Murværk. I stuen har hunden, Fie, sin plads foran rumdeleren, hvis struktur fremhæves af lys fra oven.
Foto: Peter Hove-Olesen

Murværk. I stuen har hunden, Fie, sin plads foran rumdeleren, hvis struktur fremhæves af lys fra oven.

Hjemmet

Lysdesign har givet familien Knaack Pedersen flere spændende rum

Da familien Knaack Pedersen skulle indrette deres nybyggede hus, var de i tvivl om, hvad de skulle stille op med lamper og ledninger. De allierede sig derfor med en lysdesigner, som har skabt fleksible og funktionelle løsninger til alle rummene.

Hjemmet

»Har I tænkt på lyset«, spurgte rådgiveren fra køkkenfirmaet, da Allan Knaack Pedersen og hans kone for et par år siden var ved at lægge de sidste kræfter i det nye hus vest for København.

Men nej, det havde de ikke. Tanken havde ikke engang strejfet dem midt i byggerodet. Alligevel tog Allan Knaack Pedersen imod visitkortet med navnet på den lysdesigner, køkkenfirmaet foreslog.

Umiddelbart skete der ikke mere. Kortet blev væk, men besværet med endeløse ledninger, kostbare elinstallationer og skrækken for fejlkøb lå i baghovedet, og det fik ham alligevel til at handle.

LÆS OGSÅ På internettet fandt Allan Knaack Pedersen frem til lysdesigner Kim Borch, som godt nok ikke var det navn, der stod på visitkortet. Men allerede ved det første møde mellem ham og Allan var kemien så god, at familien sagde ja til at lade Kim Borch lyse huset op.

Et krav havde de dog: PH-Koglen i rustfrit stål og de to små PH-pendler, som familien havde i forvejen, skulle indgå i den ny bolig. Hvor og hvordan måtte Kim Borch selv om, og så var der ellers frie tøjler.

Allan Knaack Pedersen er selvstændig murermester og bor på adressen med sin hustru, Anne-Mette, deres otteårige søn, Magnus, og hunden, Fie. Han arbejder en del hjemmefra, og huset – og lyset – skal opfylde mange forskellige ønsker.

Overalt kan lysstyrken justeres via kontakter med fingertouchsystem – og flere steder med fjernbetjening – og med få klik kan lyssætningen ændres, så stemningen skifter karakter. Gulvet er belagt med store sorte sten, der i sig selv sluger meget lys ovenfra, men det opfatter Kim Borch ikke som noget problem:

»Folk spørger altid, om der er lys nok, og mit svar er, at i et hjem er der altid lys nok, spørgsmålet er mere, om lyset er korrekt«, siger Kim Borch.

Han er oprindelig uddannet elektriker og har arbejdet med lys på teatre, institutioner og virksomheder i mere end 40 år. Samarbejdet med familien Knaack Pedersen er hans første, men ikke sidste private opgave.

Ingen ledningssalat
Overalt er det tydeligt, at der er tænkt over, hvilket formål lyset skal tjene. Her er ingen ’spaghetti’ af ledninger og færre fritstående lamper på gulve og borde end i de fleste andre hjem. Lyset kommer i stedet fra spot og små lamper, som er indbygget i lofterne og koncentrerer lyset på vægge, borde og sofaer – alt efter hvilken effekt og rolle man vil tildele lyset.

Virkningen er særligt stærk i køkkenet. Kim Borch har lagt væk på, at helheden fremstår så enkel som muligt. Samtidig er lyset designet, så der kan skabes flere forskellige stemninger alt efter humør, og hvad der foregår i rummet.



I loftet sidder små Starpoint-glaskupler fra tyske Erco i loftet. De koncentrerer lyset på et bestemt punkt, mens man laver mad, samtidig med at kuplen i frostet glas spreder et mat lyt i loftet og giver en dekorativ effekt på væggen. Med et par lette tryk på kontakten dæmpes belysningen, så de store Parabelle-stålpendler over bordet og vasken i midten af rummet samler det hele med et skarpt, men fokuseret lys.

Ligesom køkkenet har stuen store sydvendte vinduer mod haven, og på nogle tider af året og døgnet strømmer der meget naturligt lys ind i rummene, men ikke på sådan en sen oktoberdag som i dag, hvor vintermørket ankommer med galopperende hast.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Stuen er af et stort, højloftet rum, som munder ud i et indgangsparti mod nord, der er adskilt af en væg uden forbindelse med loftet. Allan Knaack Pedersen har selv skabt den og beklædt den med smalle grå sten, som Kim Borch effektfuldt har belyst fra oven, så rumdeleren får flotte skyggevirkninger og ikke virker tyngende.

I det tilstødende alrum er seks små spot samlet i en cirkel i loftet, og fra dem strømmer et blødt kulørt lys ud i rummet, hvor Magnus tit holder til med sine venner, og der er gang i spillene på tv-skærmen. Lysstyrken i de indbyggede lamper kan hæves og sænkes, og farven kan skiftes efter eget ønske. Lyset kan også gøres helt neutralt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Slap for besværet

Enhver, der tøver ved tanken om at indrette sig med lys, kan kontakte en lysdesigner, og man behøver hverken at bo i en dyr eller nyopført bolig for at få noget ud af arbejdet, mener Kim Borch og understreger, at den indledende dialog er vigtig. »Man må tage sig tid til at finde stilen og designudtrykket. Skal der for eksempel være skjulte armaturer, som blot belyser? Eller drømmer man om de mere ikonagtige lamper af kendte designere«, siger Kim Borch, der finder det sværere at designe lys til private end virksomheder. »Et hjem er familiens helle, og derfor skal omgivelserne og belysningen afspejle det. Jeg synes, det er meget sværere at designe lys til et privat hjem end til et erhvervsbyggeri, hvor der er uskiftning, og folk kommer om morgenen og går hjem om aftenen. Et privat hjem kræver viden om de mennesker, der bor der, og deres inventar. Man skal rigtigt ind på livet af dem, der skal leve og bo med lyset fireogtyve timer i døgnet«, siger Kim Borch. Hvorfor bør man hyre en lysdesigner?»Det koster ikke mere at lave sådan et projekt end at hyre en elektriker. Det, kunden giver i honorar, ender med at komme hjem i merværdi, og undervejs sparer de tid på indkøb og slipper for at give penge ud på fejltagelser«, siger Kim Borch, og Allan Knaack Pedersen er enig: »Vi havde aldrig selv fundet frem til de løsninger, som Kim har udtænkt, og jeg tør slet ikke tænke på alle de lange lørdage i butikker og byggemarkeder med lys og lamper, det skånede os for at arbejde sammen med en lysdesigner. Vi har sparet oceaner af tid, og for os betød det meget, at tid også er penge«. Med opgaven fulgte et detaljeret udarbejdet sæt af tegninger og beskrivelser, som nøje beskrev, hvilke lamper der skulle monteres med hvilken styrke og hvor og hvordan, så enhver elektriker kunne udføre arbejdet. Allan Knaack Pedersen har også selv udført noget af monteringsarbejdet. Hvad med prisen?»65.000 kroner i alt. Med lamper og Kims arbejdstid. Og jo, det er mange penge, men prisen er for et hus på 220 m{+2} og en opgave af den her størrelse«, siger Allan Knaack Pedersen.















Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce