«, siger Henrik Rasmussen. Han peger på, at en række beboere med dyre værker i de senere år enten selv har overtaget værket eller koblet sig sammen med større anlæg. E.ON har i de senere år besluttet at sælge en del af sine barmarksværker på denne måde. LÆS OGSÅ







Landets energikonsulenter ser et særligt problem i måden, prisen ved de dyre fjernvarmeværker er opbygget på. Ofte betaler beboerne en høj fast afgift. Kun en lille del af den samlede regning varierer med deres egentlige energiforbrug:

»Når det faste beløb er højt, og det varierende beløb er lavt, sænker det folks incitament til at energirenovere boligen. Alle de mange penge, man bruger på at energirenovere, går jo så kun til at nedbringe et i forvejen lille beløb«, siger Torben Kaas, direktør i Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter:

»Problemet er ofte, at de her små værker simpelthen ikke har råd til, at folk begynder at bruge mindre energi, så de har ingen interesse i at tilskynde til det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden