0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Retroporcelæn. Interessen for det, der populært kaldes retrofajance og -porcelæn, vokser fortsat. Især stel fra 1950’erne er i høj kurs, heriblandt Picnic fra Rørstrand og Niels Thorssons Confetti fra Aluminia. Aluminia: Confettiservicedele. Vurdering: 1.200 kroner, hammerslag: 1.800 kroner. Foto: Lauritz.com

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er de næste designklassikere

Hvilke designere og arkitekter er sikre valg, og hvilke tidsperioder bliver igen in? Her giver to eksperter deres bud på de kommende storsællerter.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Navne som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans Jørgen Wegner er blevet synonyme med danske møbelklassikere, og skal man tro eksperter på området, er det svært at rykke ved deres status.

»De mest kendte designklassikere sidder fortsat tungt på listen over, hvad køberne efterspørger mest«, forklarer administrerende direktør i Lauritz.com Mette Margrethe Rode Sundstrøm.

Peter Kjelgaard, chef for moderne design hos Bruun Rasmussen, er til en vis grad enig i, at nogle af designerne er noget nær umulige at komme udenom:

»Især Wegner, der nok er det navn, der altid har været og altid vil være det stærkeste«, forklarer han.

Alligevel mener Peter Kjelgaard, at klassikerne, der længe er blevet brugt som en fællesbetegnelse for 1950’ernes og 1960’ernes danske møbelkunst, har toppet.

»Nogle af tingene er blevet så overeksponeret, at interessen har fortaget sig. Groft sagt kan man sige, at når vi er derude, hvor ingen er i tvivl om, at det er smart, så er det faktisk ikke smart længere. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan sælge det. Et Æg med den rigtige patina vil der stadig være interesse for. Det er ikke forsvundet, men der er ikke den samme hype«, understreger han.

Det ukendte og smalle
De nye store klassikere skal derfor findes blandt designere og arkitekter, der ikke er det store, brede kendskab til.

»Fællesnævneren er ’nye’ designer- og arkitektnavne, der udstråler en insisteren på visionært formsprog, gedigen kvalitet og kreativ skaberglæde – typisk dog uden endnu at være kendt af den bredere offentlighed«, forklarer Mette Margrethe Rode Sundstrøm.

Peter Kjelgaard mener, at de kommende store navne skal findes blandt de første moderne møbler produceret i Danmark tilbage i 1930’erne og 1940’erne. Møblerne er kendetegnet ved deres bløde, overpolstrede former og kan tilskrives den moderne periode uden at være hverken art deco eller det, der normalt går under betegnelsen Danish Modern.

»Kendetegnende for møblerne er, at der er skrevet utrolig lidt om dem, og der eksisterer utrolig få eksemplarer af dem«, forklarer han.

Møblerne er typisk tegnet af arkitekter i forbindelse med opførelsen af en bygning, hvortil arkitekten yderligere har designet stort set alt interiøret. Det er arkitekter som Kaj Fisker, Flemming Lassen og Mogens Lassen samt Wilhelm Lauritzen, hvoraf sidstnævnte især er kendt for DR’s gamle Radiohus og den gamle lufthavnsterminal i Kastrup.

»Her har vi ikke en enorm guldgrube at dykke ned i som med klassikerne. Der er meget lidt af det, det er elitært, og det er lavet til nogle få fremsynede mennesker. Men i modsætning til klassikerne kan man være heldig at finde de her møbler på et loppemarked. Du vil ikke kunne finde Ægget eller Wegners Bamsestol, men måske du finder en sjælden Flemming Lassen«, fortæller Peter Kjelgaard.

Mette Margrethe Rode Sundstrøm er enig i tendensen og vælger også at fremhæve Finn Juhl, der fortsat nyder en stigende interesse.

»Nok fordi han oprindelig var mest kendt i USA, er danskerne først nu ved rigtig at genopdage hans fulde styrke«, forklarer hun.

Umuligt at spå om fremtiden
Generelt er det dog svært at vide sig helt sikker på, hvad der vil være de næste store trends. Som Peter Kjelgaard forklarer, kan noget være det hotte i Danmark, mens udlandet allerede er rykket videre.

»Vi ser for eksempel ofte, at man i et firma sælger nogle klassiske Kaare Klint-stole for at skifte dem ud med nogle nye Eamesstole i plastik, hvorefter stolene bliver købt dyrt på auktion af en fremadstormende designer i New York, som skal indrette et eller andet lokale. Begge parter synes, de gør noget moderne, men de er bare hver sit sted«, konkluderer han.

Vil man derfor forsøge at spekulere i kommende klassikere og storsællerter på brugtmarkedet, har Peter Kjelgaard dette råd:

»Gå efter kvalitet. Det, som har været populært i en sammenhængende periode for så siden at falde i unåde, vil med stor sandsynlighed komme frem igen. Så gå efter produkter af høj kvalitet, og stol på din egen smag og intuition«.

Aktuelle navne. Der sker også ting og sager inden for kunstindustrien. »Her anbefaler vi endvidere at holde øje med navne som Bodil Manz og Gertrud Vasegaard, der begge vises på store udstillinger p.t.«, forklarer Mette Margrethe Rode Sundstrøm.
Bodil Manz. Vurdering: 3.500 kroner, hammerslag: 11.000 kroner hos Lauritz.com. Foto: Lauritz.com

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden