Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lyst. LED-lys er kendt for at blænde, give et meget koldt lys og være dårlig til at gengive farver - de problemer ville Esko Schmidt-Sørensen løse i en lampe, som skulle give samme behagelige lys som PH-lampen. Resultatet blev Radius nr. 0 med 11 meter lysende diodebånd. Den vil sandsynligvis også nå det danske marked.
Foto: PR

Lyst. LED-lys er kendt for at blænde, give et meget koldt lys og være dårlig til at gengive farver - de problemer ville Esko Schmidt-Sørensen løse i en lampe, som skulle give samme behagelige lys som PH-lampen. Resultatet blev Radius nr. 0 med 11 meter lysende diodebånd. Den vil sandsynligvis også nå det danske marked.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad ville Poul Henningsen have gjort med 1.800 dioder?

Lampen Radius nr. 0 er en strømbesparende lampe med samme kvaliteter, som PH's berømte lamper - den hverken blænder eller kaster skygger.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Godt en kilometer fra Præstøs gamle centrum tager Esko Schmidt-Sørensen imod i en hvid rektangulær funkisvilla fra 1934.

Lige inden for hoveddøren med hovedet helt tilbage kan vi se en hvid rumskibslignende lampe, der ser ud til at være svævet ind fra en Stanley Kubrick-film.

»Da vi flyttede ind, tænkte jeg, at der mangler simpelthen en lampe her over trappen i hallen. Den skulle være rar at gå under og give godt lys på trappen uden skygger. Og så skulle den være strømbesparende«.

Esko Schmidt-Sørensen lægger hånden på gelænderet og går op ad en bred hvidmalet trappe, der drejer op til førstesalen. Herfra ses lampen, som han selv har tegnet og produceret, fra siden. Fem lysende ringe svæver om en kegle i midten.

»Jeg ville lave en lampe, hvor man ikke skal skifte pærer hele tiden. For når den først er kommet derop, er det ikke til at få den ned igen. Vi måtte have fat i en meget lang stige, da den skulle hænges op. Nu skal der først skiftes om ti år«.

Radius nr. 0 kalder han den. Den lyser med 1.800 LED-dioder, og indtil videre findes der 14 af dem. De fleste hænger i USA, hvor lampen findes i showroom i New York, Chicago, San Diego og West Hollywood, og det var da også i New York, Schmidt-Sørensen i sidste uge mødte journalister fra Elle Decor, Cottage and Gardens og New York Times til en større presseevent for sin lampe. Den er ikke i handlen i Danmark endnu, men kommer det højst sandsynligt, til en pris af 34.500 kroner.

Arven fra PH
Da danskerne tændte for de første elektriske pærer i dagligstuerne, gav de et helt anderledes lys end det varme gule lys, som olie- og petroleumslamperne havde oplyst stuerne med. Arkitekten Poul Henningsen var særligt optaget af, hvordan glødepæren kunne udnyttes, og hvordan lamper burde se ud, så lyset blev varmt, blændfrit og samtidig kunne lyse rummet op uden at kaste skarpe skygger – hans PH-lamper har om noget defineret, hvordan en glødepærelampe ser ud i Danmark.

LÆS OGSÅ Nu har LED-lyset bragt de samme spørgsmål på banen igen. LED-pærer er langt mere effektive end elpærer, en elpære bruger ti gange så meget strøm som LED. LED holder også meget længere, men de giver også typisk et lys, der er langt koldere og mere ubehageligt end elpærer. Det har taget Schmidt-Sørensen fem år at løse de problemer. »Jeg har tænkt meget på, hvad PH ville have gjort, hvis han havde haft LED. Han gik meget op i, at man ikke blev blændet. Lyset skal være blødt, behageligt, varmt, og det skal sprede sig i rummet. Og så skal skyggerne være bløde. Han skærmede pæren ind, så man ikke ser direkte op på lyskilden«, siger han. At lampen ikke kaster fem skarpe skygger på væggen, er mere held end forstand, indrømmer Schmidt-Sørensen. Matematisk set burde lampen skabe zebrastriber i hele rummet, men de fem ringe slukker så at sige for hinandens skygger. Schmidt-Sørensen er kommet langt med PH’s ønsker til en lampe, og samtidig udnytter lampen LED-diodernes potentiale: »Lyset sidder i ringene og lyser ind mod midten. Det er det, der er den helt store forskel fra mange andre lamper. Den klassiske lampe har en pære i midten. Her har du elleve meter lyskilde, fordi dioderne er spredt ud langs de fem ringe. Det er en helt anden type lys«. LED med god farve Ikke langt fra hans villa i Præstø ligger Schmidt-Sørensens værksted. Her dufter stadig af snedkerværksted fra den forrige ejer. Nu ligger her tre bunker med hvide lamperinge på et bord klar til at blive samlet. De største ringe er 80 centimeter i diameter. Han får dem lavet i Nakskov, de bliver malet i Jylland, og så får han dem tilbage på værkstedet i Præstø. Det tager otte timer at samle en lampe. Ringene er lette at løfte. De er støbt i aluminium, som kan formgives, er let at male på, og som gør, at lampen ikke vejer mere end sine 15 kilo. Desuden fungerer LED-dioder bedre, jo koldere de er. »Aluminium køler LED’erne. Lampen bliver kun to grader varmere, når den er tændt. Så ringene virker som køleelementer. Det giver en lang levetid«.

I hjørnet af værkstedet står en stor rulle kabel fløjet ind fra USA, fordi det amerikanske marked har helt andre krav til elektriske apparater end det danske. I vinduet venter pulverkaffe, værktøj, og fra en kasse stikker et langt bånd op med små gule felter. Esko Schmidt-Sørensen griber fat i båndet.

»Det er LED-båndet, der skal ind i ringene. Der er 600 LED’er i alt. Og hver består af 3 dioder. Så der er 18.000 i alt«.

Udfordringerne med LED er flere. Grundlæggende giver LED-dioderne ikke et behageligt lys i sig selv. De gengiver f.eks. farverne dårligt. Teknisk sagt har solens lys en farvegengivelse på 100 Ra, glødepæren gengiver farver tæt på 100 Ra – selv med glødepærelys kan farverne på tøjet se en smule anderledes ud, når vi går ud af et prøverum og ud på gaden.

Gode LED ligger over 80 Ra, dårlige langt under – havelamper med LED-pærer har ofte lav Ra-værdi og får græs og buske til at se næsten grå udEt andet problem med LED-dioderne er deres farvetemperatur, som måles i kelvin. LED-dioder sender typisk et koldt lys ud i rummet, der kan gå op til 10.000 kelvin, mens en glødepæres farvetemperatur er omkring 2.700 kelvin.

Der findes dog en løsning på det problem, og det er fosfor. Små gule felter i diodebåndet i Radius-lampen afslører, at dioderne er dækket af fosfor, som ændrer lysets farve, så det virker varmere og mere gult.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Esko Schmidt-Sørensen var mange dioder og producenter igennem, før han fandt et LED-diodebånd, der kunne bruges.

»Jeg har fået lavet et særligt diodebånd, hvor LED’erne har 2.700 kelvin. Og så har jeg en Ra-værdi på over 80, så den gengiver farverne godt. Men det er virkelig vigtigt, hvor god man er til at lægge fosfor på. Hvis det er lagt bare en smule ujævnt, ændrer de farve og lyser blåt«.

Bagdelen ved fosfor er, at dioderne mister effektivitet. Alt lys kommer ikke igennem. Men de lyser dog stadig med 70 lumen per watt. Det er seks gange bedre end elpærer.

Lyset spredes
Esko Schmidt-Sørensen tager en af lamperingene, tipper den og krænger den ned over keglen, hvor tynde pinde stikker ud i alle retninger. Han trykker LED-båndet med dioderne ind i ringen hele vejen rundt.

»Her sætter vi LED-båndet ind, og så bliver ledningerne kørt ud gennem de tynde rør og loddet fast i ringene. Det brugte jeg ret meget tid på at få til at virke«.

Han stikker en boks med strømforsyning og ledninger ned i keglen. Fra en kasse i vindueskarmen henter han et langt smalt stykke plastik. Det er hvidt og uklart. Han bøjer det frem og tilbage.

»Det er virkelig stærkt, det her, og det sætter vi ind her i ringene foran dioderne«.



For selv om de dioder, der er i lampen, både har høj farvegengivelse og god farvetemperatur, er alle problemer ikke løst. LED-lys har endnu en hage. Det blænder.

Hvor en glødepære spreder lyset i rummet, lyser en diode med al kraft i én bestemt retning. Så lyset skal spredes, hvilket flere typer plastik er udviklet til de senere år, med varierende held.

Materialet, som Schmidt-Sørensen trykker ind i ringene, hedder PMMA. Det er gennemfarvet med et organisk materiale, der spreder lyset fra dioderne. Schmidt-Sørensen kigger over brillekanten, mens han samler ledninger med fingerspidserne, indtil dioderne i ringen lyser.

»Se her. Når dioderne lyser uden noget foran, lyser de meget skarpt og ubehageligt. Og se, når jeg sætter det her foran, kan vi kun lige ane de små prikker bag plastikken. Og den taber kun 22 procent af lyset. Det første materiale, jeg havde fat i, slap kun 30 procent lys igennem«.



Resultatet er en lampe, der svarer til en 600-watts glødepære, hvilket ville være meget ubehageligt at kigge på, hvis lyset var koncentreret i et enkelt punkt i midten. Nu er det spredt ud på ringene, og det ville ikke have kunnet lade sig gøre med en elpære.

»PH designede lamper ud fra, at han havde en central pære. Og der findes også LED-pærer, der ligner en gammeldags glødepære, men så har man ikke udviklet tingene. Så laver man stadig lamper ud fra glødepæren. Men LED’en giver mulighed for at sprede lyskilden. Så hvorfor ikke udnytte det?«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rettelse: Vi skrev i første omgang, at lampen har 18.000 dioder. Det rigtige tal er 1.800. Vi beklager fejlen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden