Kvinder bruger to en halv gang så lang tid som mænd på at rydde op

Gamle manualer og gulnede postkort, halvfærdige, for længst efterladte kreative projekter og ledninger, mobilopladere og stik, hvis formål ikke længere kendes.

Det roder.

Tal fra Rockwool Fonden udgivet i 2012 viser, at danske mænd i gennemsnit bruger 9,66 minutter om dagen på oprydning og rengøring, mens danske kvinder i gennemsnit bruger 24,2 minutter. Hver dag.

Rod er en kilde til mange konflikter i hjemmet, mener oprydningseksperterne Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen, der i januar udgav bogen ’Sæt dit rod på plads’ med råd til oprydning i hele huset:

»Det skyldes primært, at vi har forskellige tærskler for, hvornår noget roder, og hvornår der er orden i tingene. Nogle har sværere ved at give slip og tage stilling til tingene, end andre har«, fortæller Stine Marie Nielsen, der dog understreger, at eksperterne under researchen til deres bog ikke har fundet noget belæg for, at kvinder skulle gå mere op i orden end mænd.

LÆS OGSÅ

»Der er lige så mange samlere og rodehoveder blandt kvinder som blandt mænd. Og så har vi også forskellige forhold til forskellige ting. Der er nogle steder, hvor orden vil være vigtigere for os end andre steder«, siger hun.

Rod er tilsyneladende noget, vi gerne ofrer både tid og penge på at komme til livs. Siden år 2000 er der blevet udgivet intet mindre end ni selvhjælpsbøger udelukkende med fokus på rod og oprydning, og en internetsøgning på ordet ’oprydningsekspert’ afslører et utal af mere eller mindre professionelle eksperter, der tilbyder oprydningskurser eller oprydningsservice på timebasis.

Sådan har det ikke altid været. Går vi blot hundrede år tilbage i tiden, var rod ikke et emne, der var værd at beskæftige sig med, fortæller Malene Lytken, der er cand.mag. i kunst- og designhistorie og for tiden arbejder på et ph.d.-projekt om den professionelle formidling af boligens indretning i Danmark historisk set.

Hun forklarer, at en arbejderklassefamilie i begyndelsen af 1900-tallet havde meget få ejendele at rode med, og en overklassefamilie havde folk til at tage sig af at holde orden i hjemmet.

»Emma Gad havde for eksempel selv ung pige i huset, så det har ikke været hende, der stod for oprydningen, og derfor er det meget naturligt, at hun ikke behandler emnet direkte i nogle af sine værker«, siger Malene Lytken og tilføjer, at fraværet af rod også kan kædes sammen med, at æstetikken i boligindretningen i begyndelsen af forrige århundrede og et godt stykke op i 1900-tallet var en anden.

Som hun ser det, opstod danskernes behov for oprydning og orden først efter funktionalismens indtog i 1930’erne, hvor fremtrædende arkitekter forsøgte at få folk til at indrette sig lyst og praktisk frem for at overlæsse deres hjem med tunge møbler og et væld af tekstiler, det som havde været normen i klunketiden.

»Funktionalismen var virkelig et oprydningsprojekt. Formålet var at få folk, især arbejderne, der boede i små boliger med dårlig plads, til at indrette sig mere hensigtsmæssigt og enkelt«, forklarer hun.

Det tog dog en del år, før funktionalismens tanker for alvor slog rod i den almindelige del af befolkningen, og ifølge Malene Lytken var det først i løbet af 1950’erne og 1960’erne, at middelklassen tog indretningsstilen til sig. Forskeren tror dog, at det også hænger sammen med ændringerne på arbejdsmarkedet i perioden.

»Kvinderne bliver fra 1960’erne og 1970’erne mere aktive på arbejdsmarkedet og får mindre tid i hjemmet. Samtidig bliver det også mindre almindeligt at have en pige i huset til at ordne for sig«, forklarer Malene Lytken.

»Hjemmet skulle derfor indrettes mere praktisk, så det var nemt og overskueligt at holde styr på, når man kom hjem fra arbejde«, siger hun.

Selv om boligmoden har ændret sig løbende de seneste 30-40 år, mener Malene Lytken, at de funktionalistiske tanker er blevet hængende og fortsat præger vores forestillinger om, hvordan et hjem skal tage sig ud.

»Tankerne lever videre i dag og er blevet ensbetydende med god smag«, siger hun.

Et spørgsmål om æstetik
Det danske syn på rod og orden deles derfor ikke nødvendigvis med resten af verden. Meget tyder på, at danskerne har deres helt egen æstetik, når det kommer til rod og orden.

»Ting, som ville kunne blive opfattet som rod i Danmark i dag, ville måske blive anset som hyggelige elementer andre steder eller i andre historiske perioder i Danmark. Det handler i høj grad om smag«, siger Vera Skvirskaja, seniorforsker i antropologi på Københavns Universitet.

Malene Lytken er enig. Hun har selv oplevet, hvordan folk i andre kulturer kan have et andet forhold til orden, da hun i forbindelse med et forskningsprojekt besøgte en lokal indretningsarkitekt i Hongkong, som boede i en lille lejlighed.

»Jeg fik et chok. Der var vanvittigt rodet. Hun havde lavet mange gode opbevaringsløsninger med skabe, der kunne åbnes på forskellige måder, men der var alligevel ting alle vegne. Det var en helt anden æstetik«, fortæller hun.

Æstetik er netop et nøgleordene, når man taler om rod i en kulturel kontekst, forklarer Vera Skvirskaja.

»Man kan ikke opsætte en ligning for, hvornår noget er rodet og eksempelvis sige, at man har mere rod, fordi man har flere ting. Man er nødt til at anskue rod i et relativt perspektiv«, forklarer hun.

Udefrakommende faktorer kan også komme til at spille ind på folks forhold til rod og orden. Vera Skvirskaja nævner blandt andet efterkrigstidsgenerationerne i England og befolkningen i det tidligere Sovjet.

»I Østeuropa under Sovjet kunne man ikke altid købe de ting, man stod og havde brug for, så mange samlede alle mulige former for reservedele i tilfælde af, de ville skulle få brug for dem til at reparere et eller andet«, fortæller hun og tilføjer, at hun fra sin opvækst i Ukraine husker, hvordan hendes egen far havde en hel skuffe fuld af tyske sæbestykker.

»Jeg tror aldrig, at han fik brug for dem alle sammen, men han gemte dem alligevel«.

Til kamp for kvalitetsbevidstheden
Selv om rod bør anskues relativt, vil oprydningseksperterne Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen godt vove sig ud i en definition. For dem er rod alt det, man ikke bruger, som ikke gør ens liv nemmere eller lykkeligere.

Det kan udmønte sig på mange forskellige måder: som usynligt rod gemt væk i skuffer og skabe, som ting uden faste pladser, som ufærdige håndarbejder, der aldrig blev lagt væk, eller flyttekasser, der aldrig blev pakket ud, som uaktuelle samlinger eller arvegods, der tynger, fordi det alligevel ikke passede ind i hjemmet, som dårlige minder i form af gør det selv-projektet, der aldrig blev realiseret eller uafsluttede kapitler som ekskærestens gamle kærestebreve.

De forskellige elementer fylder ikke bare rent fysisk, men hæmmer vores evne til at nyde livet, mener de to eksperter.

»Der er populært sagt for meget støj på linjen«, siger Stine Marie Nielsen og forklarer, at alle de gode ting, vi ejer, alt det der har værdi og giver os energi, forsvinder i mængderne.

»Vi bliver irriterede, og det stjæler tid og energi fra os – tid og energi, som vi kunne bruge på andre ting end at gå og rydde op«.

Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen forklarer dog, at de ikke ønsker at missionere, og at de godt er klar over, at folk har meget forskellige grænser og forhold til rod.

»Vi prøver ikke at gøre os til dommere over, hvad der er rigtigt eller forkert, når det kommer til rod«, siger Charlotte Wieth-Klitgaard.

»Vi vil bare gerne gøre folk opmærksomme på, hvad de kan gøre, hvis de føler ubalance eller er generet på grund af rod. Vi prøver at komme med nogle hensigtsmæssige måder at omgås rod og uorden på i forhold til, hvordan man er som person«, siger hun.

Ønsker man at komme rodet i hjemmet til livs, skal de forskellige typer af rod identificeres og vurderes, inden de sættes i system eller kasseres. Charlotte Wieth-Klitgaard og Stine Marie Nielsen understreger dog, at det ikke betyder, at man skal leve spartansk.

»Det handler mere om at være kvalitetsbevidst«, siger Stine Marie Nielsen.

»Det hele går så hurtigt i dag, og moden skifter hele tiden, så det er spørgsmål om at vælge ud, så du ikke drukner, fordi du skal være med i det hele«, siger hun.

»Det er ikke et spørgsmål om at ramme et specifikt antal ejendele, men at prøve at forholde dig kritisk til dig selv og dine ting og kun omgive dig med noget, som har værdi for dig«, tilføjer Charlotte Wieth-Klitgaard.

Minimalistiske livsstilsbølger som ’The 100 Thing Challenge’, hvor folk udfordrer sig selv til at skære antallet af personlige ejendele ned til et minimum for at leve et simplere liv, tror de to eksperter derfor ikke på, er løsningen. En sådan tilgang vil ikke kunne fungere i praksis over længere tid, fordi ens livssituation konstant ændrer sig, mener de.

»Selv om vi er fortalere for princippet ’en ind, en ud’, tror jeg ikke, at det vil hjælpe at sætte et tal for, hvor mange ting man må eje. Det er alt for statisk og ville bare blive endnu en byrde«, siger Charlotte Wieth-Klitgaard.

Eksperterne tror dog, at oprydning og organisering vil fortsætte med at fylde hos danskerne.

»Men der er selvfølgelig altid nogle, der vil gå mere op i det end andre – og altid nogle, der vil tage det ud i ekstremer«, siger Stine Marie Nielsen og afslører, at forfatterne heller ikke selv har tænkt sig at slippe emnet og så småt er ved at påbegynde arbejdet på endnu en bog.

En rodet fremtid?

Ifølge ph.d.-studerende Malene Lytken kunne noget dog tyde på, at danskernes æstetik er ved at ændre sig en smule, og at vi er begyndt at slække lidt på vores krav om orden. Rod er ved at blive mere acceptabelt, mener hun.

LÆS OGSÅ »Men det er ikke al slags rod. Det er den der type af iscenesat rod, som de fleste har. En opslået bog, der ligger på sned på bordet eller noget, du gerne vil have folk skal se, fordi det siger noget om dig. I et akademisk hjem skal der for eksempel helst ligge masser af bøger og aviser fremme«, siger hun.

Boligbladene, der tidligere gjorde meget ud af at støvsuge hjem i deres boligreportager for alt rod og liv, er også begyndt at løsne lidt op, har forskeren observeret.

»Nu ligger der gerne lidt iscenesat rod henslængt rundt omkring, og indimellem ser man endda mennesker på billederne«, konstaterer hun og nævner et spansk boligblad, der har taget tendensen til nye højder.

»I deres boligreportager ser man rigtige menneskers hjem – fyldt med rod. Opvasken står på køkkenbordet, og der ligger ting og flyder over det hele. Akkurat som det ser ud i et almindeligt hjem, inden en boligstylist tog over«.

Malene Lytken tror dog ikke, at danskerne vil lægge deres behov for oprydning og organisering helt på hylden.

»Vi vil nok stadigvæk fortsætte med at gemme det værste rod væk. Jeg kunne i hvert fald ikke drømme om at vaske tøj, hvis jeg vidste, der kom gæster, og jeg skulle have det hængende fremme, mens de var der«, siger hun leende.