Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

PRØVEKANINER. Jens og Hanne Dalsgaard fra Rødovre sorterer allerede deres affald i tre forskellige skraldespande med i alt seks rum.
Foto: FINN FRANDSEN

PRØVEKANINER. Jens og Hanne Dalsgaard fra Rødovre sorterer allerede deres affald i tre forskellige skraldespande med i alt seks rum.

Hjemmet

Vi vil gerne sortere vores affald - så længe, det ikke koster ekstra

I dag præsenterer miljøministeren en ny plan. Alle danskere skal til at sortere.

Hjemmet

Danskerne er vilde med at sortere affald, og langt de fleste er klar til at sortere i flere beholdere end i dag.

Det viser den mest omfattende undersøgelse nogensinde foretaget for Dansk Affaldsforening af analysevirksomheden DARE2.

85 procent af danskerne vil således gerne sortere deres affald i flere fraktioner, og 77 procent mener, vi skal sortere mere, end vi gør.

LÆS OGSÅ

Undersøgelsen kommer netop, som miljøminister Ida Auken (SF) i dag

præsenterer regeringens nye ressorcestrategi.

Den lægger op til mere ambitiøse mål på affaldsområdet, som fremover skal ses som genanvendelige ressourcer.

Blandt andet skal genanvendelsen af husholdningernes affald over de kommende år fordobles i forhold til i dag. Det kræver, at der ude i hjemmene skal sorteres langt mere, så en stor del også af det våde affald, der i dag brændes, i stedet laves til biogas.

»Det er glædeligt, at der er en enorm opbakning til at sortere, som er baseret på tilliden til et velfungerende affaldssystem«, siger direktør Jacob H. Simonsen fra Dansk Affaldsforening.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at befolkningens velvilje i høj grad bygger på, at sorteringen skal gøre gavn, og så skal det være nemt.

Borgere: det bør blive billigere

Men især må det ikke koste ekstra. Over 70 procent af borgerne vil ikke betale mere, hvis de skal sortere mere. Næsten halvdelen mener, at skal de selv gøre en større indsats, bør de også spare penge i forhold til nu.

»Her er den største udfordring for miljøministeren, for det bliver meget svært, for ikke at sige umuligt, at lave en stor omstilling af vores affaldssystem uden, at det koster mere«, siger Jacob H. Simonsen.

»Det kræver en kæmpeinvestering i første omgang. Derfor burde miljøministeren også sige lige ud, at vi går den her vej, fordi det er det ansvarlige i det lange løb. Men her og nu vil det koste noget«, siger han.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce