Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Louisiana/Louisiana
Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tag på museum og shop igennem

Museumsbutikker sælger meget mere end kataloger og postkort. Se her, hvor du finder design i alle prisklasser.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Louisiana

Hvem handler hos jer?
»Med mere end en halv million gæster årligt er Louisiana Butik meget velbesøgt, idet museets gæster betragter et besøg i butikken som en naturlig og attraktiv del af en samlet kulturel oplevelse. Louisiana Butik er både museumsbutik med salg af udstillingskataloger, plakater og postkort og en velassorteret kunstboghandel og ikke mindst en designbutik med dansk, skandinavisk og udenlandsk design«.

Mest solgte vare?
»Blandt de bedst sælgende varer p.t. finder du Jasper Morrisons rødvinsglas, Bodums Travel Mug med Louisianalogo, genbrugsglas fra spanske Mediterranea og tørklæder fra Becksöndergaard. De udstillingsrelaterede varer såsom udstillingskataloger, plakater og postkort sælger altid godt«.

Billigste vare i sortiment?
»Postkort til 8 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Josef Albers’ indskudsborde til 10.500 kroner«.

Har I en vare, som de andre butikker ikke har?
»Vi har løbende kontakt til designere, som udvikler produkter specifikt til Louisiana Butik. Lige nu finder du en taske designet af Ally Capellino og strik og T-shirts fra Klaus Samsøe. Som det nyeste har Louisiana Butik selv designet en rulamspels. Da indkøbene til butikken foretages på mange forskellige messer og gennem netværk i både ind- og udland, vil der altid være en del varer, som ikke findes i andre butikker i landet – for eksempel en strikket pude fra engelske Catherine Tough eller bordskånere fra den brasilianske designer Patricia Naves«.

Louisiana Butik
Louisiana Museum for Moderne Kunst Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk Åbent tirsdag til fredag kl. 11-22, lørdag-søndag 11-18. Lukket mandag.

LÆS ARTIKEL

ARoS

Hvem handler hos jer?
»I vores butik er kundegruppen meget alsidig, da et besøg i butikken er en del af museumsoplevelsen, men med en svag overvægt af kvinder på 40+. Vi bestræber os på at have varer i alle prisgrupper, så alle kan få noget med hjem«, siger butikschef Evelyn Hedegaard.

Hvornår har I flest kunder?
»Der er ubetinget flest kunder i weekenderne, juli, august (turister) og under store udstillinger«.

Mest solgte vare?
»Mobilholder fra Okholms. Vi har også et meget stort salg i kataloger og postkort til udstillingerne«.

Billigste vare i sortiment?
»ARoS-viskelæder til 6,75 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Georg Jensen Copenhagen-stage 3.999 kroner«.

Har I en vare, som de andre butikker ikke har?
»Alt vores egenproducerede Boy- (kæmpedrengen) merchandise«.

ARoS Shoppen, ARoS Aros Alle 2, 8000 Aarhus C Åbent tirsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 10-17, onsdag og torsdag 10-22. Mandag lukket
.

LÆS ARTIKEL

Brandts

Hvem handler hos jer?
»De gæster, der besøger vores udstillinger, handler ofte i Brandts Shop. Vi har også mange kunder, der kun besøger shoppen. Det kan være kunder, der er interesserede i kunst og kulturhistorie, og som leder efter bøger om en bestemt kunstner eller et bestemt emne. Det kan også være kunder, som er på udkig efter en gave«, siger Sanne Milling, daglig leder af Brandts Shop.

Hvornår har I flest kunder?
»December er altid ekstra travl. Brandts Shop har det største udvalg af kunstbøger på Fyn, så der er mange, som kommer til os for at få hjælp til gaven til den kunstinteresserede«.

Mest solgte vare?
»I øjeblikket sælger vi flest Qualy Sparrow Keyhanger, der koster 95 kroner«.

Billigste vare i sortiment?
»Vi indretter altid udvalget efter de aktuelle udstillinger i huset. Der er derfor altid mange udstillingsrelevante bøger og andre varer på hylderne. I øjeblikket er den billigste udstillingsrelevante vare en serie postkort, som er sat med håndpresse. Kortene er lavet af Keith Bassford, som er en af de grafiske designere, der i øjeblikket udstiller på Mediemuseets udstilling ’Type Impressions’. Kortene koster 49 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Brandts Shop har et godt udvalg af litografier, som er blandt de dyreste af vores varer. Vi har blandt andet litografier af Julie Nord, Trine Boesen, Knud Odde, Marianne Grønnow, Christina Hamre og Peter Brandes«.

Har I en vare, som de andre butikker ikke har?
»Det særlige ved Brandts Shop er det brede udvalg af bøger. Brandts Shop er først og fremmest en boghandel, og der bliver hele tiden arbejdet på, at udvalget afspejler de store og vigtige udgivelser på vores område. Samtidig har vi stort fokus på de små kunstforlag, og shoppen har hele tiden et stort udvalg af helt specielle udgivelser fra mindre forlag fra hele landet«.

Brandts Shop
Brandts Brandts Torv 1, 5000 Odense C Åbent tirsdag, onsdag, fredag, lørdag og søndag kl. 10-17, torsdag 12-21. Lukket mandag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS ARTIKEL

Trapholt

Hvem handler hos jer?
»Man skal ikke betale entré for at handle, og det betyder, at kundekredsen er meget bred. Her kommer både interesserede museumsgæster og folk, der kommer målrettet for at købe en unik gave«, siger kommunikationschef Trine Nissen, Trapholt.

Hvornår har I flest kunder?
»Jo større arrangementer og udstillinger, jo flere kunder i butikken. Desuden har vi mange kunder op til jul«.

Mest solgte vare?
»Kubusstagen fra Paustian«.

Billigste vare i sortiment?
»Et postkort til 8 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Flagermusstol i kernelæder med stel i rustfrit stål fra OX design til 8.795 kroner«.

Har I en vare, som de andre museumsbutikker ikke har?
»Butikkens meget alsidige sortiment med bøger, smykker, kunsthåndværk og unika design finder man ikke mange steder«.

Trapholts butikÆblehaven 23, 6000 Kolding. Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17, onsdag kl. 10-20. Mandag lukket.

Arken

Hvem handler hos jer?
»Arkens gæster og folk fra lokalområdet. Arken Shop er den designbutik på Vestegnen, der har det største udvalg af kvalitetsdesignprodukter og kunstbøger«, siger forretningens leder, Signe Geisler.

Hvornår har I flest kunder?
»Om lørdagen«.

Mest solgte vare?
»Arkens egne kataloger«.

Billigste vare i sortiment?
»En lille, gennemsigtig terning med små terninger indeni til 5 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Litografier fra Arkens litografiserie Arken Edition til 10.000 kroner. To gange om året udkommer der nye litografier i serien«.

Har I en vare, som de andre butikker ikke har?
»Masser! Men forskellen ligger også i varesammensætningen. Vi har alt fra kvalitetslegetøj over danske designklassikere til de nyeste designtrends fra ind- og udland. Netop nu har vi desuden en række varer, der knytter sig til vores store efterårsudstilling ’Warhol & Basquiat’«.

Arken Shop Arken Skovvej 100, 2635 Ishøj Åbent tirsdag-søndag kl. 10-17. Onsdag 10-21. Mandag lukket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Design Center

Hvem handler hos jer?
»Udstillingsgæster, konferencegæster samt kunder uden andet ærinde i huset«, siger shopmanager Anne Spence, Dansk Design Center.

Hvornår har I flest kunder?
»I turisthøjsæsonen, som efterhånden strækker sig fra maj til november. Især i weekenderne er der mange kunder«.

Mest solgte vare?
»Produkter fra vores travel light-sortiment«.

Billigste vare i sortiment?
»Ny dansk tøjklemme fra CC Hansen til 2 kroner«.

Dyreste vare i sortiment?
»Arne Jacobsen vægur ’Bankers’ med en diameter på 48 cm til 4.995 kroner«.


Har I en vare, som de andre museumsbutikker ikke har?
»I vores rejsekoncept især er der kun meget få ting, som jeg tror går igen i de andre museumsbutikker. Dette rejsekoncept, vi har haft, siden vi åbnede, er vel lidt unikt og er efterhånden gået hen og blevet en slags varemærke for vores butik. Vi har også en afdeling, der udelukkende tilbyder danske/skandinaviske designprodukter. Modsat for eksempel Arken og Louisiana sælger vi ikke internationalt design (bortset fra i travel light-afdelingen), da vi ser det som vores opgave at promovere dansk design«.


DesignshopDansk Design Center H. C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V Åben mandag-fredag kl. 10-17, onsdag 10-21 og lørdag-søndag 11-16.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden