Slap lige lidt af. Sækkestolen er behagelig, men kan også give stuen et kulørt pift.
Foto: PR

Slap lige lidt af. Sækkestolen er behagelig, men kan også give stuen et kulørt pift.

Guides

Ti sækkestole giver afslapningsgaranti

Sækkesstolen har udviklet sig siden tresserne - her er ti forskellige.

Guides

Sækkestolen har fået finpudset sit image siden 60’erne og fås i dag i alle tænkelige former og farver. Det bløde møbel er den ideelle stol, hvis der virkelig skal slappes af.

Vælger man en model i et slidstærkt materiale, kan den desuden bruges udendørs.


Blomsterfryd
Sækkestolen til børn fra Phistermedister måler 76 cm i diameter og er betrukket med blød anti-peeling fleece. Den er fyldt med vaskbare krøyerkugler, så hele molevitten kan kommes i vaskemaskinen ved 30 grader. Stolen er danskproduceret på egen systue og fås i over 20 forskellige farver.

Phistermedister blomstersækkestol 698 kroner Forhandles på Phistermedister.dk: www.phistermedister.dk


Vuf
Det bløde alternativ til hundekurven måler 80x120 cm, men fås også i en lille udgave, der kan huse mindre dyr. Denne er prydet med Marimekkos klassiske blomster. Fås om resten af Fatboys sortiment i et væld af farver.

Fatboy Doggielounge Large 999 kroner Nærmeste forhandler oplyses af HN Webshops på 39 42 42 92




Pixeleret
Den farveglade vil nyde at læne sig tilbage i sækkestolen fra Sitting Bull, der med garanti kan sætte kulør på selv den mest kedelige stue. Stolen måler 140x180x30 cm og er fremstillet i vaskbar polyester fyldt med EPS-kugler.

Sitting Bull Happy Pixels 1.695 kroner Nærmeste forhandler oplyses af Sitting Bull på 48 47 64 12.


Blød og blå
Børn og mindre voksne kan synke ned i den klassiske sækkestol fra Ilva. Stolen måler 50x70 cm, og bomuldsbetrækket kan tages af og vaskes.

Ilva Sack 449 kroner Forhandles i Ilva. Nærmeste varehus oplyses på www.ilva.dk



Turkis klassiker
Komfortable sækkestol fra Sit & Joy. Stolen måler 65x90x70 cm, er fyldt med krøyerkugler og fremstillet i kraftig nylon, der kan aftørres. Stolen fås i flere friske farver og i en mindre udgave til børn.

Sit & Joy Lounge Chair 1.499 kroner Forhandles på Bling Ding: www.blingding.dk


Helt enkelt
Er man til en sækkestol, der ikke vækker for meget opsigt, fås den klassiske model fra Fatboy i 15 forskellige farver, der kan tilfredsstille enhver smag. Stolen måler 140x180 cm, og betrækket er fremstillet i kraftig pvc-coatet nylon, der kan tages af og vaskes.

Fatboy The Original 1.499 kroner Nærmeste forhandler oplyses af HN Webshops på 39 42 42 92


Skindet bedrager ikke
Feinschmeckeren vil glæde sig over, at sækkestolen også fås i ægte læder. Den bløde luksusmodel måler 95x95 cm og fås også i farverne rød og gul.

Ilva Lucca 2.499 kroner Forhandles i Ilva. Nærmeste varehus oplyses på www.ilva.dk



Franske former
Den iøjnefaldende sækkestol har både mønstret og kvasterne til at starte en revolution. Stolen måler 180x140x30 cm og er fremstillet i vaskbar polyester fyldt med EPS-kugler.

Sitting Bull Marie Antoinette 1.695 kroner Nærmeste forhandler oplyses af Sitting Bull på 48 47 64 12.


Gråsprængt
Den bløde chaiselong er beklædt med en vamset viscoseblanding og måler 120x60x65 cm. Her er modellen vist i farven ’Luscious grey’, der er gråbrun med highlights i sølv. Kuglerne kan nemt tages ud, så betrækket kan vaskes.

Ambient Studio Lounger 1.699 kroner Nærmeste forhandler oplyses af Ambient Lounge Scandinavia på 32 17 03 00


Go' til to
Sækkestolen i størrelse XL giver baghjul til den gamle liggestol. Den rummer snildt mere end en person og er lavet i et ekstremt slidstærkt materiale, så den kan holde til at stå ude året rundt, selv i det danske vejr.

Outbag Slope XL 2.750 kroner Forhandles på Bling Ding: www.blingding.dk

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce