Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fleksibel. Lyssætningen i et rum skal gerne være fleksibel, så der kan tages højde for forskellige brugssituationer og det udefrakommende evigt forandrende naturlige lys. Lyset her er fra en halogenpære, som har en rigtig god farvegengivelse og dermed gengiver alle regnbuens farver tæt på korrekt.
Foto: Magnus Holm

Fleksibel. Lyssætningen i et rum skal gerne være fleksibel, så der kan tages højde for forskellige brugssituationer og det udefrakommende evigt forandrende naturlige lys. Lyset her er fra en halogenpære, som har en rigtig god farvegengivelse og dermed gengiver alle regnbuens farver tæt på korrekt.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sæt lys efter øjet

Det er ikke lampens farve eller design, der bør afgøre valget, når hjemmet skal oplyses.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I et land, hvor vi halvdelen af året er afhængige af kunstigt lys for at fortrænge vinterens mørke, spiller hjemmets lys og lamper en afgørende rolle.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi sætter op af pendler, standerlamper og bordlamper, eller hvor de opsættes, for det er en mindre videnskab at sætte godt lys, fortæller Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys. Ikke mindst fordi lyset er til for at hjælpe og understøtte synet og dermed er nødt til at tage udgangspunkt i noget fysiologisk, uanset om man taler om valg af lamper, pærer eller placering i rummet.

»Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvordan lyset passer øjet fysiologisk«, fortæller hun og forklarer, at øjet fra naturen er godt rustet til at klare en masse forskellige lysstyrker.

»Øjet evner at tilpasse sig den pågældende lyssituation, hvad enten der er tale om svagt månelys eller kraftigt sollys, ved hjælp af lysfølsomme celler bag øjet, ved at blænde op og ned for lysindtaget gennem pupillerne og ved at spænde i muskulaturen omkring øjet«.

LÆS OGSÅ Selv om øjet kan meget på egen hånd, skal man – når man lyssætter – sørge for at skabe en jævn og nogenlunde ensartet belysning, så kontrastforholdet mellem lyskilderne ikke bliver for voldsom og sender øjet på overarbejde. »Man kan kun klare at se en lysmængde, som er 100 gange kraftigere eller svagere end lyset fra en lyskilde et andet sted i samme rum. Ellers vil man komme ud for det, man typisk oplever, når man træder indenfor en solrig sommerdag og pludselig ikke kan se et pluk«, fortæller Anne Bay. Helt konkret skal man tænke i lys med lys på, fortæller hun og forklarer, at man i stort set alle rum bør operere med en grundbelysning, der kan lyse rummet op ganske svagt, men samtidig nå ud i alle hjørner, og en eller flere arbejdsbelysninger, der skaber rum i rummet ved hjælp af lyskilder justeret efter den enkelte brugssituation.



Derudover kan man supplere med en tredje slags lys, effektlys, der tilfører rummet noget ekstra karakter.

»Stearinlys er et godt eksempel. Det kan være med til at give lyset en brillerende karakter«.

Ny alder kræver nyt lys
Eftersom synet har det med at ændre sig gennem livet, bør også lyssætningen ændres.

»Vi lægger alle sammen mærke til, at vi bliver dårligere til at indstille øjet i forhold til afstand med alderen, men vi har også brug for mere lys til en given arbejdsopgave, jo ældre vi bliver«, fortæller Anne Bay og forklarer, at en 53-årig helt konkret har brug for dobbelt så meget lys som en 40-årig for at kunne udføre den samme arbejdsopgave.

»Den belysning, som passede, da man var 30 år, er slet ikke o.k., når man er 50 år. Der skal meget mere lys til«.

Med alderen bliver vi også mere følsomme over for kontraster, og mange vil opleve det som ubehageligt, hvis visse dele af et rum henligger i mørke, mens andre er meget lyse.



Så skulle man tro, at man havde de grundlæggende redskaber for at kunne sætte godt lys, men udfasningen af glødepæren har gjort opgaven en hel del sværere end tidligere.

»Glødepæren ville fortsat være det bedste lys, vi kunne skaffe os indendørs, fordi det rummer alle regnbuens farver og dermed yder den mest optimale farvegengivelse«, siger Anne Bay.

Nye målenheder

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbrugere skal nu finde erstatninger for glødepæren i sparepærer, LED og halogen og lære at måle lysstyrke i lumen frem for watt, forholde sig til lysets farvetemperatur målt i kelvingrader og farvegengivelse målt i Ra. Pærer som halogenglødepæren, der har en god farvegengivelse, er dyr i energiforbrug, men vil være den bedste lyskilde på badeværelset eller i køkkenet, hvor man har brug for tydeligt at kunne se alle farver. Omvendt ville man i et gangareal, hvor man færdes ofte og tit har lyset brændende, kunne nøjes med en sparepære. På samme måde skal der tages stilling til lysets farvetemperatur, der måles på kelvinskalaen. Anne Bay fortæller, at de fleste danskere foretrækker lys med en farvetemperatur på mellem 2.700 og 3.000 kelvin, som vi er vant til fra glødepæren, men at folk, der lider af vinterdepression kunne overveje at udnytte de nye lyskilders evne til at skabe koldere lys på 4.000-6.000 kelvin.



»Der er en videnskabelig sammenhæng mellem lysets farvetemperatur og menneskers humør, og den del af lysets spektrum, som påvirker vores døgnrytme ligger i den blå ende af skalaen«, fortæller Anne Bay og foreslår de vinterdepressive at opsætte kolde lyskilder strategiske steder for at få det blålige lys, hvis de ikke ønsker at opsætte dem i hele hjemmet. Anne Bay ved godt, at der er meget nyt at forholde sig til, men understreger, at der er meget at hente, både hvad angår lyskvalitet og energiforbrug. »Det svarer til at skifte valuta. I en periode vil man være nødt til at omregne til velkendte målestoksforhold, men med tiden vænner man sig til det«, siger hun og råder forbrugerne til at sætte sig ind i lumen, kelvin og Ra. »Det vil gøre det langt nemmere at vurdere lysets kvalitet, finde ud af, hvad det kan bruges til, og hvad det koster«, slutter hun.





Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden