Retroporcelæn. Interessen for det, der populært kaldes retrofajance og -porcelæn, vokser fortsat. Især stel fra 1950’erne er i høj kurs, heriblandt Picnic fra Rørstrand og Niels Thorssons Confetti fra Aluminia.  Aluminia: Confettiservicedele. Vurdering: 1.200 kroner, hammerslag: 1.800 kroner.  Foto: Lauritz.com

Retroporcelæn. Interessen for det, der populært kaldes retrofajance og -porcelæn, vokser fortsat. Især stel fra 1950’erne er i høj kurs, heriblandt Picnic fra Rørstrand og Niels Thorssons Confetti fra Aluminia. Aluminia: Confettiservicedele. Vurdering: 1.200 kroner, hammerslag: 1.800 kroner. Foto: Lauritz.com

Hjemmet

Her er de næste designklassikere

Hvilke designere og arkitekter er sikre valg, og hvilke tidsperioder bliver igen in? Her giver to eksperter deres bud på de kommende storsællerter.

Hjemmet

Navne som Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Hans Jørgen Wegner er blevet synonyme med danske møbelklassikere, og skal man tro eksperter på området, er det svært at rykke ved deres status.

»De mest kendte designklassikere sidder fortsat tungt på listen over, hvad køberne efterspørger mest«, forklarer administrerende direktør i Lauritz.com Mette Margrethe Rode Sundstrøm.

Peter Kjelgaard, chef for moderne design hos Bruun Rasmussen, er til en vis grad enig i, at nogle af designerne er noget nær umulige at komme udenom:

»Især Wegner, der nok er det navn, der altid har været og altid vil være det stærkeste«, forklarer han.

Alligevel mener Peter Kjelgaard, at klassikerne, der længe er blevet brugt som en fællesbetegnelse for 1950’ernes og 1960’ernes danske møbelkunst, har toppet.

»Nogle af tingene er blevet så overeksponeret, at interessen har fortaget sig. Groft sagt kan man sige, at når vi er derude, hvor ingen er i tvivl om, at det er smart, så er det faktisk ikke smart længere. Dermed ikke sagt, at vi ikke kan sælge det. Et Æg med den rigtige patina vil der stadig være interesse for. Det er ikke forsvundet, men der er ikke den samme hype«, understreger han.

Det ukendte og smalle
De nye store klassikere skal derfor findes blandt designere og arkitekter, der ikke er det store, brede kendskab til.

»Fællesnævneren er ’nye’ designer- og arkitektnavne, der udstråler en insisteren på visionært formsprog, gedigen kvalitet og kreativ skaberglæde – typisk dog uden endnu at være kendt af den bredere offentlighed«, forklarer Mette Margrethe Rode Sundstrøm.

Peter Kjelgaard mener, at de kommende store navne skal findes blandt de første moderne møbler produceret i Danmark tilbage i 1930’erne og 1940’erne. Møblerne er kendetegnet ved deres bløde, overpolstrede former og kan tilskrives den moderne periode uden at være hverken art deco eller det, der normalt går under betegnelsen Danish Modern.

»Kendetegnende for møblerne er, at der er skrevet utrolig lidt om dem, og der eksisterer utrolig få eksemplarer af dem«, forklarer han.

Møblerne er typisk tegnet af arkitekter i forbindelse med opførelsen af en bygning, hvortil arkitekten yderligere har designet stort set alt interiøret. Det er arkitekter som Kaj Fisker, Flemming Lassen og Mogens Lassen samt Wilhelm Lauritzen, hvoraf sidstnævnte især er kendt for DR’s gamle Radiohus og den gamle lufthavnsterminal i Kastrup.

»Her har vi ikke en enorm guldgrube at dykke ned i som med klassikerne. Der er meget lidt af det, det er elitært, og det er lavet til nogle få fremsynede mennesker. Men i modsætning til klassikerne kan man være heldig at finde de her møbler på et loppemarked. Du vil ikke kunne finde Ægget eller Wegners Bamsestol, men måske du finder en sjælden Flemming Lassen«, fortæller Peter Kjelgaard.

Mette Margrethe Rode Sundstrøm er enig i tendensen og vælger også at fremhæve Finn Juhl, der fortsat nyder en stigende interesse.

»Nok fordi han oprindelig var mest kendt i USA, er danskerne først nu ved rigtig at genopdage hans fulde styrke«, forklarer hun.

Umuligt at spå om fremtiden
Generelt er det dog svært at vide sig helt sikker på, hvad der vil være de næste store trends. Som Peter Kjelgaard forklarer, kan noget være det hotte i Danmark, mens udlandet allerede er rykket videre.

»Vi ser for eksempel ofte, at man i et firma sælger nogle klassiske Kaare Klint-stole for at skifte dem ud med nogle nye Eamesstole i plastik, hvorefter stolene bliver købt dyrt på auktion af en fremadstormende designer i New York, som skal indrette et eller andet lokale. Begge parter synes, de gør noget moderne, men de er bare hver sit sted«, konkluderer han.

Vil man derfor forsøge at spekulere i kommende klassikere og storsællerter på brugtmarkedet, har Peter Kjelgaard dette råd:

»Gå efter kvalitet. Det, som har været populært i en sammenhængende periode for så siden at falde i unåde, vil med stor sandsynlighed komme frem igen. Så gå efter produkter af høj kvalitet, og stol på din egen smag og intuition«.

Aktuelle navne. Der sker også ting og sager inden for kunstindustrien. »Her anbefaler vi endvidere at holde øje med navne som Bodil Manz og Gertrud Vasegaard, der begge vises på store udstillinger p.t.«, forklarer Mette Margrethe Rode Sundstrøm.
Bodil Manz. Vurdering: 3.500 kroner, hammerslag: 11.000 kroner hos Lauritz.com. Foto: Lauritz.com

Udenlandsk darling. Interessen for Finn Juhl har længe været stor i udlandet. I Japan er fans af designeren eksempelvis i gang med at opføre en tro kopi af hans hus, der står i original form ved museet Ordrupgaard nord for København. Herhjemme er det især hans overpolstrede møbler som Poeten og Pelikanen, der trækker store hammerslag hjem.
Finn Juhl: Poetensofa. Vurdering: 32.000 kroner, hammerslag: 35. 000 kroner hosLauritz.com. Foto: Lauritz.com

Messing og metal. På lampefronten spores stor interesse for italiensk- og franskinspirerede metallamper fra 1950’erne. Her har især det danske firma Holm Sørensen gjort sig bemærket, men igen er der tale om et felt, der ikke vides det store om. »Det er egentlig ikke navnet, der tæller her«, forklarer Peter Kjelgaard. »Det er mere et særligt 50’er-udtryk«.
Svend Aage Holm Sørensen: To bordlamper af messing og sortlakeret metal. Uden vurdering, hammerslag: 10.000 kroner hos Bruun Rasmussen. Foto: Bruun Rasmussen

Tilbage til 80’erne. Hvor 1950’erne og 1960’erne længe har domineret antikmarkederne og auktioner, mener Mette Margrethe Rode Sundstrøm fra Lauritz.com, at vi fremover vil se meget mere fra 1970’erne og 1980’erne. Eksempelvis det farvede lysstofrør og de rene farver fra Bauhaus – som koboltblå, gul, rød i kombination med hvid. Også USM Haller-stilen oplever endnu en opblomstring.
Fritz Haller og Paul Schärer: USM Haller reolsystem. Vurdering: 1.100 euro, hammerslag: 900 euro hos Lauritz.com. Foto: Lauritz.com



Fortidens Arne Jacobsen. Arne Jacobsen nåede også at være med på den bløde bølge i 1930’erne – før han med Peter Kjelgaards ord blev Arne Jacobsen. I 1935 designede han de viste lænestole til stifterne af Novo, brødrene Thorvald og Harald Pedersens, kontor på Novo Terapeutisk Laboratorium. Stolene er de dyreste Arne Jacobsen-møbler solgt på auktion hos Bruun Rasmussen nogensinde.
Arne Jacobsen: Et par unika lænestole. Vurdering: 150.000-250.000 kroner, hammerslag: 410.000 kroner hos Bruun Rasmussen. Foto: Bruun Rasmussen

PH’s elev. Mogens Voltelen, der blandt andet arbejdede med belysning for Poul Henningsen og Vilhelm Lauritzen, står bag hvilestolen Copenhagen Chair af egetræ med sæde og ryg af udspændt patineret kernelæder. »Stolen er begyndt at dukke op på auktion og har fået nogle fantastiske hammerslag«, fortæller Mette Margrethe Rode Sundstrøm.
Mogens Voltelen: Copenhagen Chair. Vurdering: 35.000 kroner, hammerslag: 68.000 kroner hos Lauritz.com. Foto: Lauritz.com

Ener. Møbelsnedkeren Peder Moos var en ener i sin samtid i 1940’erne og 1950’erne og formgav blandt andet selv sine møbler i hånden. »Det hele er meget fint lavet, og det var på ingen måde en økonomisk fremstilling«, forklarer Peter Kjelgaard og understreger, at det er yderst sjældent, at værker fra hans hånd dukker op, men at de grundet kvaliteten altid udløser store interesse.
Peder Moos: Ovalt sofabord af massiv palisander, svungne ben med indlægninger af buksbom. Vurdering: 300.000-350.000 kroner, hammerslaget falder 4. oktober kl. 16 på auktion 822 hos Bruun Rasmussen Bredgade, København. Foto: Bruun Rasmussen

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bløde former. Stolen Den Lille Petra designet af Viggo Boesen er et eksempel på tendensen med de overpolstrede, skulpturelle møbler med bløde former, der for tiden er populære. Det er dog ikke alle stole fra perioden, der er lige i skabet. »Forskellene mellem, hvad der er helt rigtigt, og hvad der er helt forkert, er meget små«, forklarer Peter Kjelgaard. »Så det kræver et meget vågent øje«.
Viggo Boesen: Den Lille Petra. Vurdering: 75.000 kroner, hammerslaget falder 4. oktober kl. 16 på auktion 822 hos Bruun Rasmussen Bredgade, København. Foto: Bruun Rasmussen

Før radiohuset. Vilhelm Lauritzen er nok bedst kendt som arkitekten bag Radiohuset og den gamle nyfredede lufthavnsterminal i Kastrup, men der kom også møbler fra arkitektens hånd, som i dag nyder stor popularitet. Eksempelvis den viste bordlampe.
Vilhelm Lauritzen: Bordlampe. Vurdering: 8.000 kroner, hammerslag: 15.000 kroner hos Lauritz.com. Foto: Lauritz.com

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce