Gamle manualer og gulnede postkort, halvfærdige, for længst efterladte kreative projekter og ledninger, mobilopladere og stik, hvis formål ikke længere kendes.
Det roder.
Tal fra Rockwool Fonden udgivet i 2012 viser, at danske mænd i gennemsnit bruger 9,66 minutter om dagen på oprydning og rengøring, mens danske kvinder i gennemsnit bruger 24,2 minutter. Hver dag.
Rod er en kilde til mange konflikter i hjemmet, mener oprydningseksperterne Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen, der i januar udgav bogen ’Sæt dit rod på plads’ med råd til oprydning i hele huset:
»Det skyldes primært, at vi har forskellige tærskler for, hvornår noget roder, og hvornår der er orden i tingene. Nogle har sværere ved at give slip og tage stilling til tingene, end andre har«, fortæller Stine Marie Nielsen, der dog understreger, at eksperterne under researchen til deres bog ikke har fundet noget belæg for, at kvinder skulle gå mere op i orden end mænd.
LÆS OGSÅ
»Der er lige så mange samlere og rodehoveder blandt kvinder som blandt mænd. Og så har vi også forskellige forhold til forskellige ting. Der er nogle steder, hvor orden vil være vigtigere for os end andre steder«, siger hun.
Rod er tilsyneladende noget, vi gerne ofrer både tid og penge på at komme til livs. Siden år 2000 er der blevet udgivet intet mindre end ni selvhjælpsbøger udelukkende med fokus på rod og oprydning, og en internetsøgning på ordet ’oprydningsekspert’ afslører et utal af mere eller mindre professionelle eksperter, der tilbyder oprydningskurser eller oprydningsservice på timebasis.
Sådan har det ikke altid været. Går vi blot hundrede år tilbage i tiden, var rod ikke et emne, der var værd at beskæftige sig med, fortæller Malene Lytken, der er cand.mag. i kunst- og designhistorie og for tiden arbejder på et ph.d.-projekt om den professionelle formidling af boligens indretning i Danmark historisk set.
Hun forklarer, at en arbejderklassefamilie i begyndelsen af 1900-tallet havde meget få ejendele at rode med, og en overklassefamilie havde folk til at tage sig af at holde orden i hjemmet.
»Emma Gad havde for eksempel selv ung pige i huset, så det har ikke været hende, der stod for oprydningen, og derfor er det meget naturligt, at hun ikke behandler emnet direkte i nogle af sine værker«, siger Malene Lytken og tilføjer, at fraværet af rod også kan kædes sammen med, at æstetikken i boligindretningen i begyndelsen af forrige århundrede og et godt stykke op i 1900-tallet var en anden.
Som hun ser det, opstod danskernes behov for oprydning og orden først efter funktionalismens indtog i 1930’erne, hvor fremtrædende arkitekter forsøgte at få folk til at indrette sig lyst og praktisk frem for at overlæsse deres hjem med tunge møbler og et væld af tekstiler, det som havde været normen i klunketiden.
»Funktionalismen var virkelig et oprydningsprojekt. Formålet var at få folk, især arbejderne, der boede i små boliger med dårlig plads, til at indrette sig mere hensigtsmæssigt og enkelt«, forklarer hun.
Det tog dog en del år, før funktionalismens tanker for alvor slog rod i den almindelige del af befolkningen, og ifølge Malene Lytken var det først i løbet af 1950’erne og 1960’erne, at middelklassen tog indretningsstilen til sig. Forskeren tror dog, at det også hænger sammen med ændringerne på arbejdsmarkedet i perioden.
»Kvinderne bliver fra 1960’erne og 1970’erne mere aktive på arbejdsmarkedet og får mindre tid i hjemmet. Samtidig bliver det også mindre almindeligt at have en pige i huset til at ordne for sig«, forklarer Malene Lytken.
»Hjemmet skulle derfor indrettes mere praktisk, så det var nemt og overskueligt at holde styr på, når man kom hjem fra arbejde«, siger hun.
Selv om boligmoden har ændret sig løbende de seneste 30-40 år, mener Malene Lytken, at de funktionalistiske tanker er blevet hængende og fortsat præger vores forestillinger om, hvordan et hjem skal tage sig ud.
»Tankerne lever videre i dag og er blevet ensbetydende med god smag«, siger hun.
Et spørgsmål om æstetik
Det danske syn på rod og orden deles derfor ikke nødvendigvis med resten af verden. Meget tyder på, at danskerne har deres helt egen æstetik, når det kommer til rod og orden.
»Ting, som ville kunne blive opfattet som rod i Danmark i dag, ville måske blive anset som hyggelige elementer andre steder eller i andre historiske perioder i Danmark. Det handler i høj grad om smag«, siger Vera Skvirskaja, seniorforsker i antropologi på Københavns Universitet.
Malene Lytken er enig. Hun har selv oplevet, hvordan folk i andre kulturer kan have et andet forhold til orden, da hun i forbindelse med et forskningsprojekt besøgte en lokal indretningsarkitekt i Hongkong, som boede i en lille lejlighed.
»Jeg fik et chok. Der var vanvittigt rodet. Hun havde lavet mange gode opbevaringsløsninger med skabe, der kunne åbnes på forskellige måder, men der var alligevel ting alle vegne. Det var en helt anden æstetik«, fortæller hun.
Æstetik er netop et nøgleordene, når man taler om rod i en kulturel kontekst, forklarer Vera Skvirskaja.
»Man kan ikke opsætte en ligning for, hvornår noget er rodet og eksempelvis sige, at man har mere rod, fordi man har flere ting. Man er nødt til at anskue rod i et relativt perspektiv«, forklarer hun.
Udefrakommende faktorer kan også komme til at spille ind på folks forhold til rod og orden. Vera Skvirskaja nævner blandt andet efterkrigstidsgenerationerne i England og befolkningen i det tidligere Sovjet.
»I Østeuropa under Sovjet kunne man ikke altid købe de ting, man stod og havde brug for, så mange samlede alle mulige former for reservedele i tilfælde af, de ville skulle få brug for dem til at reparere et eller andet«, fortæller hun og tilføjer, at hun fra sin opvækst i Ukraine husker, hvordan hendes egen far havde en hel skuffe fuld af tyske sæbestykker.
»Jeg tror aldrig, at han fik brug for dem alle sammen, men han gemte dem alligevel«.
Til kamp for kvalitetsbevidstheden
Selv om rod bør anskues relativt, vil oprydningseksperterne Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen godt vove sig ud i en definition. For dem er rod alt det, man ikke bruger, som ikke gør ens liv nemmere eller lykkeligere.
