Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG
Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikea vil sælge solcellepaneler

Møbelgiganten flyder med på miljøbølgen. Ikea investerer 375 millioner i miljøteknologi til almindelige mennesker.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikea vil gøre solceller, energivenlige husholdningsapparater og genbrugsmaterialer tilgængelige for deres kunder.

Derfor har koncernen skabt et investeringsfirma, Ikea Green Tech, der skal investere hvad der svarer til 375 millioner danske kroner i at udvikle produkter, der udnytter de nyeste miljøvenlige teknologier.

»Planen er, at vi skal se produkterne i varehusene indenfor cirka tre til fem år«, siger pr-ansvarlig i Ikea Danmark, Thomas Uhd.

Alle investeringer går til at udvikle produkter, der fungerer mere miljøvenligt ude hos forbrugeren, ikke til mijøtiltag i Ikeas produktion.

Ny teknologi skal gøres billigere Teknologierne, der skal sættes penge i, er solcellepaneler, alternative lyskilder, nye materialetyper, mere energieffektive produkter og vandbesparende eller vandrensende indretninger til køkken og bad.

»Jeg kan ikke sige, hvad der præcist vil blive udviklet. Men det energibesparende kan for eksempel være en mere energivenlig og mindre vandforbrugende opvaskemaskine. Nye materialer vil man kunne bruge i møblerne - vi har faktisk allerede en stol, der er lavet af savsmuld og plastrester«, siger Thomas Uhd.

Ifølge den pr-ansvarlige er investeringerne blot en naturlig følge af Ikeas øvrige politik på miljøområdet.

»Det var også Ikea, der gjorde elsparepærer udbredte, ved som de første at sælge dem til 20 kroner stykket, mens de kostede som minimum 150 kroner stykket alle andre steder. Det gjorde pludselig pærerne til et mainstream produkt«.

10 firmaer skal løfte opgaven

Ikea Green Tech har endnu ikke besluttet, hvor pengene skal placeres. Men de vil blive spredt ud til maximum 10 firmaer, der kan løfte de forskellige udfordringer.

Ikea håber ifølge at få placeret de første investeringer inden nytår.

»Der er masser af forskning, men der har manglet nogen, som kan sætte masseproduktion bag. Der er brug for, at vi får varerne ud til varehusene til en pris, hvor alle kan være med«, siger Thomas Uhd.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden