Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

overrasket. At vedligeholde huset kræver mere end mange husejere forestiller sig. Hver femte opgiver og griber først ind, når det går galt.
Foto: MIRIAM DALSGAARD

overrasket. At vedligeholde huset kræver mere end mange husejere forestiller sig. Hver femte opgiver og griber først ind, når det går galt.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver femte boligejer orker ikke at vedligeholde huset

Mange husejere griber først ind, når manglende vedligeholdelse kræver reparationer.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omkring 20 procent af samtlige danske husejere svarende til 263.000 husstande orker ikke at holde huset løbende vedlige men reagerer først, når der er noget galt, og vedligeholdelsen bliver til reparationer.

Dertil kommer, at seks ud af ti husejere har svært ved at finde pengene til vedligeholdelse af huset. Det viser Boligejeranalysen 2012, som Bolius Boligejernes Videncenter og Gallup har foretaget blandt 3.000 husejere.

Idylliske forestillinger

Ifølge senioranalytiker hos Bolius, Henrik Sonne, har nye og især unge huskøbere et idyllisk billede af, hvad det vil sige at blive boligejer.

»De har lige kastet sig ud i den største investering i deres liv og drømmer om at blive herre i eget hus. De forestiller sig, at de sidder og kigger ud gennem den åbne terrassedør og nyder naturen i haven, og pludselig går byrderne op for dem: De skal også reparere tagrenden og male vinduerne«, siger han blandt andet på baggrund af flere fokusgruppemøder, der blev holdt som optakt til analysen.

LÆS ARTIKEL

»Desuden er det sådan, at udover tidsforbruget, som kommer bag på mange, regner flere ikke udgifterne til vedligeholdelse ind i husbudgettet, når de står foran et huskøb. De koncentrerer sig om renteudgifter og eventuelle afdrag og afgifter, som kan fastlægges på forhånd, og derfor kommer udgifter til vedligeholdelse ofte oveni som helt uforudsete udgifter«, siger Henrik Sonne.

I analysen fremgår det da også, at danskerne peger på, at de største barrierer for at foretage løbende vedligeholdelse i boligen er økonomiske og tidsmæssige.

Selvom mange altså venter med at foretage den løbende vedligeholdese til det nærmest må karakteriseres som reparationer, er den løbende vedligeholdelse det, der ligger som nummer et i husejernes fokus i alle aldersgrupper bortset fra dem over 70. Her indtages førstepladsen af haven, mens vedligeholdelsen prioriteres som næstvigtigst.

Især den ældre gruppe af boligejere, dem over 70, har af den ene eller anden grund ikke foretaget løbende vedligeholdelse af deres bolig. I denne aldersgruppe drejer det sig om hver tredje.

Overordnet viser analysen, at udover vedligeholdelse har energi og energirenovering, indeklima, skader på boligen og haven stor opmærksomhed blandt husejerne.

Indbrud, større til- og ombygninger, valg af håndværker/rådgiver, boligens arkitektur samt køb og salg af bolig optager boligejerne mindre.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden