Hjemmet

Put dine gæster

Få seks bud på praktiske og pæne gæstesenge, der let pakkes væk bagefter.

Hjemmet

En klap sammen-seng er praktisk, når gæsterne overnatter.

Den findes både i den klassiske udgave til en overkommelig pris, og i modeller med mere vægt på design og komfort.

På farten.
Den transportable klapseng er fremstillet i polyester og har et titaniumfarvet aluminiumsstel. Den måler udfoldet 194 cm i længden, 72 cm i bredden og 44 cm i højden. Den vejer 5,9 kg og tåler en maksimalt 125 kg. Der følger en transporttaske med.

Outwell Folding Bed Deluxe koster 599 kroner, nærmeste forhandler anvises på www.outwell.dk


Plade-futon.
Futon-gæstesengen kan bruges som en ekstra seng. Den består af syv plader. Pladerne er bløde i toppen og har en bund af skum, således at den kan lægges direkte på gulvet og benyttes som seng.

Når gæstesengen ikke anvendes, kan den foldes sammen og anvendes som stol eller fodskammel. Den måler 195 cm i længden, 95 cm i bredden og 7,5 cm i højden.

The Futon guestbed koster 4.999 kroner, nærmeste forhandler anvises på www.tempur.dk

Klassiker.
Gæstesengen fra Jysk er en klassisk udgave, hvor benene slås ud. Den er fremstillet i bomuld, skum, metal og polyester.

Sengen vejer 10 kg og måler 193 cm i længden, 80 cm i bredden og 38 cm i højden. Madrastykkelsen er 5 cm.

TRINE Gæsteseng koster 299 kroner hos www.jysk.dk


New age.
Ottobed er en foldemadras, der kombinerer ottomanen og madrassens funktioner. Designmæssigt hævdes Ottobed at være en videreudvikling af new age-tidens afslappethed.

Stolen er designet af Karim Rashid og fremstillet i polyetherskum. Betrækket fås i flere changerende farver og dessiner. Den måler udslået 197 cm i længden og 75 cm i bredden.

Ottobed har en vejl. pris på 3.540 kroner (sælges fra august 2010), nærmeste forhandler på www.softline.dk


Fold ud.
Puden kan tages af og på efter behag på denne madras, der er let at folde sammen og vejer 7 kg. Den er lavet i et slidstærkt materiale, som skyr snavs og vand.

Fås i flere farver og måler 200 cm i længden, 60 cm i bredden og 8 cm i højden. Puden måler 26 cm.

Smooff Active koster 999 kroner og forhandles hos www.casanovafurniture.dk

Stilrent.
Alvar Aalto udviklede den todimensionelle lamineringsteknik, hvor man limer strimler af træ sammen og formpresser det, mens limen hærder. Han kunne nu tvinge træet til at antage former, der var bestemt af ham og samtidig bevare træets naturlige styrke.

Teknikken er brugt til fremstillingen af Daybed 710, der er en enkel sofa/briks/seng med klassiske Aalto-ben. Stellet er i birk og måler 203 i længden, 92 cm i bredden og 35 cm i højden. Madras medfølger ikke.

Aalto Daybed 710 koster 5.485 kroner (madras i PU-foam med aftageligt betræk i stof til Aalto briks koster 4.570 kroner). Forhandles hos Paustian.dk.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce