Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
lager. Flere og flere tager lejede rum i brug for at få plads til alle sagerne.
Foto: Lasse Kofod

lager. Flere og flere tager lejede rum i brug for at få plads til alle sagerne.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For små hjem og for mange ting får os til at købe eksterne pulterkamre

Siden årtusindskiftet er der etableret cirka 50 såkaldte lagerhoteller i Danmark, og der er gang i byggeri af flere.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kælderrum, loftrum, pulterkamre og proppede ekstraværelser har i årtier været danskernes løsning på meget gods, hvis de da ikke har haft noget stående hos familie og venner.

Og sådan er det stadig, men der er kommet endnu en mulighed på paletten, efter at det amerikanske fænomen self storage er vundet kraftigt frem.

LÆS ARTIKEL

Siden det første egentlige lagerhotel i 2001 blev etableret herhjemme af det internationale firma Schurgard, er antallet vokset til omkring 50 fordelt på 5-6 større kæder og en række mindre aktører. De udbyder tilsammen 148.334 kvadratmeter til udlejning, vurderer den europæiske branchesammenslutning Fedessa.

»Der var en relativt kraftig vækst frem til cirka 2007, og de seneste tre år er det igen gået stærkt. Især i hovedstadsområdet, men de fleste større byer i Danmark har nu en form for lagerhotel«, siger Niels Meibom-Larsen, formand for Self Storage Association Denmark.

Storbritannien er det land i Europa, der har flest eksterne opbevaringskvadratmeter per indbygger, men Danmark hører sammen med Holland, Sverige og Norge til de lande, hvor tendensen ser ud til for alvor at have bidt sig fast. Og her ventes fortsat vækst.

»Vi tror, lagerhoteller på sigt bliver en del af det moderne bybillede, som det er i USA i dag, hvor beboelsesejendomme bygges ud fra en forudsætning om, at folk har en del af deres indbo opbevaret eksternt«, siger direktør Allan Agerskov fra Pelican Self Storage, der i dag har seks centre, to under udvikling og nogle på planlægningsstadiet til åbning om to-tre år.

Midlertidig eller kronisk behov

Oprindelig var det midlertidig pladsmangel, der trak kunderne til. Det kunne være i forbindelse med flytning, skilsmisse, boligrenovering, udlandsophold, afvikling af dødsbo eller lignende. Men stadig flere kunder ønsker et fast lagerrum.

Mange byboer har brug for sæsonopbevaring, så surfbræt, altanmøbler og dyrt indbo fra sommerhuset bor i lagerrummet om vinteren, mens det om sommeren er skiudstyr, julepynt og vinterdæk. Eller året rundt, fordi husstanden ikke har plads til alt i lejligheden, når kontoret skal laves om til børneværelse.

»Udviklingen er drevet af en minimalistisk boligstil, og flere ting i samfundet peger på øget efterspørgsel: Folk flytter til storbyen, og nybyggeri har generelt meget lidt opbevaringsplads. Boligudviklerne prioriterer penthouse og cykelkældre højere end loft- og kælderrum«, siger Niels Meibom-Larsen, der også er direktør for den europæiske gren af kæden City Self-Storage.

I Danmark, hvor 80 procent af lagerhotellernes plads udlejes til private kunder, er der knald på konkurrencen i områder med flere udbydere. På grund af introduktionstilbud, rabatmuligheder og forskellige startpakker er det umuligt at lave et egentligt pristjek, men prisen på et tre kvadratmeter stort opbevaringsrum i hovedstadsområdet svinger f.eks. fra cirka 300 til knap 900 kroner om måneden. Medlemmer af brancheforeningen Self Storage Association Denmark er forpligtet til at følge nogle minimumsregler, når det gælder kontrakt, adgangskontrol og forsikring.

Ud over prisen gør potentielle kunder klogt i at granske deres behov, for det bedste bud afhænger meget af individuelle prioriteringer (se boks). Mange booker direkte på firmaernes hjemmesider, men folk opfordres til at ringe og få et tilbud eller tage ud at se stedet.

Endelig et walk-in-closet

Foran Pelican Self Storage Kastellet – et arkitekttegnet lagerhotel i seks etager på Østerbro – bakser en ung mand med at få nogle flyttekasser op på sin cykel. Han har netop droppet en planlagt booking, fordi det lykkedes at finde en anden løsning på et opbevaringsproblem forud for et udlandsophold.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Senere dukker andre op, som hastigt kan berette om »for lidt plads i lejligheden«, vandskade, ekstra lagerplads til firma og husrenovering. Personalet bekræfter, at kunderne udgør en broget skare. De er fra 16 år til meget modne og lejer rum på 1-50 kvadratmeter i få dage eller permanent til opbevaring af vidt forskellige ting.

»Jeg har f.eks. haft en kunde, der fyldte et rum med tøj og sko og derved fik opfyldt sin drøm om at få et walk-in-closet«, fortæller Christian Wienecke, der normalt arbejder på et center i Rødovre, hvor kunderne modsat her kan opstalde biler og motorcykler.

Josefine W. Carlsen holder en chip hen foran indgangspartiet samt en elevator og viser rundt. Med gråt nålefilt på gulvet, behagelig belysning og limegrønne døre minder lagerhotellet mere om et motel end de skumle self storage-enheder, man typisk ser i amerikanske krimier. Hun låser op til et rum på blot en kvadratmeter og viser, at der kan stables op til 12 flyttekasser.

»Folk bliver næsten altid overraskede over, hvor lidt plads de har brug for«, siger hun.

Kloakvand og husrenovering

Dette understreger flere firmaer på deres hjemmesider med pladsberegnere eller tommelfingerregler om, at indbo fra et værelse typisk kan være i et opbevaringsrum på to-tre kvadratmeter. Gods fra et kælderrum kan altså være på ganske lidt plads.

»Og ja, de seneste års oversvømmelser har givetvis fået mange til at søge opbevaring et andet sted«, siger Allan Agerskov fra Pelican Self Storage og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ekstern lagerplads er ikke gratis, men det er en større bolig heller ikke. Prisen reguleres af efterspørgslen, og så er det en fleksibel løsning. Står man med et uoverskueligt dødsbo, kan man gå fra ti til tre kvadratmeter fra dag til dag, i takt med at man får sorteret tingene«, siger han.

Er opbevaringsbehovet længerevarende, f.eks. i forbindelse med boligrenovering, er det måske smartere at leje en container. Sådan en må ikke stå på en offentlig vej, så løsningen kræver, at man kan placere den i en have eller indkørsel, hvilket er en stor fordel, hvis man tit skal bruge nogle af tingene.

»Løsningen er isoleret set billigere på månedsbasis, men inklusive transport skal lejemålet op på et halvt år, før det kan betale sig for kunden«, siger Christian S. Nielsen, der som indehaver af firmaet Boxit både udbyder lagerhoteller og containere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden