Ansvar. Med glæden ved et kæledyr i familien kommer samtidig ansvar og etisk forpligtelse. Arkivfoto: Sara Galbiati

Ansvar. Med glæden ved et kæledyr i familien kommer samtidig ansvar og etisk forpligtelse. Arkivfoto: Sara Galbiati

Hjemmet

Hver fjerde vil ofre over 5.000 kr. på et kæledyr

Fire ud af ti har kæledyr, men det er ofte følelser, der styrer, når dyret købes.

Hjemmet

I næsten hvert fjerde danske hjem løber der et logrende væsen rundt, som kræver gåture, opdragelse og renlighedstræning. Samt loppemidler, vaccinationer og muligvis sterilisation.

Andre danskere sværger mere til katten, som har sin smidige gang i stuerne i hvert femte hjem.

Men næsten halvdelen af kæledyrsejerne ved ikke, hvad de vil betale for at få dyret behandlet, hvis det bliver sygt. Derfor ender mange ulykker med, at ejerne ufrivilligt må lade dyret aflive.

LÆS ARTIKEL »Det kan være et frygteligt traume for den hunde- eller katteejer, der ved, at dyret kunne reddes, men at de må lade det aflive, fordi de står og mangler de 10.000 eller 20.000 kroner, som behandlingen koster«, siger professor ved Københavns Universitet Peter Sandøe, der er formand i Dyreetisk Råd. Peter Sandøe mener ikke, at dyr skal gennemgå operationer eller behandlinger for enhver pris. Omvendt skal man som dyreejer tænke over, hvilke krav der følger med at have et dyr. »En del mennesker køber et familiedyr uden at gøre sig de store tanker om, hvad der følger med. Men et dyr skal ikke fejle meget, før det koster 5.000 kroner at behandle det. Og hvis man ikke er klar til det, skal man nok overveje, om man skulle have nogle akvariefisk i stedet for en hund eller kat«, siger Peter Sandøe. Han kalder det en banal etisk forpligtelse, når man anskaffer sig et dyr, at man kan og vil tage sig af det i den forventede levetid. Uanset om det gælder tid til at passe dyret eller økonomi til at betale for behandling af dyret, hvis det bliver ramt af sygdom. Hunde er bedst forsikret 28 procent af dyreejerne siger, at de vil spendere 5.000 kroner eller derover på dyrlægen, hvis deres kæledyr har fået en livstruende sygdom, som kan behandles. Det viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken. Otte procent ville være parat til at betale 20.000 eller derover for sådan en behandling. Men hele 43 procent svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet. Tallene omfatter både hunde- og katteejerne samt de langt færre danskere, der holder marsvin, fisk, fugle, kaniner og andre smådyr. I kæledyrenes verden er hundene bedst beskyttet, viser tal fra forsikringsselskabet Agria, som er specialiseret i sundhedsforsikringer for dyr. Hver femte hund har en sundhedsforsikring i Danmark, mens det blandt kattene kun er en procent, der er forsikret. Forsikringen er ikke omfattet af den ansvarsforsikring, som hundene skal have ifølge loven. De danske tal står i stærk kontrast til de svenske dyreforsikringer, fortæller landechef i Agria, Sonja Caraoglan.

LÆS ARTIKEL

»I Sverige, hvor der er en lang tradition for sygeforsikringer til dyr, er 80 procent af hundene og 35 procent af kattene forsikret«, siger Sonja Caraoglan. Selskabet har i januar i år desuden åbnet for en forsikring af smådyr som kaniner, marsvin, fugle, krybdyr og lignende.

»Nogle folk synes, at det er for meget, men den type dyr bliver også behandlet hos dyrlægen. Vi har en veterinærsygeplejerske her, der har foretaget et kejsersnit på et marsvin«, siger hun.

Det er så almindeligt, at smådyr behandles, at nogle dyrlæger er specialiseret inden for det område. Også selv om man kan købe et nyt dyr for langt under det beløb, som behandlingen koster.

I Agria kan man forsikre en kanin for 350 kroner om året, mens en labradorhund koster 73 kroner om måneden. Også Topdanmark og Tryg har sundheds- eller ulykkesforsikringer til dyr.

Selv om dyret ikke bliver sygt, er dyrlægebesøg er en af de store poster på budgettet, hvis man har kat eller hund. Grundtaksten ved et besøg på dyreklinikken er på omkring 300-650 kroner, afhængig af hvor man bor i landet, og hvor hård konkurrence der er mellem dyrlægerne.

Vaccinationer, sterilisation og behandling af alt fra lopper til svamp kommer oveni. Den slags mere planlagte dyrlægebesøg dækker en forsikring ikke.

Kæledyrsejernes udgifter er meget forskellige, viser svarene til Megafon. 10 procent oplyser, at de betaler under 100 kroner om måneden for at have kæledyr, mens 17 procent har udgifter på mellem 500 og 1.000 kroner, og 12 procent bruger over det beløb. Hver femte ved ikke, hvad dyret koster på husholdningsbudgettet.

»For mange mennesker er hunden eller katten en del af familien, og de lægger ikke vægt på, hvad det koster, så længe de har råd«, siger Peter Sandøe.

Tid til dyret er en mangelvare

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selv om kæledyr i langt de fleste familier bliver et skattet medlem, oplever Dyrenes Beskyttelse også det modsatte. Stadig flere dyreejere bliver så overraskede over de krav, der følger med, at de forsøger at komme af med dyrene ved at dumpe dem et eller andet sted. »Hvert år er der over hundrede fund af dyr, som bliver sat i kasse foran et dyreinternat, ved dyrlægens klinik eller på en rasteplads, fordi ejerne ikke vil have dem mere. Og det tal er steget de seneste år. Ejerne vil åbenbart ikke betale for at få dem aflivet eller stå til regnskab over for deres børn for, at de skaffer sig af med dyrene«, siger dyrlæge hos Dyrenes Beskyttelse, Jens Svenningsen. Andre dyr efterlades i naturen, hvor langt de fleste går til, fordi de ikke kan klare sig.



LÆS ARTIKEL Et andet kendt problem er hunde, der ender med at blive aflivet, fordi de har problemer med deres adfærd. En rapport fra 2007 viser, at hver fjerde aflivning af hunde sker, fordi der er adfærdsproblemer, for eksempel fordi ejeren ikke har været opmærksom på, hvor meget motion en jagthund skal have. Eller en hund, som ikke bryder sig om at være alene hjemme og derfor splitter hjemmet ad. »Mennesker, som køber en hund, gør det ofte ud fra et meget overfladisk kendskab til den pågældende hunderace. De burde gå til dyrlægen før, og ikke kun efter, at de har fået dyret. Mange problemer kunne måske være løst ved, at man havde valgt en anden hunderace«, siger Jens Svenningsen.



Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce