Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Begyndelsen. De to Getamastole var de første Wegner-stole, som Helle Bjerrum og hendes mand købte. Siden har stolene fået følgeskab af tre andre i lejligheden på Nørrebro.
Foto: Martin Lehmann

Begyndelsen. De to Getamastole var de første Wegner-stole, som Helle Bjerrum og hendes mand købte. Siden har stolene fået følgeskab af tre andre i lejligheden på Nørrebro.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En møbelklassiker er en sikker investering

Mange vælger at købe de danske møbelklassikere som Poul Kjærholm og Børge Mogensens lænestole brugt.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fotograf Simon Ladefoged og hans kone, Tine Otto Holt Møller, havde længe været vilde med Børge Mogensens lænestol Den Spanske Stol og faldt en dag over en annonce i Den Blå Avis. En sælger havde fire styk til salg, og Simon Ladefoged tog kontakt. Sælger viste sig at være et ældre ægtepar, der boede nord for København, og Simon Ladefoged tog af sted for at se møblerne.

»Stolene var i utrolig fin stand, og jeg fik lov til at vælge de to, jeg helst ville have«, fortæller Simon Ladefoged.

»Det var fint, at sælger boede i lokalområdet, så jeg lige kunne tage forbi og se dem. Vi købte dem for cirka syv år siden for 6.000 kroner stykket. Efter at børnene er kommet til, trænger de til en kærlig hånd, men de står stadig flot og var et godt køb, for nu er de steget til det dobbelte, kan jeg se på nettet«.

LÆS ARTIKEL

Parret købte stolene brugt, fordi nyprisen ville have været for høj, men også fordi de godt kan lide, at stolene er patinerede og bærer på en historie. Handlen på Den Blå Avis gik altså godt. Men det er langtfra altid sikkert, for hvis du ikke som Simon Ladefoged og Tine Otto Holt Møller har mulighed for at tage forbi og besigtige møblerne, kan du være temmelig uheldig.


Etableret tryghed
Roxy Klassik har solgt brugte designklassikere i over 20 år, og virksomheden tæller i dag to fysiske butikker på Nørrebro og Frederiksberg, et lager af brugte klassikere i Kastrup og et website. Ejer Niels Træsborgs erfaring er, at tryghed betaler sig. For når du handler et etableret sted, får du garanti for, at dit møbel ikke er stjålet, at der er tale om den originale vare, og så har du mulighed for at reklamere over dit møbel.

»Roxy Klassik ligger også på Den Blå Avis, for så kan folk sammenligne priser fra de private sælgere med vores. Men når du giver så forholdsvis mange penge for et møbel, vil mange ofte gerne betale en lille smule ekstra for den sikkerhed og troværdighed, som vi som mangeårige forhandlere og fagfolk står inde for. Vi samarbejder også med politiet, for vi kan jo ikke sætte vores renommé på spil ved at købe hælervarer. Troværdighed og tryghed er vores eksistensvilkår i denne branche, hvor stjålne designklassikere efterhånden er blevet big business«.

Hvordan kan det være, at prisen på patinerede udgaver nogle gange overstiger prisen på et helt nyt og tilsvarende møbel?
»Det, markedet vil have, er et sjældent møbel af en kendt arkitekt i exceptionelt god stand, der er patineret på den helt rigtige måde. Har du et sådant møbel, er det mange penge værd. Men det sker oftest i udlandet – som for eksempel i Japan, hvor prisniveauet er højere, og der ikke er så mange danske designermøbler i omløb som herhjemme«, forklarer Niels Træsborg.

»Det er jo med designermøbler som med alt muligt andet. Det går op og ned. For 20-30 år siden var de ikke så populære som nu. Og så bliver priserne derefter – fuldstændig ligesom huskøb«.

Dog mener han, at en klassiker i god stand er en relativt sikker investering.

Ingen utilfredse nethandler
Anders Hansen ejer Designklassiker.dk og netbutikken Designklassikershop.dk, der også har et mindre showroom i Vejen. Han har i modsætning til Roxy Klassik solgt en del ubeset over nettet til købere på Sjælland.

»Jeg har indtil videre ikke haft sager, hvor møblerne er gået retur. Kunderne har været yderst tilfredse med købet, men jeg sender heller aldrig varer af sted, som jeg ikke kan stå inde for. Så mister jeg jo en kunde, som ikke anbefaler mig videre til sit netværk – og det er jo en dårlig forretning for mig i sidste ende«, understreger Anders Hansen.

LÆS ARTIKEL

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den gode statistik hænger også sammen med det tillidsfulde samarbejde, som designklassiker.dk har med sit møbeltransportfirma.

»Møblerne bliver pakket godt ind under transporten, og så er det vigtigt, at firmaet ved, hvad det har med at gøre. Sjovt nok har jeg solgt mange Wegner-skriveborde til sjællænderne og har sågar venteliste på dem«, fortæller Anders Hansen og indvier os i, at han både opkøber brugte møbler hos private og hos Lauritz.com, hvor man dog skal være opmærksom.

»Priserne er jo efterhånden presset rimelig hårdt op, fordi der er så mange private, der køber på auktionerne. Så hvis du også skal bruge penge på istandsættelse af møblet og indregne en fortjeneste, bliver møblerne ofte for dyre på Lauritz«, forklarer han.

Anders Hansen arbejder tæt sammen med et lokalt snedkeri, der sætter møblerne i stand for ham, for det er vigtigt, at kvaliteten er i orden. Designklassiker sælger også nye designermøbler fra etablerede og velrenommerede firmaer som PP Møbler, Snedkergården og Brdr. Andersen.

40 procent fortjeneste på 15 år
Tidligere socialrådgiver Agnete Risom købte Poul Kjærholms lænestol PK22 i peddigrør på auktion hos Lauritz.com i midten af 1990’erne.

»Jeg havde fundet dem på nettet og tog ud til Lauritz.com’s showroom i Aarhus, hvor jeg så møblet og efterfølgende bød på lænestolen direkte på auktionen. Det var midt i 1990’erne, og dengang foregik det hele fysisk – ikke på nettet, som Lauritz gør nu. Stolen kostede 8.000 kroner inklusive salær«, fortæller Agnete Risom.

I dag ligger prisen på en PK22 i peddigrør omkring de 12.800 kroner – dvs. en stigning på 40 procent og altså også en fin investering.

LÆS ARTIKEL

Lars Johanneson er salgsmanager hos Klassik i Bredgade og genkender billedet af en 40-procents stigning på Poul Kjærholm lænestolene. For det er netop Kjærholm, Mogensen og Jacobsen, der storsælger i butikken i Bredgade.

»Danskerne vælger primært Børge Mogensen lædermøbler og tremmesofaer, Jacobsens svanestol og Kjærholms PK22-hvilestole. De internationale kunder er lidt mere bevidste om palisander og snedkermestermøbler af eksempelvis Finn Juhl, Arne Vodder, Ib Kofod-Larsen og Nanna Ditzel«, forklarer Lars Johanneson og understreger, at hans bedste råd er, at man skal sørge for, at pris og kvalitet hænger sammen. Og at man bør købe møblerne et sted, man har tillid til.

Men er det ikke, som om patina er den nye sort, når det gælder designermøbler?
Lars Johanneson mener ikke, man kan tale om patina som statussymbol, men henviser i stedet til, at patina er blevet et tegn på, at man tænker anderledes.

»Man ønsker det særegne og er bevidst om at signalere disse værdier. Man kan også tale om, at det er blevet in at turde vælge møbler med historie i modsætning til at vælge nyt, som ikke er svært«.

Brugt er bedst og billigst
Det var lige præcis essensen for smykkekunstner Helle Bjerrum fra baerbart.dk og hendes mand, da de skulle finde nogle nye lænestole.

»Vi fandt dem på nettet, men så dem ikke, før de skulle afhentes, men tror nu godt, vi havde kunnet det, hvis vi havde gjort noget for det. Jeg var lidt bekymret over at købe uden at have set dem, men blev positivt overrasket over, hvor problemfrit det faktisk var«, siger Helle Bjerrum.

Hvorfor ledte I på nettet?
»Vi havde ønsket os en lænestol i noget tid, så jeg kiggede på auktionerne og faldt fuldstændig for Wegners Getamastol. Det er noget med, hvordan trædelen er konstrueret: de lette, løse hynder og nakkepudens flotte afslutninger – funktion og design går op i en højere enhed«.
Hvordan så stolene ud, da de ankom?

»Stolene var rigtig pæne, men vi har givet dem nye gjorde og nyt skum. Betrækket og træet rensede jeg. Vi havde egentlig tænkt at købe nyt stof med et mere moderne udtryk, men da de først var her, gav den fine kvalitetsuld med de karakteristiske to striber rigtig god mening. Der er et par pletter, der ikke går af, men vi er en børnefamilie, og tingene bliver også slidt her. Måske er det også sådan med disse møbler, at de ikke bliver grimme, bare brugte, og det er o.k. Jeg tænker af og til på, hvor og hvem de har boet hos før. Hvem har siddet i dem, hvad har de mon talt om?«.

Hvorfor valgte I møbelklassikere i stedet for moderne design?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mere eller mindre bevidst har vi valgt intet mindre end fem Wegner-stole, som står rundt omkring i vores hjem. Det ville jeg ellers have forsvoret, da jeg gik på designskolen og var klar tilhænger af at støtte det nye, og netop ikke hænge fast i ’guldalderen’. Men det er noget med, at de holder designmæssigt, at det er godt håndværk, og at de prismæssigt er tilgængelige som brugte«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden