Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
larmende. Varmepumper kan være stærkt generende for naboerne på grund af lavfrekvent støj. (Arkivfoto)
Foto: JOACHIM ADRIAN

larmende. Varmepumper kan være stærkt generende for naboerne på grund af lavfrekvent støj. (Arkivfoto)

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere klager over deres nabos larmende varmepumpe

Ringe kvalitet og opsætning kan medføre store støjgener for naboer.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var faktisk først, da naboen slukkede sin nye varmepumpe, at Lars Harder og Maria Würtz opdagede, hvor meget den havde larmet.

»Vi gik her i haven en dag i januar 2013 og beskar æbletræer og tænkte pludselig: »Hold da op en lettelse, så stille her blev. Hvad var det, der lige blev slukket?« Og så kiggede vi ind over hegnet her og så for første gang, hvad han havde installeret«, fortæller Lars Harder og nikker over mod naboens varmepumpe.

Pumpen står i Dyssegård, et ellers stille villakvarter nord for København, og den sørger for, at varmen fra radiatorerne i naboens hus udnyttes langt bedre.

Men samtidig er den eksempel på, at omstilling til mere grøn energi langtfra altid er gnidningsfri. Det er nemlig ikke kun vindmøller, der kan skabe støjgener for naboer. De stadig flere varmepumper i private hjem gør det også, især i kvarterer, hvor man bor tæt som her.

Foto: Miriam Dalsgaard

Allerede i 2008 advarede akustikeksperter på Aalborg Universitet om, at varmepumper var »en lavfrekvent støjbombe«. Den teknologiske udvikling har siden gjort de bedste pumper mere støjsvage, men der er også kommet mange billigudgaver på markedet – som så oven i købet nogle gange sættes forkert op.

»Installatørerne kunne blive bedre til at vurdere støj og placering af varmepumperne, når de sælger dem til kunderne. Og der er også en masse varmepumper, som sælges som gør det selv-løsninger for eksempel i byggemarkeder«, siger Christian Jarby, seniorrådgiver i Det Økologiske Råd. Han er ivrig tilhænger af varmepumperne og ærgrer sig over, at støjen kan give dem et dårligt ry.

Energistyrelsen oplyser, at det især er varmepumper, der ikke er designet til det nordiske klima, der skaber problemer, fordi der dannes fugt og is i mekanikken. Styrelsen henviser til Miljøstyrelsen, der som Kommunernes Landsforening (KL) mener, at reglerne er klare nok:

»Kommunerne skal naturligvis overholde loven og sikre, at støjgrænserne bliver overholdt«, siger Jonas Heltberg, pressechef i KL.

Miljøstyrelsen oplyser, at hvis pumperne larmer, kan naboerne klage, og så skal kommunen vurdere, om støjen er så kraftig, at der skal gives påbud efter Miljøbeskyttelsesloven.

Støjskærm blev droppet

Familien Würtz-Harder i Dyssegård klagede rent faktisk til Gentofte Kommune i februar 2013. Det resulterede efter nogle måneder i, at naboen satte en støjskærm op omkring varmepumpen. Men da den tilsyneladende gjorde pumpen mindre effektiv, tog han den ned igen. Og så blev det svært for Maria Würtz at arbejde på hjemmekontoret her i efteråret 2014.

»Den kan desværre sagtens høres gennem vinduet. Den lavfrekvente støj er meget generende«, fortæller hun med et suk.

Varmepumpen kører mest her i den kolde vintersæson. Men på en almindelig søndag eftermiddag i oktober målte parret støjen til 64 decibel – og det på en relativt varm dag med 16 grader, hvor der ikke var særlig meget behov for pumpen.

Det er langt over støjbekendtgørelsens grænse, der ligger på 40-45 decibel, afhængig af tidspunktet på dagen.

Naboen har forklaret til kommunen, at støjgrænserne ifølge hans målinger overholdes. Det samme siger han til Politiken, men han ønsker ikke at diskutere det yderligere i avisen. Familien Würtz-Harder understreger, at det er Gentofte Kommune og ikke naboen, de kritiserer, og kalder det »grotesk og kafkask«, at kommunen bad dem om selv at måle støjen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er da heller ikke lovgivningens hensigt, oplyser Miljøstyrelsen. For kommunen har bedre måleudstyr og er desuden en uvildig part.

»Normalt vil en kommune, når den modtager en klage over støj fra varmepumper eller andet, foretage en besigtigelse og eventuelt lave en støjmåling, som kan indgå i en vurdering af, om klagen er begrundet«, siger Jens Schultz Hansen, cand.scient.soc. i styrelsen.

Styrelsen har ingen planer om at klargøre reglerne.

»Det er kommunernes ansvar at behandle denne type af klager over støj fra borgerne, og kommunen kan gribe ind med den hjemmel, der findes i miljøbeskyttelsesloven«, fastslår Schultz Hansen.

Gentofte Kommunes kommunikationsafdeling oplyser, at Lars Harders mail fra 13. november om støjniveauet på 64 decibel »desværre ikke er nået frem til rette vedkommende«. Og tilføjer, at »bygningsmyndigheden nu tager kontakt til klageren«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden