Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bliv inspireret. I sidste weekend fandt årets første Formlandmesse sted, hvor designere og importører viste deres bud på hjemmets indretning anno 2011.
Foto: PR

Bliv inspireret. I sidste weekend fandt årets første Formlandmesse sted, hvor designere og importører viste deres bud på hjemmets indretning anno 2011.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ind med retro og pangfarver i hjemmet

Sort, gråt og hvidt er yt, mens retrostil og et pift neonfarver vil rykke ind i hjemmene.

Guides
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den minimalistiske skandinaviskinspirerede indretning i sorte, grå og hvide nuancer er på retræte, hvis man skal følge designerne på sidste weekends Formlandmesse i Herning. Hvis indretningsstilen skal opdateres, kan man følge et par andre tendenser.

Farveskemaet skal enten gå retrovejen og koncentrere sig om pasteller eller afdæmpede udgaver på grænsen til det støvede af farver som rød, orange og blå. En anden tendens er neonfarver, der dog ikke skal dominere indretningen, men benyttes som pift rundt omkring i hjemmet. Eksempelvis som kontrast til nogle af de tidligere sæsoners sorte, grå og hvide indretningselementer.

Grove tekstiler og innovative materialer
Tekstiler må gerne være i den grove ende som groft strik og sækkelærred, mens der er større variation, når det kommer til selve printet. Her dominerer de forrige sæsoners småblomstrede side om side med store fotoinspirerede prints, hvor især naturen og bylivet har stået model.

Hvor træ længe har været et fast materialevalg, synes især nye materialer med akryl som frontløber at være blandt designernes foretrukne til både smykker, interiør og brugskunst. Generelt har designerne forsøgt sig med et bredt spektrum af materialer, der spiller en lige så stor rolle i designet som selve produktets funktion.

The winner is ... Knivserien Pure Black fra Stelton løb med messens hovedpris Formland Design Award for sit unikke design, der af Awardkomiteen blev beskrevet som prototypen på den moderne og stilrene kniv.

Knivene, der er fremstillet i rustfrit stål med matsort coating, er skabt af de danske interiør- og møbeldesignere Sebastian Holmbäck og Ulrik Nordentoft. Pure Black er Steltons første knivserie og består indtil videre af to kokkeknive og en brødkniv.

Stelton Pure Black, vejledende udsalgspriser fra 399,95 kroner. Nærmeste forhandler på www.stelton.dk

Skrøbelige lyskilder
En af tendenserne på lampeområdet er sarte, skrøbeligt udseende skærme i porcelæn. På grund af materialet er lampen ikke velegnet til steder, der kræver kraftig oplysning, men er tænkt som små dekorationselementer.

Wauw design står bag pendlerne i højtbrændt porcelæn med håndlavet mønster. Pendlerne findes i to størrelser og med stofledninger i 10 farver.
Wauw Raw Lamps, vejledende udsalgspris fra 1.500 kroner. Nærmeste forhandler på www.wauw-design.dk

Britiske BTC fandt i en gammel porcelænsfabrik modeller på tepotter og kopper og besluttede at bruge formene til deres lampeproduktion. Resultatet blev serien TEA, der består af seks pendler og en enkelt bordlampe. Alle fremstillet i porcelæn og udformet som tepotter og kopper.
BTC Tea pendel, vejledende udsalgspriser fra 1.199 kroner. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 53 55 26 00.

Porcelæn til lidt af hvert
Porcelæn skal ikke kun pynte på bordet, hvis det står til designerne.

Keis&fiedler, der var nomineret til Formland Design Award for deres fad ’Leaf’, har fremstillet smykkeserien Dangerous Jewellery i porcelæn med inspiration fra deres tid på Nørrebro i København. Serien, der føres i en række farver, indeholder blandt andet flere slags vedhæng udformet som pistoler og andre håndvåben.

Keis&fiedler Dangerous Jewellery toløber halskæde, vejledende udsalgspris 550 kroner. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 21 91 29 10.

Lys over land
Er man ikke til de skrøbelige porcelænslamper, findes der alternativer blandt tidens trends, hvor større synes bedre, uanset om der er tale om pendler til spisebordet, bordlamper eller udendørslamper.

Hos Eleanor Home er det udendørslamper, der har fået vokseværk. Firmaets staldlamper, der fås i 10 forskellige farver, måler 36 cm i diameter og 50 cm i længden inklusive holder.

Eleanor Home Barn lampe, vejledende udsalgspris 2.450 kroner. Nærmeste forhandler på www.eleanorhome.eu

Bliv organiseret
Små reolsystemer og kassetter til opbevaring af alt lige fra kontorartikler og køkkengrej til nips og smykker skal igen frem i hjemmet. Det er ikke amagerhylder, der skal investeres i, men gennemsigtige opbevaringssystemer i klar plast eller pangfarver, så det velorganiserede rod bliver en udstilling.

Hos Neon Living har de traditionelle sættekasser været inspiration til akrylkasserne, der fås i flere farver og i to størrelser på henholdsvis 30 x 76 x 5 cm og 53 x 130 x 7 cm.
Neon Living Fox Box lille, pris 599 kroner. Nærmeste forhandler på www.neonliving.dk

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kastrup Design har fået fremstillet kugler i plexiglas og rustfrit stål med et mål på 40 cm i diameteren. Kuglerne kan bære op til 22 kg og er vandtætte, hvis man skulle have lyst til at plante blomster eller flytte akvariet til udstillingsmontren.
Kastrup Kugler, vejledende udsalgspris 4.795 kroner. Nærmeste forhandler på www.kastrupdesign.com

Alternativ til elpæren
Udfasning af glødepæren er i fuld gang, og med udgangen af 2012 vil glødepærer have forladt markedet.

Det har fået designfirmaer til at gentænke designet af elsparepæren, så de lidet dekorative spiralformede elsparepærer kan få konkurrence. Her er det den svenske designer Eric Therners bud på fremtidens elpærer. En halogenpære med en almindelig E27-fatning leverer lyskilden, men en diamantformet glasbeholder står for det æstetiske.

Diamond Lights, vejledende udsalgspris 250 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Frama på tlf. 24 47 05 99.


Tæt på gulvet
Store flydemøbler og overdimensionerede sofaer er blevet afløst af mere intime siddekonstellationer i gulvhøjde. Gigantiske puder i grove tekstiler og puffer i bløde såvel som hårde materialer skal nu være en del af stuens møblement.

Her er det puffen Ricrea fra den italienske designertrio 12Ricrea, der er fremstillet af overskudsmateriale fra skoindustrien. Puffen findes i fire farver, sort, lilla, grøn og hvid, og vejer 9 kg.
Ricrea puf, vejledende udsalgspris 800 kroner. Nærmeste forhandler oplyses af Dyberg-Larsen på tlf. 64 48 14 74.

Puderne i groft strik fra by Nord måler 60 x 60 cm og fås i grå og hvid.
By Nord-puder, vejledende udsalgspris 1.499 kroner. Nærmeste forhandler på www.bynord.com

Gamle mønstre

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flere designere havde været en tur i gamle arkiver og finde mønstre, tegninger og skitser som grundlag for mønstre på både tekstiler og porcelæn.

Anna Gulmann fra Family Jewels havde fundet en serie tegninger af gammelt porcelæn og bestik og benyttet det som illustration på diverse tekstiler som den viste tehætte. En dobbelttrykteknik med stærke pangfarver giver figurerne ekstra liv og et tvist. Anna Gulmann tehætte, vejledende udsalgspris 350 kroner. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 31 71 77 87.

GreenGate har taget beskrivelser af gamle franske designmanualer og brugt det som baggrund for firmaets nye Faykollektion, der består af både stel og tekstiler.
GreenGate Fay Collection middagstallerken, vejledende udsalgspris 179 kroner. Nærmeste forhandler på www.greengate.dk.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden