fejl. Advarslen fra Sikkerhedsstyrelsen hviler på en misforståelse af resultaterne fra en test. Det har styrelsen nu erkendt i et brev til en række importører af inverterne, som i månedsvis har kæmpet for at få ændret salgsforbuddet.
Foto: SIMON FALS

fejl. Advarslen fra Sikkerhedsstyrelsen hviler på en misforståelse af resultaterne fra en test. Det har styrelsen nu erkendt i et brev til en række importører af inverterne, som i månedsvis har kæmpet for at få ændret salgsforbuddet.

Energi

Sikkerhedsstyrelsens advarsel mod 'livsfarlige' solceller var en fejl

Danske solcelleejere fik fejlagtig advarsel om livsfarlige strømstød i anlæggene.

Energi

Danske solcelleejere kan ånde lettede op. Der er alligevel ikke risiko for livsfarlige strømstød fra de invertere, der sidder i titusindvis af danske solcelleanlæg.

Det har Sikkerhedsstyrelsen netop bekendtgjort i et brev til en af de virksomheder, der har klaget over styrelsens salgsforbud, skriver Ingeniøren.

I november kom styrelsen ellers med en usædvanlig kraftig advarsel til ejerne af cirka halvdelen af de danske solcelleanlæg.

LÆS ARTIKEL

Solcelleinverterne, altså den effektenhed, som omformer solcellernes jævnstrøm til vekselstrøm, kunne afgive en fejlstrøm, der var så stor, at et almindeligt HPFI-anlæg af A-typen ikke ville registrere den. Dermed ville der være risiko for livsfarlige stød og nedsmeltede kabler.

Sikkerhedsstyrelsen valgte derfor at forbyde salg af en lang række invertere, blandt andet fra de store tyske producenter SMA og Kostal.

Testen af de ti forskellige invertere, som i dag sidder i cirka to ud af tre danske solcelleanlæg, blev udført af UL International Germany. Den viste ifølge Sikkerhedsstyrelsen, at inverterne overskred grænsen på 6 milliampere (mA) fejlstrøm.

En enkelt inverter nåede helt op på 37,2 mA. Det er mere, end et almindeligt fejlstrømsanlæg af HPFI-typen kan klare, og der var derfor risiko for, at det ikke ville slå fra.

Problemet er bare, at hele advarslen hviler på én stor misforståelse af resultaterne fra UL International. Det har styrelsen nu erkendt i et brev til en række importører af inverterne, som i månedsvis har kæmpet for at få ændret salgsforbuddet.

»Testen påviser ikke, at der sker mætning af fejlstrømsafbryderen under normale forhold, og det er ikke bevist, at der vil ske mætning under enkeltfejlsforhold«, lyder det blandt andet i brevet.

Ingeniøren har fået brevet af Leif Blichfeld-Grosen, der var medejer af det nu lukkede Nordisk Solenergi.

Sikkerhedsstyrelsens fejlagtige advarsel var en medvirkende årsag til, at firmaet måtte dreje nøglen om, siger han.

»I den tyske rapport, som vi har fået aktindsigt i, står der, at fasestrømmen ligger på mellem 10 og 15 mA, men at fejlstrømmen bare er 0,2 mA, hvilket altså er langt fra 6 mA, som er den maksimale tilladelige fejlstrøm. Sikkerhedsstyrelsen har simpelt hen ikke læst tallene rigtigt,« konstaterer han.

Leif Blichfeld-Grosen fik endda den tyske producent til at skrive direkte til Sikkerhedsstyrelsen, uden at det gav resultat.

»Jeg er bange for, at der ikke er ret mange teknikere ansat i Sikkerhedsstyrelsen i dag, når man kan overse sådan noget,« siger Leif Blichfeld-Grosen.

Per Henriksen fra Dansk Solcelleforening kalder hele forløbet for en skandale:

»Sikkerhedsstyrelsen burde have kontaktet inverterproducenterne, for så havde de hurtigt fået afklaret, at de havde fejllæst testresultaterne. De har ikke gjort deres arbejde godt nok, og det bliver vanskeligt at tage Sikkerhedsstyrelsen alvorligt i fremtiden,« siger han.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra Sikkerhedsstyrelsen, som henviser til, at der vil blive udsendt en pressemeddelelse senere torsdag.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce