Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

hyggeligt. Ved at tænde stearinlys viser man folk, at man gerne vil slappe af og være tæt på dem, mener antropolog Jeppe Trolle Linnet. (arkivfoto)
Foto: THOMAS BORBERG

hyggeligt. Ved at tænde stearinlys viser man folk, at man gerne vil slappe af og være tæt på dem, mener antropolog Jeppe Trolle Linnet. (arkivfoto)

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor elsker danskerne stearinlys

Hygge - men også religion og velfærdssamfundet - gør os til storforbrugere af lys.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes trang til stearinlys hænger sammen med både velfærdssamfundet, religiøse opfattelser og den mørke danske vinter.

Det forklarer antropolog Jeppe Trolle Linnet, som har forsket i dansk hygge som fænomen, og i den forbindelse har set på stearinlysenes rolle.

LÆS ARTIKEL

Det sociale rum
»Stearinlys skaber små afgrænsede rum, og det passer godt til den danske mentalitet. Man mærker rummet omkring sig, og det egner sig godt til den der lidt huleagtige form for hjemlighed, som danskerne holder af«, siger Jeppe Trolle Linnet.

»Ved at tænde stearinlys viser man folk, at man gerne vil slappe af og være tæt på dem. Man rykker ind i et socialt rum, der har sin egen afgrænsning mod det omgivende fysiske rum. Det bekræfter os i, at nærhed er en kulturel værdi, som vi udlever ved at tænde stearinlys «.

Vi storforbruger lys
Den danske hulementalitet står i stærk kontrast til for eksempel kulturen i arabiske lande. Her viser forskning, at man helst vil lyse hele hjemmet op med lysstofrør, når man har gæster.

LÆS ARTIKEL

»Det gælder om at gæsten kan se hele hjemmet, men det er ikke kun noget man gør for at vise sig. Ved at lyse op med lysstofrør, giver man gæsten masser af rum til sin rådighed, og det skal en god vært i den kultur «, siger Jeppe Trolle.

Danskere er et af de folkeslag, der forbruger levende lys allermest, påpeger Jeppe Trolle.

Vi er usædvanligt glade for lys. Det underbygger en spørgeundersøgelse fra FDB Analyse, hvor over halvdelen af de adspurgte har lys tændt næsten hver dag i den mørke årstid. Og når vi tænder lys, er det typisk fyrfadslys og mere end fem styk ad gangen, viser undersøgelsen.

Lys forurener
Men danskernes forkærlighed for stearinlys betyder, at indeklimaet i hjemmene forurenes af partikler, viser tal fra DTU og målinger i et privat hjem.

Med bare et enkelt lys tændt stiger partikelniveauet i stuen, så det bliver over seks gange så højt som på en af Danmarks mest trafikerede veje. Forskernes oplysninger rammer ind i en meget stærk dansk lyskultur.

LÆS ARTIKEL

Lys fremmer ligeværdighed
For der er både geografiske og kulturelle grunde til, at danskerne tænder op.

Ikke overraskende spiller den lange mørke vinter en rolle. Men kulturelt set, er stearinlysene også gode til at understrege ønsket om, at vi mødes som ligemænd.

»Vi er det, man kan kalde lighedsindividualister. Vi vil gerne færdes i sociale rum, hvor vi er relativt lige eller ens, og hvor vi ikke er truet af forskelle i status. Derfor hygger vi ofte med ting som er ydmyge, og ikke prangende. Som i den lutherske tro, der fremhæver indre tro, i stedet for ydre rigdom. Og stearinlysets skær udvisker forskelle«, siger Jeppe Trolle Linnet.

Han understreger, at man ikke kan sige præcis, at det er derfor vi bruger stearinlys. Men de passer godt sammen med de strømninger af økonomisk, kulturel og geografisk art, der er centrale i vores samfund.

Gem dig i skyggerne
Samtidig med, at lysene gør os mere 'lige', giver de en afstand mellem folk.

Man er ikke så synlig, og kan gemme sig lidt i skyggerne, så de andre i selskabet ikke kommer for nær. Lyset tiltrækker blikket, så man ikke behøver at have øjenkontakt hele tiden. På den måde truer nærheden ikke folks individuelle grænser.

»Når du sidder ved en pejs eller levende lys, så er du i et sanserum, som ikke ligner det fysiske rum. Vi oplever kontrasten mellem lys og mørke som behagelig, hvis vi er trygge ved stedet, og ikke behøver at overskue det. Hvis der er et uniformt lys, får vi en følelse af at være i en produktionsvirksomhed eller en fabrikshal«, siger Jeppe Trolle Linnet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hygge frem for alt

Jeppe Trolle Linnet tror, at der skal mere end høje partikeltal til at puste stearinlysene ud, når danskerne hygger sig. Det er meget svært at få mennesker til at ændre vaner.

Men hygge handler også om at gøre alt det, der ikke er målrettet og disciplineret. Der passer lysene fint ind, vurderer han.

»Folk er vant til, at det er usundt at hygge sig. Det er en del af attraktionen ved det. Vi sidder med chips, slik og pizza foran fjernsynet, selv om vi godt ved, at vi burde løbe en tur. På den måde skaber vi en kontrast til kravene i hverdagen - og det er det, der giver hyggen dens appeal«, siger Jeppe Trolle Linnet.

Alligevel mener han, at der ligger et potentiale for virksomheder, der reagerer på forskernes advarsler om forurening fra lysene.

»Der er en stor kommerciel mulighed for den, der kan udvikle stearinlys, som ikke sender så mange partikler ud«.

FACEBOOK

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden