Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Cicilie S. Andersen
Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Familien vidste ikke, hvad de skulle gøre, da emhætten smeltede og flammerne nåede loftet

Familien Misser ville ønske, de var bedre forberedt, da der gik ild i deres køkken.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»BANG«. Da Mette Misser sidder ved computeren, lyder der pludselig et ordentligt knald. Samtidig begynder brandalarmens insisterende hylen.

Det er emhætten, der er faldet ned. Eller det vil sige det, der er tilbage af den. En stor del af den er allerede smeltet af de høje flammer, der står op fra komfuret.

En hyggelig søndag med lune boller hos familien Misser er på få sekunder forvandlet til kaos. Da Mette Misser kommer ud i køkkenet, har ilden nu også fået fat i en stor del af underskabene.

»Vi har jo prøvet før, at der har været ild omkring et stearinlys. Men her var flammerne helt oppe i loftet. Der var virkelig en magt i ilden; og det var ikke længere noget, vi havde kontrol over«, siger Mette Misser:

»Og jeg har aldrig tænkt over, hvad man gør i sådan en situation«.

Og det er de færreste børnefamilier, der har det. For selv om vi årlig deltager i brand- og evakueringsøvelser på både arbejdspladser og skoler, er vi alt for dårligt forberedt, hvis der opstår brand i hjemmet, påpeger eksperter.

Der var virkelig en magt i ilden; og det var ikke længere noget, vi havde kontrol over

Ifølge en Voxmeter-undersøgelse fra Lærerstandens Brandforsikring har kun 4 procent af børnefamilierne en konkret plan i tilfælde af brand, og 42 procent har slet ikke talt med deres børn om, hvad de skal gøre, hvis der pludselig går ild i noget i hjemmet.

Men det er vigtigt at tale om, for ellers reagerer vi ofte uhensigtsmæssigt, forklarer Ib Bertelsen, direktør i DBI, et videnscenter for brand og sikkerhed: »Bare det at tage snakken gør, at man ikke handler i samme grad af panik«. Ib Berthelsen opfordrer til, at man som minimum sørger for, at hele familien får talt om, hvad man gør, hvis man ikke kan komme ud ad hoveddøren, hvor man mødes, og hvem der ringer efter brandvæsenet.

For det er ikke kun forældrene, der kan blive overrumplet af, at det brænder. Især små børn kan reagere uhensigtsmæssigt og finde på at gemme sig under sengen, som når de ellers bliver bange. Det har specialist i krise- og katastrofepsykologi Michael Bruun oplevet talrige eksempler på. Han taler i sit arbejde med familier, der har oplevet brand, og det er kommet helt bag på dem hver gang, fortæller han:

»Vi forbinder hjemmet med et trygt og sikkert sted at være. Ikke et sted, hvor der kan ske os noget. Det kan der på arbejdet eller i en flyver. Derfor er det ikke noget, vi kalkulerer med vil ske«.

Mere held end forstand

Branden hos Mette Misser begyndte ved et tilfælde. Da Mette Misser har sat bollerne i ovnen, sætter hun sig foran computeren i stuen. Hendes 2-årige søn, Frode, der ifølge moren er lidt af en pilfinger, går ud i køkkenet for at lege. Han tænder for de fire kogeplader, men posen med resten af bollerne ligger stadig på komfuret.

Da Mette Misser cirka 10 minutter efter styrter ud i køkkenet, har flammerne blandt andet fået fat i en flydende margarine, der står ved siden af komfuret. Hun råber på sin mand, men efter flere minutters fælles fumlen med vand og våde viskestykker er der stadig ild helt op til loftet.

Mens familien bakser med flammerne, får familiens ældste datter på 12 år, der har haft brandøvelse i skolen, taget de to mindre søskende og en legekammerat med ud i forhaven til det lille rækkehus. Og det er først nu, at Mette Misser kommer i tanker om den brandslukker, de havde fået af forsikringsselskabet. Kun 14 dage før.

Derfor var det også »mere held end forstand«, at de fik slukket branden: »Det var først der, det gik op for mig, hvor farligt det egentlig er. Jeg er glad for, at børnene selv vidste, hvad de skulle og let kunne gå ud, men det kunne jo have været endt meget værre«, siger hun og fortsætter: »Køkkenet betyder jo ikke noget, men hvad hvis der gik ild i hele huset«, siger Mette Misser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stort mørketal

Årlig rykker brandvæsenet ud til omkring 6.000 brande i private boliger, og dertil kommer et stort mørketal, hvor folk selv får slukket brandene. Beredskabsstyrelsen skønner, at der er omkring 70.000 brande i private boliger om året.

Og selv hvis ingen kommer til skade i en brand, kan især skaderne fra sod og slukningsarbejdet være omfattende, forklarer Ib Bertelsen fra DBI: »Du kan risikere at skulle genhuses på hotel, og selv om du er sikret økonomisk med en indboforsikring, kan du miste ting af stor værdi, såsom computer, billeder og smykker fra en gammel mormor«, siger han.

»Det kan vække store følelser og have stor indvirkning på ens hverdag efterfølgende«. Det er især forskrækkelsen over, at det har ramt hjemmet, der er svær at håndtere bagefter, forklarer krisepsykolog Michael Bruun.

»Det er oplevelsen af, at hjemmet – den mest sikre og trygge zone – er blevet ramt. Bare det, at det er sket, gør, at man pludselig føler, at det ikke er noget trygt sted at være. Det er derfor, vi bliver så ramt af det«.

Krisepsykolog Michael Bruun fortæller derfor også, at han opfordrer sine klienter til, ligesom han altid selv har, at have nøgler, telefon, computer og en taske, hvor han har samlet sine vigtigste personlige papirer i, stående ved siden af sengen så »det bare lige er til at gribe på vejen ud, hvis der opstår brand i løbet af natten«.

Foto: Cicilie S. Andersen

Ikke flere køkkenulykker

Det er nu 5 uger siden, familien Misser havde brand. I køkkenet er der blåt plastfolie på de nye låger. Og komfuret mangler stadig.

Selv om Mette Misser tidligere syntes, det var »overkill« at holde en brandøvelse derhjemme, står familiens sommerferie – ud over køkkenopsætning – på at få lagt en plan, hvis en ny brand skulle opstå:

»Vi har aldrig haft det tæt nok inde på livet til at tage de forholdsregler, man bør«, siger Mette Misser, og hendes mand, Kristian Misser, tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi havde hele tiden tænkt: Det sker jo ikke for os«.

Sådan tænker familien ikke længere. Til det nye køkken har de også valgt at købe et induktionskomfur, så Frode og kogepladerne i hvert fald ikke er skyld i flere ulykker.

Vil du ikke gå glip af de nyeste artikler fra Forbrug&Liv, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden