Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: DALSGAARD MIRIAM
Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forvirring om energimærker fortsætter i mindst to år

Først i 2017 vil forbrugerne - måske - kunne glæde sig til mere enkle regler.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske forbrugere kommer til at leve med uigennemskuelige energimærker på hårde hvidevarer og husholdningsapparater i flere år endnu.

EU Kommissionen ventes at komme med et oplæg i år om en mere enkel energimærkning, der vil fjerne en del af forvirringen. Men den har lang vej igennem systemet.

I dag er det sådan, at forbrugerne skal holde styr på flere forskellige skalaer til energimærkning af flere forskellige produkter ude i butikkerne.

Meningen er, at energimærkningen skal få folk til at købe de mest energibesparende produkter. Og vælger man for eksempel det mest energirigtige køle/fryseskab, kan man spare mellem 500 og 1.000 kroner om året i strømforbrug i skabets levetid i forhold til, hvis man vælger et mindre energibesparende skab.

Flere forskellige skalaer

Køle/fryseskabe er mærket efter en skala, der går til A+++. Et A-mærket skab på den skala er altså kun den fjerde-bedste løsning. På den oprindelige skala, der gik fra A til G, ville skabet være D-mærket.

LÆS ARTIKEL

Men forvirringen øges, når man går til andre produktgrupper, for her er skalaerne anderledes. For eksempel er den bedste støvsuger mærket med et A uden plusser efter. For at det ikke skal være for nemt, ændres skalaen til en A+++-skala i 2017.

Vandvarmere og kombinerede vaske/tørremaskiner mærkes også på en A-skala. Mens fladskærme og emhætter bedømmes efter en A+-skala, og el-pærer og varmepumper bedømmes på en A++-skala.

Der er hele fire forskellige skalaer, man som forbruger skal holde styr på. Den oprindelige A-skala, en A+-skala, en A++-skala og en A+++-skala. Og de er alle i brug, og de ændrer sig over tid.

Så hvis man som forbruger skal kunne bruge energimærkningen til noget, skal man vide, hvilken skala hvert enkelt produkt mærkes efter. Og det kan være anderledes i morgen.

LÆS ARTIKEL

Forvirringen fortsætter en rum tid endnu, for forbrugerne skal leve med det system i mindst to år endnu og sikkert længere.

»Vi regner med, at vi i hvert fald skal ind i 2017, før nye regler kan træde i kraft. Og det er stadig sagt med betydelig usikkerhed«, siger kontorchef i Energistyrelsen, Henrik Andersen.

Han fortæller, at først skal EU-Kommissionen komme med et oplæg til revision af reglerne. Det forventes til efteråret.

Men så går hele 2016 med at drøfte oplægget, og hvis der er enighed om at ændre reglerne, skal de implementeres, og det skal blandt andet ske i form af overgangsbestemmelser. Så inden et nyt regelsæt kan give forbrugerne bedre overblik over energimærkerne, kommer der til at gå flere år.

Det store slagsmål kommer til at stå mellem på den ene side den nuværende skala med +++ på nogle produktgrupper og A-G skala på andre produktgrupper og på den anden side den oprindelige skala, hvor alle produktgrupper skal vurderes efter en skala, hvor A hver gang er det bedste.

Sidst, skalaen blev ændret, stod Danmark alene med det synspunkt, at det mest overskuelige for forbrugerne er, at man holder sig til en skala fra A til G. Hvordan Danmark vil stille sig denne gang, skal dog først senere afgøres i Europaudvalget.

Claus Jørgensen, der er projektchef i Forbrugerrådet Tænk, oplyser, at rådet håber på, at Danmark vil bibeholde den oprindelige holdning, når mærkerne nu igen skal diskuteres.

»Vi vil gerne holde fast i den gamle ordning med en skala, der går fra A til G, for det nuværende system er forvirrende for forbrugerne. Så jeg håber, EU-Kommissionen kan se det rod, der er derude nu«.

Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk forklarer, at når forbrugerne ikke er klar over, hvor langt man er kommet med plusserne på en mærknings-skala på de enkelte produktgrupper, og at de i øvrigt er forskellige fra gruppe til gruppe, så kan forbrugerne ikke bruge skalaen til noget ude i butikkerne.

»Tilliden til energimærkningen er rigtig vigtig, fordi forbrugerne faktisk bruger mærkningen, og det ville være rigtig skidt, hvis den tillid forsvandt, fordi der ikke er styr på det«, siger Claus Jørgensen.

En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Det Økologiske Råd viser, at det ikke kun er forbrugerne, der har svært ved at finde rundt i skalaerne. Undersøgelsen viste, at i butikkerne, som har ansvaret for at overholde loven om energimærkning på produkterne, er over en tredjedel af produkterne enten fejlmærkede eller slet ikke mærkede.

I Energistyrelsen sidder man med ansvaret for at kontrollere, at butikkerne lever op til loven om energimærkning, som udspringer af et EU-direktiv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvor ofte er I ude for at kontrollere, at butikkerne følger loven?

»Vi kontrollerer løbende enkeltprodukter, men vi foretager også en gang om året en mere dækkende kontrol af mærkningen i butikkerne«, siger kontorchef i Energistyrelsen, Henrik Andersen.

Henrik Andersen fortæller, at Energistyrelsen henover sommeren vil følge op på den aktuelle undersøgelse i Energistyrelsens egen kontrol af butikkernes mærkning.

En ofte forekommende fejl er, at et produkt mærkes efter en gammel skala, og det giver produktet en helt forkert energimærkning, fordi skalaerne ænder sig.

»Det er derfor for tidligt at udtale sig om, om Energistyrelsens gennemgang vil vise det samme som undersøgelsen fra Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk«, siger Henrik Andersen.

»Fejlene falder typisk i forskellige grupper. Der kan være tale om manglende mærkning eller mangelfuld mærkning, og så kan der være tale om bevidst vildledning. Det er heldigvis meget sjældent, at vi oplever det sidste«, siger han.

En måde at komme problemet med manglende eller forkerte energimærker til livs på er at lade producenterne overtage opgaven med at sætte de korrekte mærker på fra fabrikken i stedet for, at butikkerne selv skal gøre det, mener Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk.

»De er jo gode til at sætte alle mulige andre klistermærker på deres produkter, så det kan vel ikke være så svært at få sat dette klistermærke på også«, siger han.

»Producenterne og virksomhederne må stramme op. Og så må myndighederne på banen for at kontrollere, at virksomhederne virkelig også mærker korrekt«, mener Claus Jørgensen.

I FEHA, som er Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, forstår direktør Henrik Egede ikke forslaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I 20 år har det været sådan, at de korrekte energimærker sendes til butikkerne sammen med produkterne fra producent eller importør, så når produkterne ikke mærkes korrekt, er det butikkernes fejl - ikke importørers eller producenters«, siger han.

Han mener desuden, at Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk er gået under bagatelgrænsen, da de lavede undersøgelsen. Han forklarer, at en del af resultatet skyldes, at i tilfælde, hvor en butik for eksempel har taget en sort/hvid fotokopi af et ellers korrekt energimærke, er det taget med i undersøgelsen som en fejl. Men alligevel er han ikke glad for undersøgelsen:

»Det er noget skidt. Og vi vil nu sammen med Dansk Erhverv tage fat i medlemmerne og bede dem om at stramme op. Vi har sammen med Dansk Erhverv et mål om, at andelen af korrekte energimærkninger i butikkerne skal op på 90 procent senest i forbindelse med den kontrolundersøgelse fra Energistyrelsen, der offentliggøres i 2016«.

Henrik Egede siger, at det ikke er realistisk at nå de 90 procent i år, fordi undersøgelsen fra Energistyrelsen allerede er på vej.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden