Fleksibel. Lyssætningen i et rum skal gerne være fleksibel, så der kan tages højde for forskellige brugssituationer og det udefrakommende evigt forandrende naturlige lys. Lyset her er fra en halogenpære, som har en rigtig god farvegengivelse og dermed gengiver alle regnbuens farver tæt på korrekt.
Foto: Magnus Holm

Fleksibel. Lyssætningen i et rum skal gerne være fleksibel, så der kan tages højde for forskellige brugssituationer og det udefrakommende evigt forandrende naturlige lys. Lyset her er fra en halogenpære, som har en rigtig god farvegengivelse og dermed gengiver alle regnbuens farver tæt på korrekt.

Hjemmet

Sæt lys efter øjet

Det er ikke lampens farve eller design, der bør afgøre valget, når hjemmet skal oplyses.

Hjemmet

I et land, hvor vi halvdelen af året er afhængige af kunstigt lys for at fortrænge vinterens mørke, spiller hjemmets lys og lamper en afgørende rolle.

Men det er ikke ligegyldigt, hvad vi sætter op af pendler, standerlamper og bordlamper, eller hvor de opsættes, for det er en mindre videnskab at sætte godt lys, fortæller Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys. Ikke mindst fordi lyset er til for at hjælpe og understøtte synet og dermed er nødt til at tage udgangspunkt i noget fysiologisk, uanset om man taler om valg af lamper, pærer eller placering i rummet.

»Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvordan lyset passer øjet fysiologisk«, fortæller hun og forklarer, at øjet fra naturen er godt rustet til at klare en masse forskellige lysstyrker.

»Øjet evner at tilpasse sig den pågældende lyssituation, hvad enten der er tale om svagt månelys eller kraftigt sollys, ved hjælp af lysfølsomme celler bag øjet, ved at blænde op og ned for lysindtaget gennem pupillerne og ved at spænde i muskulaturen omkring øjet«.

LÆS OGSÅ Selv om øjet kan meget på egen hånd, skal man – når man lyssætter – sørge for at skabe en jævn og nogenlunde ensartet belysning, så kontrastforholdet mellem lyskilderne ikke bliver for voldsom og sender øjet på overarbejde. »Man kan kun klare at se en lysmængde, som er 100 gange kraftigere eller svagere end lyset fra en lyskilde et andet sted i samme rum. Ellers vil man komme ud for det, man typisk oplever, når man træder indenfor en solrig sommerdag og pludselig ikke kan se et pluk«, fortæller Anne Bay. Helt konkret skal man tænke i lys med lys på, fortæller hun og forklarer, at man i stort set alle rum bør operere med en grundbelysning, der kan lyse rummet op ganske svagt, men samtidig nå ud i alle hjørner, og en eller flere arbejdsbelysninger, der skaber rum i rummet ved hjælp af lyskilder justeret efter den enkelte brugssituation.



Derudover kan man supplere med en tredje slags lys, effektlys, der tilfører rummet noget ekstra karakter.

»Stearinlys er et godt eksempel. Det kan være med til at give lyset en brillerende karakter«.

Ny alder kræver nyt lys
Eftersom synet har det med at ændre sig gennem livet, bør også lyssætningen ændres.

»Vi lægger alle sammen mærke til, at vi bliver dårligere til at indstille øjet i forhold til afstand med alderen, men vi har også brug for mere lys til en given arbejdsopgave, jo ældre vi bliver«, fortæller Anne Bay og forklarer, at en 53-årig helt konkret har brug for dobbelt så meget lys som en 40-årig for at kunne udføre den samme arbejdsopgave.

»Den belysning, som passede, da man var 30 år, er slet ikke o.k., når man er 50 år. Der skal meget mere lys til«.

Med alderen bliver vi også mere følsomme over for kontraster, og mange vil opleve det som ubehageligt, hvis visse dele af et rum henligger i mørke, mens andre er meget lyse.



Så skulle man tro, at man havde de grundlæggende redskaber for at kunne sætte godt lys, men udfasningen af glødepæren har gjort opgaven en hel del sværere end tidligere.

»Glødepæren ville fortsat være det bedste lys, vi kunne skaffe os indendørs, fordi det rummer alle regnbuens farver og dermed yder den mest optimale farvegengivelse«, siger Anne Bay.

Nye målenheder

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forbrugere skal nu finde erstatninger for glødepæren i sparepærer, LED og halogen og lære at måle lysstyrke i lumen frem for watt, forholde sig til lysets farvetemperatur målt i kelvingrader og farvegengivelse målt i Ra. Pærer som halogenglødepæren, der har en god farvegengivelse, er dyr i energiforbrug, men vil være den bedste lyskilde på badeværelset eller i køkkenet, hvor man har brug for tydeligt at kunne se alle farver. Omvendt ville man i et gangareal, hvor man færdes ofte og tit har lyset brændende, kunne nøjes med en sparepære. På samme måde skal der tages stilling til lysets farvetemperatur, der måles på kelvinskalaen. Anne Bay fortæller, at de fleste danskere foretrækker lys med en farvetemperatur på mellem 2.700 og 3.000 kelvin, som vi er vant til fra glødepæren, men at folk, der lider af vinterdepression kunne overveje at udnytte de nye lyskilders evne til at skabe koldere lys på 4.000-6.000 kelvin.



»Der er en videnskabelig sammenhæng mellem lysets farvetemperatur og menneskers humør, og den del af lysets spektrum, som påvirker vores døgnrytme ligger i den blå ende af skalaen«, fortæller Anne Bay og foreslår de vinterdepressive at opsætte kolde lyskilder strategiske steder for at få det blålige lys, hvis de ikke ønsker at opsætte dem i hele hjemmet. Anne Bay ved godt, at der er meget nyt at forholde sig til, men understreger, at der er meget at hente, både hvad angår lyskvalitet og energiforbrug. »Det svarer til at skifte valuta. I en periode vil man være nødt til at omregne til velkendte målestoksforhold, men med tiden vænner man sig til det«, siger hun og råder forbrugerne til at sætte sig ind i lumen, kelvin og Ra. »Det vil gøre det langt nemmere at vurdere lysets kvalitet, finde ud af, hvad det kan bruges til, og hvad det koster«, slutter hun.





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce