Foto: Camilla Stephan
Hjemmet

Vi køber nyt, selv om vi nemt kan redde tøj med pletter

Pletter er nemme at behandle, men vores viden om pletter er gået tabt, mener professionel husmoder.

Hjemmet

Græs på baglommerne. Blod på knæene. Bærsaft på blusen. Foråret er lig med pletter. Mange af dem. Især hvis du har børn eller børnebørn. For lange dage og det lunt vejr betyder mere leg og ophold udenfor.

»Nu hvor børn og voksne er meget ude, støder vi igen støde på en masse pletter på tøjet«, siger Ann-Alicia Ilskov, professionel husmoder, blogger på husmoderen.dk og forfatter til bogen ’Hold da hus!’.

Spørgsmålet er, hvad vi gør ved dem. Alt for meget – og alt for lidt, mener Ann-Alicia Ilskov. For lidt først:

»Vi har en brug-og-smid-væk-kultur, som godt nok er i bedring i disse år takket være en brugtbølge hjulpet på vej af nettet. Men når det kommer til pletter, ser det stadig sort ud. Vi smider hellere tøjet ud end at forsøge at fjerne pletten ordentligt, og det er ærgerligt«, siger Ann-Alicia Ilskov, der kalder sig moderne husmor på gammeldags facon.

Hvis ikke vi gør for lidt for at fjerne pletterne fra tøjet, gør vi for meget.

Vi smider hellere tøjet ud end at forsøge at fjerne pletten ordentligt, og det er ærgerligt

»Jeg fik et brev fra en læser, der havde brugt et pletfjerningsmiddel på et stykke tøj, som hun havde lagt på et bord. Bagefter var pletten der stadig, mens bordet var blevet misfarvet. Hvis ikke vi er for dovne til at fjerne pletter, så er vi alt for villige til at investere i alle mulige dyre pletfjerningsmidler«, lyder det fra den professionelle husmoder.

Uvidende om hvor nemt det er

Hvad enten blusen ryger i skraldespanden eller får en tur med et middel fra supermarkedet, beviser det ifølge Ann-Alicia, at de fleste danskere er uvidende om, at hvor nemt det rent faktisk er at fjerne pletter fra tøjet.

»Det er så simpelt at fjerne pletter, at jeg flere gange har tænkt, at nu kan der da ikke være brug for mig mere. Men det har alligevel relevans igen og igen«, siger Ann-Alicia Ilskov, hvis bog om netop blandt andet pletter udkom i 2012, og nu er ude i sit fjerde oplag.

Hovedbudskabet til danskerne er, at det er fuldstændig unødvendigt med pletfjerningsmidler. Og for så vidt også diverse andre kreative metoder.

»Ja, man kan godt fjerne læbestift med rensebenzin og rødvin med glycerin. Mange gamle råd virker. Men de er unødvendige. Du behøver slet ikke købe alle de kemikalier. Ét – maks to midler – er nok til at klare alle pletter. Og så behøver du ikke smide tøjet ud«, garanterer Ann-Alicia Ilskov.

Hygiejneekspert Michael René, der er lektor ved professionshøjskolen Metropol, mener ikke at klassisk hudmoderviden om fx pletfjerning bliver videregivet i samme form som tidligere. »Når den viden ikke længere bliver overleveret hjemmefra fra mor til datter, så forsvinder den som paratviden«.

Men det betyder ikke, at den er væk. Selv har Michael René et husmoderleksikon stående på reolen fra efter krigens tid, som fortæller alt om, hvordan man laver mad, syr tøj og fjerner pletter. I dag slår vi bare viden op på en anden måde: »Vi søger efter det på nettet. Der er ingen grund til at gå rundt med specialviden om, hvordan vi får lige præcis dén type plet væk på den type bomuldsskjorte«.

Og det gør mange tilsyneladende. Michael Renés driver sitet www.pletvæk.dk, som ifølge hygiejneeksperten selv har en eksplosiv stigning i besøgende.

»Den slags viden rammer en meget stor efterspørgsel«. Som en lille kuriositet er flertallet af besøgende på sitet med pletfjerningsråd faktisk mænd. Der er 55 procent mænd og 45 procent kvinde. »Den klassiske husmoder er død«, siger Michael René.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Line Felholt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden