Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: FOLKVER PER
Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de 11 brændeovnsforslag

Forskere og branchefolk er enige om 11 forslag, der mindsker partikelforureningen fra brændefyring

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere, erhvervs- og miljøorganisationer er gået sammen i et sjældent fælles udspil om initiativer, der kan mindske partikeludledningen fra brændefyring.

De 11 fælles forslag i udspillet fra forskere fra Aarhus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut, Astma-Allergi Danmark, Det Økologiske Råd, Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg og DAPO (brændeovnsproducenterne) lyder:

1. Energimærkning af brændeovne

Energimærkning er kendt fra hårde hvidevarer, biler og ejendomme. I alle tilfælde er disse ordninger indført for at sætte fokus på energiforbruget, dvs. fremme salget af de mest energieffektive produkter, biler og huse.

Ordningerne har vist sig særdeles effektive, idet de på rimelig kort tid kan flytte markedet i retning af de mest energieffektive produkter.

Når det på tilsvarende vis giver god mening at energimærke brændeovne, skyldes det, at høj energieffektivitet generelt er forbundet med lav partikeludledning. Med mærket sendes der derved et signal om, at der er penge at spare på brændselsindkøb og dertil færre gener ved køb af A-mærkede brændeovne.

Arbejdsgruppen anbefaler en mærkningsordning for nye brændeovne, helt tilsvarende ordningerne for hårde hvidevarer, biler og ejendomme, f.eks. mærkning på en skala fra A til G.

Det vil f.eks. give mulighed for, at svanemærkede brændeovne kan opnå Energimærke B, mens to-kammer ovne og ovne med automatisk luftregulering kan opnå Energimærke A. En oversigt fra f.eks. Teknologisk Institut kan samtidig redegøre for gamle brændeovnes placering på skalaen.

2. Standardiseret kvalitetsmærkning for brænde og briketter

Brænde og briketter sælges i dag med en række forskellige betegnelser, bl.a. 'Ovntørret brænde' og 'Ovnklart brænde'.

Det er ikke altid retvisende. Eksempelvis er en del ovntørret brænde kun tørt i det yderste lag, mens det er alt for vådt indvendigt. Samtidig er der stor kvalitetsforskel på briketter.

Kvaliteten af brænde og briketter spiller imidlertid en meget stor rolle for udnyttelsen af træet og for partikeludledningen. Det vil være hensigtsmæssigt at få fjernet de dårligste kvaliteter fra markedet.

Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres en standardisereret kvalitetsmærkning af brænde og briketter som en vejledning til forbrugerne.

3. Forbud mod at fyre med kul og koks i fastbrændselsanslæg

Forskellige kul- og koksprodukter kan i dag købes rimelig billigt i Tyskland og bruges derfor af en del brændeovnsbrugere, bl.a. fordi produkterne bruges ved fyring hen over natten. Kul og koks, herunder energikoks (også kaldet petrokoks) er et biprodukt fra olieraffinering og er stærkt forurenende. Flere kommuner har allerede indført forbud mod at fyre med kul og koks, og ifølge Affaldsbekendtgørelsen skal asken på grund af nikkelindholdet bortskaffes som farligt affald.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et forbud mod kul og koks, alternativt stilles krav i Brændeovnsbekendtgørelsen om, at fastbrændselsanlægget skal være godkendt til fyring med for eksempel petrokoks.

4. Kommunale retningslinjer for fyring i brændeovne

En række kommuner, bl.a. Hvidovre, Greve, Sønderborg og Lejre har udarbejdet egne kommunale forskrifter for brug af brændeovne i boligområder og fastsætter regler for brændetyper, korrekt opbevaring af brænde, optænding og anvendelse, forbud mod fyring om natten mv. Efter forskrifterne fastsættes der også bødestraf for overtrædelse.

Arbejdsgruppen anbefaler Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening at udarbejde et fælles regelsæt, som bør gælde i alle landets kommuner.

5. Fælleskommunale brændefyringsnævn til afgørelse af naboklager

Klager over brændefyring i boligområder kan ofte være svære at afgøre, herunder fastlægge, hvor alvorlige generne reelt er, og hvad de skyldes.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes en række fælleskommunale nævn, der på samme måde som Hegnsyn tager stilling til kommunale klager om brændefyring. Det kunne bestå af en autoriseret skorstensfejermester, en repræsentant fra en patientforening og evt. en lægperson.

6. Miljøattest for brændeovne ved ejerskifte af boliger

Det er i dag lovpligtigt for sælger at udarbejde Energimærkning i forbindelse med salg af huse og ejerlejligheder. En Energimærkning synliggør bygningens energiforbrug og giver et overblik over energimæssige forbedringer, der er rentable at gennemføre.

Ejerskifte er generelt et godt tidspunkt for en samlet miljøvurdering af, om ældre brændeovne kan leve op til kravene i den nye Brændeovnsbekendtgørelse.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der udvikles en miljøattest for brændeovne, der kan anvendes af sælgere og/eller købere i forbindelse med ejerskifte.

Miljøattesten bør udover en faglig vurdering af fyringsenheden også indeholde konkrete anbefalinger til f.eks. efterisolering af skorsten, evt. udskiftning af brændeovn.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

7. Kursus til brændeovnsbrugere ved nyinstallation eller indflytning i bolig med eksisterende brændeovn

Mange brugere af brændeovne fyrer med forkert eller for vådt brænde, tænder forkert op eller holder fyringen i gang hen over natten. Det gælder også erfarne brugere. Derfor kan bedre viden om korrekt fyring spille en meget afgørende rolle for at forbedre forbrændingen samt reducere partikeludledning og gener ved brændefyring.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der indføres et krav om, at boligejere med brændeovne skal have et kort kursus om korrekt brændefyring første gang, de får besøg af en skorstensfejer efter nyinstallationer eller ved indflytning i boliger med et eksisterende fyringsanlæg.

8. Samlet plan for gradvis udskiftning af ældre brændeovne og brændekedler

En ny Brændeovnsbekendtgørelse forventes at træde i kraft meget snart. Heri stilles skærpede krav til partikeludledning til nyere brændeovne og kedler fra 2008 og frem.

Nye ovne lever generelt op til kravene i bekendtgørelsen. Derfor vil det nye regelsæt kun i begrænset omfang reducere partikeludledningen fra brændefyring, og bekendtgørelsen vil ikke løse problemet med de mange ældre ovne og kedler i anlæg, der har en dårlig forbrænding og høj partikeludledning.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der med inspiration fra en ordning fra 2010 i Tyskland udarbejdes en samlet plan, der over en årrække bringer den danske bestand af brændeovne fra før 2008 i overensstemmelse med kravene i den nye Brændeovnsbekendtgørelse.

Der fastlægges en gradvis indfasning af ordningen, så de ældste ovne først bringes i overensstemmelse med gældende krav eller udskiftes med nye ovne mv.

9. Systematisk indberetning af viden om godkendte brændeovne og brændekedler

Skorstensfejerne har i dag en forholdsvis stor viden om alder, tilstand og funktionalitet for mange af de tusindvis af brændeovne rundt om i landet.

Problemet er, at den viden ikke i dag er centralt registreret. En mere central registrering vil give værdifuld viden til brug i forbindelse med vurdering af nye indsatser på området.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der sammen med Skorstensfejerlauget udvikles et fælles elektronisk indberetningssystem med de relevante oplysninger om eksisterende brændeovne.

10. Partnerskab om fælles informationsportal vedrørende brændeovne

Den seneste viden om brændeovne, brændefyring, regulering og nye undersøgelser er i dag ikke let tilgængelig for hverken borgere, kommuner eller andre. Viden er i dag spredt på en række forskellige organisationers, forskningsinstitutioners og myndigheders hjemmesider. Det er uhensigtsmæssigt.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres et partnerskab med relevante styrelser, forskningsinstitutioner, Kommunernes Landsforening, NGO’er og organisationer om etablering af et samlet forum, herunder en webportal, inden for området brændefyring.

Miljøstyrelsen bør være initiativtager og nøgleaktør i partnerskabet, som også kan tage et fælles ansvar for seminarer og konferencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

11. Etablering af forskningspulje om Bedre Brændefyring

Der arbejdes i dag målrettet med forskning og udvikling inden for nye teknologier. Og de danske producenter er her blandt de førende i verden.

Arbejdsgruppen anbefaler, at der, eventuelt som led i det ovennævnte partnerskab, etableres en forskningspulje, hvor der løbende drøftes og formuleres behov for ny viden og nye forskningsresultater.

Arbejdsgruppen har bestået af følgende personer:

  • Seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen, Aarhus Universitet
  • Seniorforsker Ole Michael Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut
  • Professor Torben Sigsgaard, Aarhus Universitet
  • Direktør Thorkild Kjær, Astma-Allergi Danmark
  • Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd
  • Skorstensfejermester Henrik B. Jensen, formand for Skorstensfejerlaugets Miljøudvalg
  • Sekretariatsleder Kjeld Vang, DAPO (Foreningen af Danske Leverandører af Pejse og Brændeovne)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden