Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

mangel. En hylde i en Bilkabutik demonstrerer fraværet af energimærker. Mærkningen har nu været lovpligtig i over et år. (Foto: My Lyhne, Det Økologiske Råd)

mangel. En hylde i en Bilkabutik demonstrerer fraværet af energimærker. Mærkningen har nu været lovpligtig i over et år. (Foto: My Lyhne, Det Økologiske Råd)

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Butikker bryder lov om energimærker på støvsugere

I et år har støvsugere skullet bære et energimærke. Hver fjerde har det ikke.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Energimærkning af støvsugere har været lovpligtigt siden september sidste år. Alligevel mangler hver fjerde støvsuger i butikkerne et energimærke.

Det viser stikprøver, som miljøorganisationen Det Økologiske Råd har lavet af i alt 574 støvsugere i henholdsvis 10 webbutikker og 19 fysiske butikker i hele landet.

Værst står det til på hylderne i de fysiske butikker. Her mangler hver tredje støvsuger et energimærke.

»Det gør det svært for forbrugeren«

»Når producenten undlader at sætte helt basale oplysninger som energieffektivitetsklasse og rengøringsevne på deres støvsuger, er det meget svært for forbrugeren at træffe det bæredygtige og økonomisk gode valg«, siger energimedarbejder Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd.

»Det er sørgeligt, at butikkerne på den måde ikke vil tilbyde forbrugerne den information, de retmæssigt har krav på«, siger han.

LÆS ARTIKEL

Reglerne om energimærker på støvsugere trådte i kraft 1. september 2014, men har været kendt af leverandørerne, siden forordningen blev vedtaget i 2013.

Alligevel går det trods alt fremad. Sidste år gennemførte Det Økologiske Råd en tilsvarende stikprøvekontrol to måneder efter, at reglerne var trådt i kraft, og da var det op mod 60 procent af støvsugerne, der ikke havde et energimærke.

Energimærkningen på støvsugere fortæller ikke kun om, hvor meget strøm støvsugeren bruger. Den er en hel lille købeguide, fordi den også fortæller, hvor rent støvsugeren efterlader gulve og tæpper, hvor meget den larmer, og hvor god den er til at holde på støvet. Og i den sammenhæng er antallet af watt kun en detalje. Antallet af watt siger nemlig ikke noget om, hvor meget støv en støvsuger fjerner.

Men selv om støvsugeren findes i butikken uden energimærke, behøver det ikke at være ulovligt. Hvis støvsugeren er en ældre model, som butikken har haft på lager før den 1. september sidste år, må butikken godt sælge den, også selv om den ikke holder sig under et strømforbrug på 1600 watt, som er kravet i dag.

»Årsagen til, at så få støvsugere i butikkerne ikke har energimærker, kan selvfølgelig være, at butikkerne kun forhandler gamle støvsugere, der ikke er omfattede af de nye regler, men det er stadig ikke godt nok. Vi anbefaler klart forbrugerne at gå uden om de støvsugere uden mærker, for de er højst sandsynligt rene energislugere«, siger Jeppe Juul.

Der er penge at spare på elregningen

Jeppe Juul kalder energimærkningen for en vigtig brik i klimakampen. Den er med til at fremme de energibesparelser, der er helt afgørende, hvis Danmark og EU skal nå i mål med langsigtede mål om en reduktion i udledningen af CO2.

»Energieffektive apparater er en vigtig brik i forhold til at mindske klimabelastningen. Både samfundet og den enkelte forbruger sparer penge på energiregningen«, siger han.

Det er direktøren for brancheforeningen FEHA, Foreningen af Producenter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, Henrik Egede helt enig i.

»Jeg synes det er positivt, at Det Økologiske Råd tjekker, om energimærkerne på støvsugere er korrekte. Det er både i forbrugernes og i producenternes interesse«, siger Henrik Egede.

»Og efter et år med de nye regler burde det være på plads ude i butikkerne«, siger han.

»I øvrigt glæder jeg mig over, at det ser bedre ud på nettet end i de fysiske butikker, for det er der, folk i dag henter deres oplysninger inden de eventuelt går ned og køber i en fysisk butik«, siger Henrik Egede.

«Når det er sagt, så oplevede vi sidste gang, Det Økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk sammen var ude at tjekke energimærker, at de på nogle områder skød tre-fire gange over målet. I realiteten var det kun 10 procent af produkterne, det ikke var korrekt eller næsten korrekt energimærkede«, siger Henrik Egede.

Energistyrelsen laver også stikprøvekontroller af energimærkerne i butikkerne og på nettet, og styrelsen vil i sin næste kontrol tage støvsugerne med.

»Og den glæder jeg mig til at se resultatet af, for vi stoler nu mest på Energistyrelsen«, siger Henrik Egede.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden