Arkivfoto.
Foto: THOMAS BORBERG

Arkivfoto.

Hjemmet

Singler må skære i boligdrømmene

De fleste singler kan højst give 1,5 mio. for en bolig, så mange må gå på kompromis. Kollektiv er et billigt alternativ, men enlige vil ikke bo sammen.

Hjemmet

Selv om boligpriserne er faldet, er det stadig svært at finde det helt rigtige, hvis man kun har én indkomst at købe for.

Typisk vil en enlig lede efter bolig i intervallet fra 500.000 kroner og op til 1,5 million kroner.

En tredjedel af singlerne over 30 år kan dog kun sidde i et hus eller en lejlighed til maksimalt 1,25 million kroner.

Derfor må mange neddrosle forventningerne til boligen - især enlige med børn, konkluderer mæglerkæden Nybolig, der har spurgt 900 singler om deres boligønsker.

Kig i forstæderne »Selv om priserne er faldet i de sidste to år, så er mange singler nødt til at gå på kompromis med deres krav«, siger Eva Nørgaard Petersen, der er kommunikationschef i Nybolig.

Der er flest singler i Århus og København, og de har bedst mulighed for at finde billige boliger, hvis de kigger i forstæderne, påpeger hun. Men:

»Det er fortsat svært at finde villaer i de ønskede prislejer, og en del singler er også for optimistiske i deres forventninger til kvadratmeterpriserne på lejligheder«, siger kommunikationschefen.

Kollektiv - nej tak

Nybolig har også spurgt singlerne, om de kunne forestille sig at flytte i kollektiv - med eget værelse og badeværelse. Men det siger singlerne blankt nej til, selv om det ville blive billigere for den enkelte.

»Vi har et stort behov for at kunne lukke døren bag os og slappe helt af«, mener Eva Nørgaard Petersen.

Til gengæld er enlige kvinder generelt positivt indstillet over for tæt naboskab, for eksempel i række- eller dobbelthuse. Single-mænd vil hellere have deres helt eget hus, og det skal helst være stort.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce