Vind og sol står for næsten halvdelen af vores elforbrug

Vind- og solenergi udgør en stadigt voksende del af vores elforbrug. Yderligere vækst kræver omstilling.

Energi

Vores elforbrug bliver mere og mere grønt, viser en opgørelse fra Energinet, som blandt andet står for opgaven med at sende strømmen rundt i det danske elnet.

Hele 45,8 procent af den danske elproduktion i 2017 stammede fra vindmøller eller solceller, og det er rekord.

Den hidtidige rekord blev sat i 2015 og lød på 43,8 procent.

Og der er ikke udsigt til, at det kommer til at gå den anden vej lige foreløbig, for der er flere nye havvindmølleparker på vej.

Udfordringen bliver blandt andet at håndtere de store mængder strøm, der vil blive produceret, når det blæser kraftigt.

»Vi kan ikke håndtere det med de værktøjer, vi har i dag, og derfor skal vi blive ved med at udvikle vores system, så vi kan blive ved med at sætte verdensrekord i integrationen af vedvarende energi«, siger Søren Dupont Kristensen, der er direktør i Energinets Elsystemansvar.

Han fortæller, at strategien de kommende år bevæger sig ud ad to ben.

For det første handler det om at forbedre mulighederne for at sælge overskydende el til udlandet.

Det sker blandt andet i kraft af den såkaldte Viking Link-forbindelse til England over Nordsøen.

Og så vil Energinet gøre forbruget mere fleksibelt, så vi udnytter den billige strøm, når der er meget af den og forsøger at spare på den, når der ikke er så meget.

Det kan ske ved at indsætte varmepumper i fjernvarmeproduktionen og lade elbiler op om natten.

Meget kommer i den forbindelse til at afhænge af den energiaftale, som folketingsparterne skal forhandle på plads i år.

»Vi kan kun opfordre til, at man tænker integrationen af vedvarende energi ind i energiaftalen. Men det synes jeg nu også, at der er en god politisk forståelse for«, siger Søren Dupont Kristensen.

Den vedvarende energis andel af elproduktionen er i øvrigt ikke den samme som dens andel af den strøm, der kommer ud af stikkontakterne.

For elmarkedet er grænseoverskridende, og derfor eksporterer vi strøm, når der er overskud herhjemme, ligesom vi også køber strøm fra Norge, Sverige og Tyskland, når det er vindstille.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce