sengeklima. Danskerne vasker deres dyner og puder alt, alt for sjældent, og det giver flere husstøvmider. Her er tips til rengøringen af sengen. Arkivfoto.
Foto: JOACHIM ADRIAN

sengeklima. Danskerne vasker deres dyner og puder alt, alt for sjældent, og det giver flere husstøvmider. Her er tips til rengøringen af sengen. Arkivfoto.

Hjemmet

Sådan får du snavset ud af sengen

Udnyt det gode vejr og få vasket husstøvmiderne ud af dyner, puder og rullemadrasser.

Hjemmet

Danskerne glemmer at vaske dyner og puder, viser en undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for Jysk i 2010.

Hele 39 procent vasker deres dyne sjældnere end én gang årligt eller slet ikke - det går stik imod anbefalingerne, og sikrer de allergifremkaldende husstøvmider frit spil i sengen.

LÆS GUIDE

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at sengelinned bør vaskes ved minimum 60 grader hver 14. dag, mens puder, dyner og rullemadrasser bør vaskes mindst fire gange om året ved minimum 60 grader. Og så må man selvfølgelig ikke glemme at lufte ud og skabe gennemtræk.

Sådan vaskes dyner og puder
1. Tjek mærkaterne. Læs grundigt mærkningen på puder og dyner igennem, inden du går i gang med vasken. Desværre kan ikke alle dyner tåle en tur i vaskemaskinen.

2. Undgå håndvask. Især dynerne bliver tunge og uhåndterlige under vasken, så brug en vaskemaskine. Dog skal nogle specialhovedpuder i latex vaskes i hånden, da centrifugering vil ødelægge puden.

3. Gå på vaskeri. De almindelige husholdningsvaskemaskiner kan ikke klare vask af store voksendyner, der kræver maskiner med en kapacitet på 7 kg. Børnedyner og hovedpuder samt lette sommerdyner burde dog kunne vaskes i almindelige maskiner.

4. Spar på vaskemidlet. Brug mildt vaskemiddel som til uld eller invester i specialvaskemiddel, der typisk kan købes hos dyneforhandlere. Dosér mindre middel end ved normalvask.

LÆS ARTIKEL

5. Vælg temperatur med omhu. For at komme husstøvmiderne til livs skal dynerne vaskes på minimum 60 grader. Nogle dyner kan afhængigt af fyldet tåle højere temperaturer. Tjek varemærkningen eller spørg forhandleren.

6. Husk centrifugering. Dyner og puder skal centrifugeres ordentligt for at sikre den optimale tørring efterfølgende. Vælg evt. et ekstra centrifugeringsprogram.

7. Tag den store tumbler. Tørretumblingen bør ligeledes foregå på et vaskeri i en stor maskine med en kapacitet på 7 kg, så dynen kan bevæge sig nogenlunde frit under processen. Vær dog igen opmærksom på at ikke alle materialer tåler tørretumbling og derfor skal vrides godt i hånden og hænges til tørre et skyggefuldt sted.

8. Pas på varmen. Tørretumbleren må ikke blive for varm under tumblingen. Syntetiske dyner skal tumbles ved lav til middel varme, mens dundyner normalt skal tumbles ved middelvarme mellem 60-80 grader.

9. Vær tålmodig. Det er vigtigt, at dynen og hovedpuden overtørres - ellers kan dunene miste deres luftighed eller ligefrem mugne. Det kan tage op til 1½ time at få dyner med syntetisk fuld tørre og op til fire timer med dun- eller fjerdyner.

10. Dobbelttjek. Det kan være en ide at veje dynen/puden inden vask, så man kan sammenligne med vægten efter vask og tørring og dermed sikre sig, at dynen/puden er knastør.

Glem ikke madrassen

Det kan betale sig at passe godt på sin madras, så den både holder længere og ikke bliver en ynglekoloni for husstøvmider. Det er dog de færreste madrasser, der kan tåle at blive vasket, men her er et par tip til at forlænge madrassens levetid og holde den nogenlunde fri for mider, selvom man aldrig vil kunne blive helt fri for dem.

1. Luft sengen. Lad være med at dække sengen til straks efter at være stået op. Fjern i stedet dynen og lad madrassen ånde.

2. Brug topmadras og rullemadras. Skån madrassen mod sved og læg en rullemadras og/eller en topmadras over madrassen. Disse er billigere at anskaffe og kan derfor skiftes ud oftere end selve madrassen. Rullemadrasserne kan som regel også vaskes ved høje temperaturer.

3. Vask betrækket. Nogle madrasser er udstyret med et aftageligt og vaskbart betræk. Betrækket kan med fordel vaskes lige så jævnligt som sengetøjet. Følg anvisningen.

4. Støvsug jævnligt. Find støvsugeren frem, når sengetøjet skiftes og giv madrassen en ordentlig tur med et lille støvsugerhoved.

5. Byt hoved- og fodende. Vend madrassen og topmadrassen og skift hoved- og fodende 3-4 gange årligt. På denne måde hindrer du, at madrassen former sig efter din anatomi.

LÆS GUIDE

Kilder: Astma-Allergi Danmark, Jysk og Forbrugerstyrelsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce