miljøskadelig. Mange behandler ikke sparepærer som farligt affald, men de indeholder stærkt forurenende kviksølv.
Foto: Thomas Borberg

miljøskadelig. Mange behandler ikke sparepærer som farligt affald, men de indeholder stærkt forurenende kviksølv.

Energi

Sparepærer sender giftigt kviksølv ud i miljøet

Hvert år ender ca. 131 tons kviksølvholdige sparepærer i husholdningsaffaldet.

Energi

Det sku’ vær’ så godt at erstatte elslugende glødepærer med sparepærer og på den måde skære drastisk ned på strømforbruget til lys.

Men det gode råd, som flere myndigheder stod bag i løbet af 00’erne, er fortid, og sparepærerne er gået fra at være en miljøgevinst til at være et problem.

Derfor søsætter miljøminister Kirsten Brosbøl (S) nu en kampagne, som opfordrer danskerne til at vælge led-lys i stedet for sparepærer, næste gang de skal købe nye lyskilder.

LÆS ARTIKEL

»Da sparepærerne blev anbefalet, var de det bedste alternativ til glødepærer, men nu er led-teknologien kommet så langt, at de giver bedre lys, samtidig med at de ikke som sparepærerne udsætter miljøet for kviksølv«, siger Kirsten Brosbøl.

Energisparepærer og lysstofrør indeholder kviksølv, som er på listen over uønskede stoffer, blandt andet fordi stoffet kan påvirke menneskers nervesystem og medføre lavere intelligens, forsinke børns udvikling og i det hele taget er giftigt for mennesker, oplyser ekspert i miljøgifte, professor Philippe Grandjean, Syddansk Universitet SDU.

»Alle eksperter er enige om, at vi hurtigst muligt skal have udfaset kviksølv for at beskytte vores børns hjerner«, siger Philippe Grandjean, som gennem mere end 30 år har forsket i kviksølvs skadelige virkninger.

Heldigvis er kviksølvet indkapslet i sparepærerne, og derfor giver de ikke problemer, når de bare sidder og lyser op til hverdag, understreger miljøkemiker Maiken Guldborg Rasmussen fra Miljøstyrelsen.

»Så længe pæren er intakt, kan kviksølvet ikke slippe ud. Men taber man en sparepære på gulvet hjemme eller i en daginstitution, skal man vide, hvordan man skal handle, så især børnene undgår at komme i kontakt med kviksølvet«, siger Maiken Guldborg Rasmussen. Derfor er gode råd om at håndtere sparepærer rigtigt også en del af pærekampagnen og bliver sendt direkte ud til vuggestuer.

Sparepærer smides i skraldet

Danskerne køber 6 millioner sparepærer om året, og en typisk husstand har cirka 10 af slagsen. Mange danskere ved ikke, at de skal afleveres på genbrugspladsen eller andre afleveringssteder for miljøfarligt affald, og Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at 1 ud af 5 skrottede sparepærer ender i det almindelige husholdningsaffald.

Derfra kommer de i forbrændingen, og kviksølvet kommer ud i miljøet via røgen. I naturen kan kviksølv ikke nedbrydes, og derfor hober det sig op og kan blandt andet optages i planter og dyr og dermed vende tilbage til mennesker via den mad, vi spiser.

»Det kan aldrig gentages for ofte, at sparepærerne skal på genbrugspladsen, for alt for mange ender i husholdningsaffaldet. På den måde får vi hverken genanvendt det, der kan genanvendes, eller deponeret kviksølvet sikkert«, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Philippe Grandjean foreslår, at myndighederne går endnu længere for at få sparepærerne samlet ind.

»I Boston i USA har jeg oplevet, at man lavede aktioner, hvor man kunne købe led-pærer til favorable priser og samtidig aflevere sine kviksølvholdige sparepærer. Det rykker«, siger den danske professor, som også er adjungeret professor ved Harvard University. Han frygter, at forbrugerne hurtigt glemmer, hvor sparepærerne skal afleveres, når kampagnen er slut.

Miljøministeriet lægger dog ikke op til, at man skal fare hjem og skifte pærerne ud, hvis man har en velfungerende sparepære hængende. Det koster nemlig ressourcer, når en vare, der stadig dur, bliver til skrald.

Boligforening skrotter lysstofrør

Men er energibesparelsen stor nok, kan det være en rigtig god forretning at skifte sparepærerne ud med det samme.

Det viser et lysprojekt i Albertslund, hvor alt fælles lys i Kanalens Kvarter indtil for nylig bestod af lysstofrør, som var tændt døgnet rundt. Nu er de 950 armaturer skiftet ud med sensorstyret led. Derved sparer beboerne 93 procent af udgifterne til fælles lysforbrug, fortæller lysdesigner Bjørn Møller.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det bedste, jeg har gjort som lysdesigner. Ikke alene sparer de 93 procent og tilbagebetaler alle udgifter på kun 1,8 år. De har også fået bedre lys«, siger Bjørn Møller, som bakkes op af ejendomsmester Henrik Busse.

»Før brændte lyset uafbrudt, men utilstrækkeligt. Nu er det en fornøjelse med markant bedre lys«, siger han.

Miljøminister Kirsten Brosbøl forventer også, at det er den gode økonomi og bedre lyskvalitet, der i sidste ende vil få forbrugerne til at vælge led.

»Led tænder med det samme, lyset gengiver farver bedre, og folk sparer energi og penge. Jeg tror, at det budskab vil gå rent ind«, siger ministeren.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce