Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

brændeovne. Generende røg fra brændeovne medfører årligt cirka fem klager fra borgere i Frederiksberg Kómmune. Nu har kommunen indført nye regler for brug af brændeovne.
Foto: Morten Langkilde

brændeovne. Generende røg fra brændeovne medfører årligt cirka fem klager fra borgere i Frederiksberg Kómmune. Nu har kommunen indført nye regler for brug af brændeovne.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frederiksberg Kommune forbyder at fyre natten over i brændeovnen

Nye bestemmelser om brug af brændeovne skaber heftig debat.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nye bestemmelser om brugen af brændeovne i Frederiksberg Kommune har fået debatten til at gløde på nettet.

Indbyggerne på Frederiksberg skal nu indstille sig på, at »der ikke må fyres over natten. Dvs. om natten må lufttilførslen ikke skrues ned mhp. at have gløder den næste morgen«, som der står i det nye forskrift.

På nettet betegner oprørte borgere tiltaget som »at kriminalisere borgerne« og »formynderi«, mens andre bakker op og glæder sig over initiativet med henvisning til, at det begrænser den dødelige partikelforurening i hovedstadsområdet.

Liberal Alliances medlem af by- og miljøudvalget i kommunen, Laura Lindahl, stemte som den eneste imod de nye regler, som hun kalder formynderiske.

»Der er fem klager over generende røg på Frederiksberg om året. Det er en overreaktion at skride til med forbud. Det ville være meget bedre at starte med at oplyse om, hvordan folk bedst fyrer miljørigtigt med brændeovnene«, siger hun.

70 dødsfald om året i hovedstadsområdet

Undersøgelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet viste i 2013, at luftforureningen fra København og Frederiksberg Kommuner resulterer i cirka 70 for tidlige dødsfald om året. Det er hovedsageligt biler og brændeovne, der foranlediger de cirka 70 dødsfald. Brændeovne står for cirka 75 procent af bidraget, mens biler står for cirka 25 procent, lød det dengang fra forskerne bag undersøgelsen.

LÆS MERE

De konservatives medlem af by- og miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Simon Aggesen, har de seneste dage undret sig over den medfart, som de nye regler har fået i flere medier.

»Jeg vil gerne slå en tyk streg under, at vi på ingen måde har forbudt folk at fyre om natten. Det er en udbredt misforståelse. Derimod gør det nye regelsæt det klart, at man må ikke skrue ned for ilten om natten og lade en ovn stå og brænde ud med meget lav ilttilførsel. For det er det, der skaber den skadelige luftforurening«, forklarer han.

Betyder det, at man gerne må lægge en pind i brændeovnen, inden man går i seng, hvis man undlader at skrue ned for ilttilførslen?

»Ja. Man må gerne fyre om natten på Frederiksberg. Og vælger man at stå op klokken 4 for at hygge sig ved pejsen med morgenkaffen, må man også gerne det«, siger han.

K: Det handler om at tage hensyn

Laura Lindahl mener, at de nye bestemmelser foranlediger flere spørgsmål end svar. For »hvorfor gælder forbuddet kun om natten? Hvordan vil man håndhæve det? Og hvad er konsekvensen?«, spørger hun.

Simon Aggesen forklarer, at de nye regler er vedtaget af hensyn til fællesskabet.

»Vi er en tætbefolket by på Frederiksberg, og så må vi også tage hensyn til de mange, vi bor klos op og ned ad. Vi ved, at disse partikler er sundhedsskadelige«, siger han.

GUIDE

I den nye bestemmelse fra kommunen står, at hvis ikke borgerne retter sig efter forskriften, kan der straffes med bøde.

Simon Aggesen ønsker ikke at gå ind i, hvad det konkret vil koste, hvis en borger ikke retter sig efter de nye bestemmelser. Men klager over generende røg vil blive behandlet i kommunens miljøforvaltning, forklarer han.

»Her vil man finde ud af, om der er noget om snakken. Kommunen skal ikke være en slags skorstenspoliti. Jeg er overbevist om, at langt det fleste sager vil kunne klares ad dialogens vej. Men i yderste konsekvens har en borger selvfølgelig mulighed for at indgive en politianmeldelse, og så må politiet vurdere, om der er grundlag for at udskrive en bøde og den eventuelle størrelse af den. Det er ikke min opgave at gå ind i det som kommunalpolitiker«, siger han.

Hos Astma- Allergi Danmark har man kun ros til initiativet på Frederiksberg.

»Det er fint at se en kommune, som ønsker at tage ansvar for borgenes sundhed. Luftforurening er et sundhedsproblem, og vi ved, at brændeovnsrøg er med til at forværre en lang række sygdomme, og særlig folk med astma er ekstra følsomme over for luftforurening«, skriver Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, i en pressemeddelelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden