EKSPERTRÅD. Bloggerens tips er de sorte punkter, IKEA-ekspertens de røde og indretningsarkitektens råd er blå.

EKSPERTRÅD. Bloggerens tips er de sorte punkter, IKEA-ekspertens de røde og indretningsarkitektens råd er blå.

Guides

Her er eksperternes råd til indretning af små rum

Her er fem fine råd fra tre eksperter til hvordan du kan indrette dig på få kvadratmeter.

Guides

Det kan være noget af en udfordring at få alle sine ejendele og møbler til at passe ind i et enkelt rum eller en lille lejlighed.

Tjek.dk har bedt tre indretningseksperter om at dele deres bedste råd om pladsoptimering af det lille hjem.

Bloggeren

Allan Torp, kommunikationskonsulent og grundlægger af bloggen Bungalow5, der har fokus på bolig, design og interiør. Læs mere på www.bungalow5.dk.

1. Køb et spejl. Tilfører rummet dybde og en følelse af, at det er større, end det reelt er, med et stort vægspejl.

2. Match kasser og bokse. Opbevaring er altafgørende i den lille lejlighed, men sørg for, at kasser og brevordnere matcher i farverne, så det ikke bliver en rodet farvelade.

3. Overvej rumfordelingen. Skal lejligheden alligevel gennemrenoveres, kan man overveje, om rumfordelingen er optimal – eller om også denne bør gentænkes. Eksempelvis kan man vælge at droppe entreen.

4. Eksperimenter med grå vægge. Drop de hvide vægge, der hurtigt kan blive kliniske, og skab i stedet en hulestemning, kombineret med det store spejl, med moderne grå vægge.

5. Ryd op. Når man bor på få kvadratmeter, er oprydning essentielt. Begræns dig, og fjern overflødigt nips, der alligevel bare samler støv.

Ikea-eksperten

Tine Steenberg, indretningschef i Ikea Danmark.
Læs om Ikeas gratis indretningshjælp på www.ikea.dk.

1. Køb møbler efter reelt behov. Få styr på dine behov, inden du køber ny indretning. Gå rummet eller lejligheden igennem, og tænk over, hvor du vil lægge dine nøgler, stille dine sko og hænge din jakke.

2. God belysning. Belysningen bruges til at åbne/lukke for de forskellige zoner og give en følelse af, at du har flere 'rum'. Arbejd med en almen belysning, der kan lyse hele rummet op, funktionsbelysning til læse-skrive-hjørne og hyggebelysning.

3. Ryd ud, og gem væk. Hav kun de ting fremme, som du bruger, og gem resten, sommer-/vintertøj, væk i lufttætte kasser på loftet eller øverst i skabet.

4. Vælg møbler med mange funktioner. Køb en sofa, der kan bruges som seng; et spisebord, der kan bruges som et arbejdsbord, og møbler med plads til skjult opbevaring.

5. Tænk i kubikmeter frem for kvadratmeter. Udnyt pladsen helt op til loftet med høje garderobeskabe og reoler. Vælg skydedøre på skabet frem for låger.

Indretningsarkitekten

Laura Scheuer Trøstrup, stylist, personlig indretter og møbelterapeut i HomeSweetSpot.

Læs mere på www.homesweetspot.dk.

1. Tænk i højden. Byg en sengebund af kommoder, brug skabe og reoler, der går helt op til loftet, og udnyt alle kubikmeter.

2. Invester i skamler. Et overset møbel, der kan bruges som sofabord, sidebord, ekstra stole til gæster. Kan stables, fylder minimalt og pynter mere end klapstole.

3. Brug væggene. Ikke kun til plakater, men også til hylder og knager. Skabe kan fylde meget i et lille hjem, så arbejd med hylder og knager dækket af et forhæng.

4. Vælg multifunktionelle møbler. Gå efter møbler, der kan foldes ud, klappes op eller ændres i højden, så de tilpasses forskellige behov.

5. Tænk i mobilitet. Vælg lette møbler – eventuelt på hjul – så de nemt kan flyttes rundt. Køb hellere to små sideborde end et stort, klodset sofabord.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce