Lyst. LED-lys er kendt for at blænde, give et meget koldt lys og være dårlig til at gengive farver - de problemer ville Esko Schmidt-Sørensen løse i en lampe, som skulle give samme behagelige lys som PH-lampen. Resultatet blev Radius nr. 0 med 11 meter lysende diodebånd. Den vil sandsynligvis også nå det danske marked.
Foto: PR

Lyst. LED-lys er kendt for at blænde, give et meget koldt lys og være dårlig til at gengive farver - de problemer ville Esko Schmidt-Sørensen løse i en lampe, som skulle give samme behagelige lys som PH-lampen. Resultatet blev Radius nr. 0 med 11 meter lysende diodebånd. Den vil sandsynligvis også nå det danske marked.

Hjemmet

Hvad ville Poul Henningsen have gjort med 1.800 dioder?

Lampen Radius nr. 0 er en strømbesparende lampe med samme kvaliteter, som PH's berømte lamper - den hverken blænder eller kaster skygger.

Hjemmet

Godt en kilometer fra Præstøs gamle centrum tager Esko Schmidt-Sørensen imod i en hvid rektangulær funkisvilla fra 1934.

Lige inden for hoveddøren med hovedet helt tilbage kan vi se en hvid rumskibslignende lampe, der ser ud til at være svævet ind fra en Stanley Kubrick-film.

»Da vi flyttede ind, tænkte jeg, at der mangler simpelthen en lampe her over trappen i hallen. Den skulle være rar at gå under og give godt lys på trappen uden skygger. Og så skulle den være strømbesparende«.

Esko Schmidt-Sørensen lægger hånden på gelænderet og går op ad en bred hvidmalet trappe, der drejer op til førstesalen. Herfra ses lampen, som han selv har tegnet og produceret, fra siden. Fem lysende ringe svæver om en kegle i midten.

»Jeg ville lave en lampe, hvor man ikke skal skifte pærer hele tiden. For når den først er kommet derop, er det ikke til at få den ned igen. Vi måtte have fat i en meget lang stige, da den skulle hænges op. Nu skal der først skiftes om ti år«.

Radius nr. 0 kalder han den. Den lyser med 1.800 LED-dioder, og indtil videre findes der 14 af dem. De fleste hænger i USA, hvor lampen findes i showroom i New York, Chicago, San Diego og West Hollywood, og det var da også i New York, Schmidt-Sørensen i sidste uge mødte journalister fra Elle Decor, Cottage and Gardens og New York Times til en større presseevent for sin lampe. Den er ikke i handlen i Danmark endnu, men kommer det højst sandsynligt, til en pris af 34.500 kroner.

Arven fra PH
Da danskerne tændte for de første elektriske pærer i dagligstuerne, gav de et helt anderledes lys end det varme gule lys, som olie- og petroleumslamperne havde oplyst stuerne med. Arkitekten Poul Henningsen var særligt optaget af, hvordan glødepæren kunne udnyttes, og hvordan lamper burde se ud, så lyset blev varmt, blændfrit og samtidig kunne lyse rummet op uden at kaste skarpe skygger – hans PH-lamper har om noget defineret, hvordan en glødepærelampe ser ud i Danmark.

LÆS OGSÅ Nu har LED-lyset bragt de samme spørgsmål på banen igen. LED-pærer er langt mere effektive end elpærer, en elpære bruger ti gange så meget strøm som LED. LED holder også meget længere, men de giver også typisk et lys, der er langt koldere og mere ubehageligt end elpærer. Det har taget Schmidt-Sørensen fem år at løse de problemer. »Jeg har tænkt meget på, hvad PH ville have gjort, hvis han havde haft LED. Han gik meget op i, at man ikke blev blændet. Lyset skal være blødt, behageligt, varmt, og det skal sprede sig i rummet. Og så skal skyggerne være bløde. Han skærmede pæren ind, så man ikke ser direkte op på lyskilden«, siger han. At lampen ikke kaster fem skarpe skygger på væggen, er mere held end forstand, indrømmer Schmidt-Sørensen. Matematisk set burde lampen skabe zebrastriber i hele rummet, men de fem ringe slukker så at sige for hinandens skygger. Schmidt-Sørensen er kommet langt med PH’s ønsker til en lampe, og samtidig udnytter lampen LED-diodernes potentiale: »Lyset sidder i ringene og lyser ind mod midten. Det er det, der er den helt store forskel fra mange andre lamper. Den klassiske lampe har en pære i midten. Her har du elleve meter lyskilde, fordi dioderne er spredt ud langs de fem ringe. Det er en helt anden type lys«. LED med god farve Ikke langt fra hans villa i Præstø ligger Schmidt-Sørensens værksted. Her dufter stadig af snedkerværksted fra den forrige ejer. Nu ligger her tre bunker med hvide lamperinge på et bord klar til at blive samlet. De største ringe er 80 centimeter i diameter. Han får dem lavet i Nakskov, de bliver malet i Jylland, og så får han dem tilbage på værkstedet i Præstø. Det tager otte timer at samle en lampe. Ringene er lette at løfte. De er støbt i aluminium, som kan formgives, er let at male på, og som gør, at lampen ikke vejer mere end sine 15 kilo. Desuden fungerer LED-dioder bedre, jo koldere de er. »Aluminium køler LED’erne. Lampen bliver kun to grader varmere, når den er tændt. Så ringene virker som køleelementer. Det giver en lang levetid«.

I hjørnet af værkstedet står en stor rulle kabel fløjet ind fra USA, fordi det amerikanske marked har helt andre krav til elektriske apparater end det danske. I vinduet venter pulverkaffe, værktøj, og fra en kasse stikker et langt bånd op med små gule felter. Esko Schmidt-Sørensen griber fat i båndet.

»Det er LED-båndet, der skal ind i ringene. Der er 600 LED’er i alt. Og hver består af 3 dioder. Så der er 18.000 i alt«.

Udfordringerne med LED er flere. Grundlæggende giver LED-dioderne ikke et behageligt lys i sig selv. De gengiver f.eks. farverne dårligt. Teknisk sagt har solens lys en farvegengivelse på 100 Ra, glødepæren gengiver farver tæt på 100 Ra – selv med glødepærelys kan farverne på tøjet se en smule anderledes ud, når vi går ud af et prøverum og ud på gaden.

Gode LED ligger over 80 Ra, dårlige langt under – havelamper med LED-pærer har ofte lav Ra-værdi og får græs og buske til at se næsten grå udEt andet problem med LED-dioderne er deres farvetemperatur, som måles i kelvin. LED-dioder sender typisk et koldt lys ud i rummet, der kan gå op til 10.000 kelvin, mens en glødepæres farvetemperatur er omkring 2.700 kelvin.

Der findes dog en løsning på det problem, og det er fosfor. Små gule felter i diodebåndet i Radius-lampen afslører, at dioderne er dækket af fosfor, som ændrer lysets farve, så det virker varmere og mere gult.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Esko Schmidt-Sørensen var mange dioder og producenter igennem, før han fandt et LED-diodebånd, der kunne bruges.

»Jeg har fået lavet et særligt diodebånd, hvor LED’erne har 2.700 kelvin. Og så har jeg en Ra-værdi på over 80, så den gengiver farverne godt. Men det er virkelig vigtigt, hvor god man er til at lægge fosfor på. Hvis det er lagt bare en smule ujævnt, ændrer de farve og lyser blåt«.

Bagdelen ved fosfor er, at dioderne mister effektivitet. Alt lys kommer ikke igennem. Men de lyser dog stadig med 70 lumen per watt. Det er seks gange bedre end elpærer.

Lyset spredes
Esko Schmidt-Sørensen tager en af lamperingene, tipper den og krænger den ned over keglen, hvor tynde pinde stikker ud i alle retninger. Han trykker LED-båndet med dioderne ind i ringen hele vejen rundt.

»Her sætter vi LED-båndet ind, og så bliver ledningerne kørt ud gennem de tynde rør og loddet fast i ringene. Det brugte jeg ret meget tid på at få til at virke«.

Han stikker en boks med strømforsyning og ledninger ned i keglen. Fra en kasse i vindueskarmen henter han et langt smalt stykke plastik. Det er hvidt og uklart. Han bøjer det frem og tilbage.

»Det er virkelig stærkt, det her, og det sætter vi ind her i ringene foran dioderne«.



For selv om de dioder, der er i lampen, både har høj farvegengivelse og god farvetemperatur, er alle problemer ikke løst. LED-lys har endnu en hage. Det blænder.

Hvor en glødepære spreder lyset i rummet, lyser en diode med al kraft i én bestemt retning. Så lyset skal spredes, hvilket flere typer plastik er udviklet til de senere år, med varierende held.

Materialet, som Schmidt-Sørensen trykker ind i ringene, hedder PMMA. Det er gennemfarvet med et organisk materiale, der spreder lyset fra dioderne. Schmidt-Sørensen kigger over brillekanten, mens han samler ledninger med fingerspidserne, indtil dioderne i ringen lyser.

»Se her. Når dioderne lyser uden noget foran, lyser de meget skarpt og ubehageligt. Og se, når jeg sætter det her foran, kan vi kun lige ane de små prikker bag plastikken. Og den taber kun 22 procent af lyset. Det første materiale, jeg havde fat i, slap kun 30 procent lys igennem«.



Resultatet er en lampe, der svarer til en 600-watts glødepære, hvilket ville være meget ubehageligt at kigge på, hvis lyset var koncentreret i et enkelt punkt i midten. Nu er det spredt ud på ringene, og det ville ikke have kunnet lade sig gøre med en elpære.

»PH designede lamper ud fra, at han havde en central pære. Og der findes også LED-pærer, der ligner en gammeldags glødepære, men så har man ikke udviklet tingene. Så laver man stadig lamper ud fra glødepæren. Men LED’en giver mulighed for at sprede lyskilden. Så hvorfor ikke udnytte det?«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rettelse: Vi skrev i første omgang, at lampen har 18.000 dioder. Det rigtige tal er 1.800. Vi beklager fejlen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce