0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vind og sol står for næsten halvdelen af vores elforbrug

Vind- og solenergi udgør en stadigt voksende del af vores elforbrug. Yderligere vækst kræver omstilling.

Energi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vores elforbrug bliver mere og mere grønt, viser en opgørelse fra Energinet, som blandt andet står for opgaven med at sende strømmen rundt i det danske elnet.

Hele 45,8 procent af den danske elproduktion i 2017 stammede fra vindmøller eller solceller, og det er rekord.

Den hidtidige rekord blev sat i 2015 og lød på 43,8 procent.

Og der er ikke udsigt til, at det kommer til at gå den anden vej lige foreløbig, for der er flere nye havvindmølleparker på vej.

Udfordringen bliver blandt andet at håndtere de store mængder strøm, der vil blive produceret, når det blæser kraftigt.

»Vi kan ikke håndtere det med de værktøjer, vi har i dag, og derfor skal vi blive ved med at udvikle vores system, så vi kan blive ved med at sætte verdensrekord i integrationen af vedvarende energi«, siger Søren Dupont Kristensen, der er direktør i Energinets Elsystemansvar.

Han fortæller, at strategien de kommende år bevæger sig ud ad to ben.

For det første handler det om at forbedre mulighederne for at sælge overskydende el til udlandet.

Det sker blandt andet i kraft af den såkaldte Viking Link-forbindelse til England over Nordsøen.

Og så vil Energinet gøre forbruget mere fleksibelt, så vi udnytter den billige strøm, når der er meget af den og forsøger at spare på den, når der ikke er så meget.

Det kan ske ved at indsætte varmepumper i fjernvarmeproduktionen og lade elbiler op om natten.

Meget kommer i den forbindelse til at afhænge af den energiaftale, som folketingsparterne skal forhandle på plads i år.

»Vi kan kun opfordre til, at man tænker integrationen af vedvarende energi ind i energiaftalen. Men det synes jeg nu også, at der er en god politisk forståelse for«, siger Søren Dupont Kristensen.

Den vedvarende energis andel af elproduktionen er i øvrigt ikke den samme som dens andel af den strøm, der kommer ud af stikkontakterne.

For elmarkedet er grænseoverskridende, og derfor eksporterer vi strøm, når der er overskud herhjemme, ligesom vi også køber strøm fra Norge, Sverige og Tyskland, når det er vindstille.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden