Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

NABOSKAB. Haveforeningen Frederikshøj i Sydhavnen har lavet en ordning, hvor beboerne på skift kommer med mad til nybagte forældre. Her er det Rikke og hendes søn, der kommer med dagens aftensmad til Emma Lange, Jacob Sørensen og lille Aston.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

NABOSKAB. Haveforeningen Frederikshøj i Sydhavnen har lavet en ordning, hvor beboerne på skift kommer med mad til nybagte forældre. Her er det Rikke og hendes søn, der kommer med dagens aftensmad til Emma Lange, Jacob Sørensen og lille Aston.

Hjemmet

Vi søger i stigende grad det gode naboskab

Især den unge generation er interesseret i at skabe fællesskaber, hvor man hjælper hinanden, vurderer fremtidsforsker.

Hjemmet

Ude godt, men hjemme bedst. Det er ifølge fremtidsforsker Jesper Bo Jensen sådan, mange danske familier har haft det siden 2008, da den globale økonomi løb om hjørner med vores økonomiske tryghed.

»Den økonomiske krise betyder, at vi opholder os mere hjemme i vores boliger«, siger Jesper Bo Jensen, direktør for Center for Fremtidsforskning.

LÆS ARTIKEL

I det lys vurderer han, at vores lokalmiljø og fællesskabet med de nærmeste naboer betyder mere for os.

»Jeg tror, at det gode naboskab er i vækst«, siger Jesper Bo Jensen, der har forsket i, hvordan vi bosætter os, og hvilke kulturer vi har, alt efter hvordan vi bor.

Selv om der ikke findes tal på, hvorvidt vi er blevet bedre eller dårligere til at hjælpe hinanden end for 30 år siden, ser han en tydelig tendens til øget fællesskab, især blandt helt unge fra 15 år og til midten af 20’erne.

»De unge er vokset op under krisen og socialiseret i en tid, hvor man ikke tager alting for givet. De drømmer langt mere om at være gode mennesker og hjælpe andre, og den tendens til at være hjælpsom og gavmild vurderer jeg vil smitte af på deres omgivelser«, siger fremtidsforskeren.

Mange har nabokonflikter

Antropolog og konfliktmægler Anne-Marie Christensen glæder sig meget over den vurdering. For danskerne har det med at skændes med naboen, påpeger hun: »44 procent af danskerne har eller har haft en nabokonflikt, så det er virkelig mange«, siger Anne-Marie Christensen, som netop har udgivet bogen ’Nabokonflikt – Løs den selv’. Det kan virkelig godt betale sig at investere i sit naboskab, pointerer hun.

»Der skal faktisk utrolig lidt til, for at vi har det godt med vores naboer, viser neurovidenskaben. Bare lige at stoppe op og sige hej og bruge et halvt minut på at sludre eller holde døren til kælderen«, siger Anne-Marie Christensen og fortæller, at mennesket er designet til at være flokdyr, så vi har det bedst, når vi er en del af et fællesskab.

»Alle de små gestus af venlighed, som vi giver eller oplever, gør, at vi slapper af og begynder at danne den sociale lim, som binder os sammen. Når man har sat lidt ind på naboskabskontoen, bliver man simpelthen bedre til at rumme, når naboen hører høj musik eller bygger om«, siger Anne-Marie Christensen, der driver firmaet Etnovator, som blandt andet tilbyder undervisning, rådgivning og konfliktløsning.

Kom godt i gang

Investeringen i det gode naboskab går begge veje – både når man selv flytter ind et nyt sted, og når andre flytter ind der, hvor man bor. Risikoen for konflikter er størst helt i starten, så det gælder om at etablere den gode relation med det samme. Uden at overdrive.

»Gå over og sig hej og velkommen til nye naboer, bare kort. Du skal ikke troppe op med lagkage eller en kasse øl, for det virker for anmassende. I Danmark har vi ikke den sydlandske kom bare-attitude. Vi kan bedst lide at lære nye mennesker at kende i små etaper«, fortæller antropologen.

Er man selv nyindflytter et sted, bør man også træde varsomt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er dumt at starte med at fælde træet i skellet, fordi man gerne vil have mere lys. Det er også smart at holde igen med alle sine revolutionerende tanker om, at vi skal holde vejfester, gøre noget ved fælleshaven og spise sammen hver uge. Man skal lige sondere terrænet og lære de usagte regler at kende, før man begynder at ændre alting«, anbefaler Anne-Marie Christensen, der sammenligner situationen med at starte i et nyt job.

I forbindelse med sit arbejde møder hun hver dag ulykkelige og desperate mennesker, som er i konflikt med deres naboer, og som ikke aner, hvordan de kan løse konflikterne. Danskerne er ifølge hende det folkefærd i Europa, som bruger flest penge på boligen, og det gør os til »små konger i hver sit kongedømme«. Man kommer langt ved at gå på kompromis, anbefaler hun.

»Der er ikke noget mere stressende end at bo tæt på nogle, som hader én, eller man selv hader. Vi risikerer at dø tidligere af nabokonflikter«, siger antropolog Anne-Marie Christensen og henviser til en stor undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund Aldring på Københavns Universitet sidste år, der viser, at hyppige konflikter medfører forhøjet risiko for en tidligere død.

Projekter som Venligboerne, hvor en række danskere har påtaget sig at tage godt imod naboer af udenlandsk herkomst, eller traditionen at komme med barselsmad til nybagte forældre, som beskrevet her på siderne, er i vækst. Men de har det til fælles, at initiativtagerne oftest er ressourcestærke mennesker. I socialt belastede boligområder har det gode naboskab hårdere kår, viser en naboskabsundersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling.

»Vi kan se, at der er udfordringer med at forbedre naboskabet i de udsatte boligomåder, men vi ser også en række ganske gode, inspirerende eksempler på, hvordan man gør noget ved det, for eksempel opgangsambassadører, som kan være døråbnere for isolerede beboere – eller fælleshuse, hvor boligområdets foreninger mødes«, siger centerleder Birgitte Mazanti.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce