Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: KLAUS HOLSTING
Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dræbersnegle overlever hård vinter

Småkryb klarer vinterkulden. Det er foråret, der kan tage livet af det.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vinterens frost og sne afstedkommer både brok og bøvl.

Så sjovt er det heller ikke at skovle sne, strø salt og grave transportmidler fri. Men ét har dog trøstet mange hus- og haveejere: Det kolde vejr skulle efter sigende have sat en stopper for dræbersneglenes hærgen, så der skulle være udsigt til en sommer uden slimende skabninger på rov i bedene.

Sejrssmilet stivner dog en anelse, når man spørger sagkundskaben, om frosten generelt gør kål på uønsket havekryb.

»Kampen er slet ikke afgjort endnu. Foråret er faktisk mere afgørende for insektbestanden end vinteren. Får vi et tørt forår, vil eksempelvis dræbersneglene tørre ud og dø.

Et mildt og fugtigt forår vil derimod give bestanden medvind«, siger Magnus Gammelgaard Nielsen, som er jordbrugstekniker. Han er rådgiver i Haveselskabet og driver hjemmesiden plante-doktor.dk, hvor han bl.a. øser af sin viden om plantesygdomme og skadedyr.

LÆS ARTIKEL Han forklarer, at de voksne dræbersnegle dør ud i løbet af efteråret. Forinden har de lagt æg, der klækkes, før det bliver rigtig vinter.

Overvintringen sker således som nyklækkede eller mindre snegle, der graver sig ned i jorden, ofte i forbindelse med kompostbunker, eller hvor jorden er blød. Bliver det hård frost, graver de sig blot dybere ned i jorden.

Magnus Gammelgaard Nielsen gør opmærksom på, at denne vinter endnu ikke har budt på ekstrem frost:

»Det har været koldt i en periode, men vi har ikke haft usædvanligt lave temperaturer. Denne vinter er forholdsvis normal – det er snarere de foregående vintre, som har været atypisk milde«.

Hårdføre insektæg
Ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen er det en udbredt antagelse, at hård frost udrydder uønskede insekter i haverne.

»Men insekter er generelt super gode til at klare vintersituationen. De gør det på lidt forskellig måde, de fleste ved at sænke kropsfunktionerne til næsten nul«, fortæller han og serverer et par eksempler:

Myrer har i løbet af efteråret bygget deres underjordiske bo i frostfri dybde, måske i skjul af vore huse. Her sænker de aktivitetsniveauet og behøver ikke føde.

Skovflåten overlever som voksen under mos og blade med aktivitetsniveauet helt skruet ned.

Hos hvepsene er det kun dronningen, der overlever vinteren. Gemt i hule træer, på lofter eller i brændestakke sidder hun helt stille, fyldt med befrugtede æg, så hun er i stand til at starte et nyt bo til foråret.

Fluerne overvintrer som larver i gødningsbunker fra hus- og kæledyr. I sådanne møddinger, der i sig selv har isolerende effekt, sker der en naturlig biologisk nedbrydning, så der udvikles varme til stor glæde for fluelarverne.

LÆS GUIDE

Stankelben stammer fra larver, som lever i vores græsplæne – eller mere korrekt: under den. Her hygger de brune larver sig med at æde løs af græsrødderne. Overvintringen sker problemfrit under græstæppet.

Mariehøns overvintrer som voksne insekter. Gemt i revner og sprækker, under løstsiddende bark eller tykt plantedække. Ofte finder vi dem også i vore boliger, på lofter og i udhuse, klar til at kaste sig over bladlusene til næste forår.

Bladlus er et kapitel for sig. Mange arter har to slags værtsplanter, en sommervært og en vintervært. Sommerværter kan være urteagtige planter, f.eks. køkkenurter, stauder og sommerblomster.

Når det bliver koldt om efteråret, søger de mod træagtige planter, træer og buske, hvor på de lægger deres æg og dør. Insektæg er særdeles frosttolerante og sikrer bestandens overlevelse til den kommende sæson.

Fatal forårsfrost

»Strenge, stabile vintre er således intet problem for de fleste af vore plageånder. Derimod er svingende temperaturer livsfarligt. Et tidligt, pludseligt forår med sol og varme sætter insekternes udviklingsproces i gang, og det er en proces, der ikke kan skrues tilbage.

Får vi efterfølgende igen hård frost, kan større mængder af både skade- og nyttedyr dø. »Naturen er en balance, så nyttedyrene ryger desværre i samme ombæring, hvis det bliver så koldt«, siger Magnus Gammelgaard Nielsen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden