Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

dyrt. Mange ved ikke, hvor meget de bruger på varme, og mange kunne spare penge.
Foto: FINN FRANDSEN

dyrt. Mange ved ikke, hvor meget de bruger på varme, og mange kunne spare penge.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uvidende husejere bruger formue på varme

En stor del af de danske husejere aner ikke, hvor meget de betaler om året i varme.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Knap hver femte af de danske husejere ved ikke, hvor mange penge de årligt bruger på at varme deres enfamilieshus op.

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Energistyrelsen.

Der er ellers god grund til at følge med på tælleren i kælderen, for en del husejere bruger stadig for meget på energiregningen, mener chefkonsulent Hanne Lind Mortensen fra Energistyrelsen.

»Der er potentiale for noget oplysning, for der er stadig nogle lavthængende frugter i forhold til husejeres energiforbrug«, siger hun.

Et af de steder, hvor potentialet er stort, er i de mange typehuse fra 1960'erne, som næsten en fjerdedel af de danske husejere bor i.

»En stor del af dem er opført på et tidspunkt, hvor der var meget lave energikrav, og hvis de ikke er blevet løbende opgraderet, så er der i hvert fald en mulighed for at spare nogle penge ved at gøre det i dag«, siger Hanne Lind Mortensen.

Hun bakkes op af seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Ole Michael Jensen, der kalder perioden fra 1961-72 for „den mest kritiske“ energimæssigt set.

Huse fra 60'erne er værst

Ifølge undersøgelsen fra Analyse Danmark betaler 90 procent af husejerne i 60'er-huse over 10.000 kroner for varme og varmt vand om året. Det er cirka dobbelt så meget, som dem, der bor i et hus, der er bygget efter 1998.

»Det burde være realistisk at få udgifterne for et typisk 60'er-hus ned i nærheden af 10.000 kr. om året, hvis vi taler om et enfamilies-hus på omkring 150 kvadratmeter«, siger Hanne Lind Mortensen.

Er man i tvivl om, hvordan man får has på sit høje energiforbrug har Energistyrelsen netop lanceret den såkaldte BedreBolig-ordning, hvor man mod betaling kan få lagt en plan for sin energirenovering.

Og pengene er godt givet ud – især hvis man står over for større husprojekter, siger branchechef Dansk Byggeri, Torben Kaas.

»En rådgiver er simpelthen pengene værd. Du undgår dumme fejl, fejlinvesteringer, og at du som boligejer selv skal styre en kompleks proces. Du får altid pengene hjem på en proces, der er effektivt styret«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden