Brandalarmen hyler på kontoret. Mens lederne sørger for at få tømt arbejdspladsen og ringet efter hjælp, går medarbejderne mod de skiltede brandudgange for at samles uden for bygningen.
På arbejdspladsen gennemgår langt de fleste nemlig en nøje planlagte brand- og evakueringsplan til en årlig brandøvelse. Men når vi siger farvel til kollegerne og tager hjem til familien i privaten, bliver tanker om brandsikkerhed og flugtplaner også ofte på kontoret.
»Risikoen for, at der opstår brand derhjemme, er jo lige så stor som på arbejdet. Men jeg har aldrig mødt eller hørt om nogen i private hjem, der havde en plan for, hvad de skulle gøre i situationen«, siger Jacob Christensen, der er næstformand og forebyggelseschef i Danske Beredskaber og har været i branchen siden 1992.
»Det kommer altid som et chok og helt bag på folk«, siger han.
LÆS ARTIKEL
Ifølge en ny Voxmeter-undersøgelse foretaget for Lærerstandens Brandforsikring er det helt op til 96 procent af børnefamilierne, der ikke har en evakueringsplan i tilfælde af brand.
Og det er alt for mange, mener Ib Bertelsen, der er direktør i DBI, der er et videnscenter for brand og sikring:
»Når man står i sådan en situation er man ofte i chok, og derfor skal tingene ske per refleks. Men det kræver, at man har talt om det og trænet, hvad man så skal gøre«..
Børn gemmer sig
Og det er især vigtigt, når der også bor børn på adressen. De reagerer nemlig ofte uhensigtsmæssigt i sådanne situationer, understreger han:
»Børn forstår ikke, hvilken risiko der er forbundet med brand - de tror, at de bare kan gemme sig under sengen. Så vi skal tage højde for, at det også er dem, der skal hjælpes«.
»At 96 procent ikke har en plan derhjemme viser, at vi i fremtidige kampagner skal fokusere på, at familier er nødt til at være mere beredt«
Ib Bertelsen, direktør i DBI, videnscenter for brand og sikring
Alligevel har 42 procent af børnefamilierne slet ikke talt med deres børn om, hvad de skal gøre, hvis der opstår en større eller mindre brand, viser undersøgelsen fra Lærernes Brandforsikring. Heraf svarer knap halvdelen, at det har de ikke tænkt over.
Både hos DBI og Danske Beredskaber mener man, at forældre som minimum skal tale med deres børn om, hvad de skal gøre, hvis huset en dag brænder.
De opfordrer også til, at man laver en »simpel evakueringsplan«, så familien ved, hvilke flugtveje der er, hvor man skal gå hen, og hvem der ringer efter brandvæsnet.
»Mange tror, de er sikret, fordi de kan ringe til brandvæsnet, men man er nødt til også selv at tage ansvar for sin sikkerhed«, siger Jacob Christensen.
»Hvis man sørger for at have røgalarmer og har talt igennem hvad man gør, så er man godt sikret. I virkeligheden er det ret simpelt«.
I årtier har eksperter slået på trommen for, at vi skal opsætte røgalarmer, og siden 2004 har det været lovpligtigt i alle nybyggerier. Alligevel har hver fjerde husstand i dag ikke en røgalarm, viser tal fra Trygfonden.
Små brænde - store konsekvenser
Beredskabsstyrelsen vurderer, at der er cirka 70.000 brande årligt - heraf rykker brandvæsenet ud til cirka 6.000. Og ikke bare kan også en lille brand have store konsekvenser, fordi man kan få ødelagt personlige ejendele eller miste ting af høj affektionsværdi - enhver lille brand er potentielt også en stor brand, understreger Ib Bertelsen.
»På arbejdspladser og i skoler er brandøvelser lovpligtige. Men derhjemme er der ingen, der kommer og løfter pegefingeren«, siger han og peger på, at det heller ikke er der, vi skal hen.
»At 96 procent ikke har en plan derhjemme viser, at vi i fremtidige kampagner skal fokusere på, at familier er nødt til at være mere beredt«.
Hos Beredskabsstyrelsen, som står for offentlige kampagner om brandforebyggelse, siger seniorberedskabsmester Mads Dalgaard, at der allerede er gjort meget på området.
»Den største udfordring er at få folk til at ændre adfærd, hvis de ikke ser brand som en konkret risiko«, siger han.
