Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syret. Bland eddike i stedet for dyre rengøringsmidler, når du gør rent, råder Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo.
Foto: DITTE VALENTE

Syret. Bland eddike i stedet for dyre rengøringsmidler, når du gør rent, råder Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er 10 gamle og geniale husmodertips

To unge kvinder har samlet en række husmodertips i en ny bog.

Hjemmet
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forfatterne Julie Skals og Ann-Alicia Thunbo Illskov er stolte af at kunne kalde sig husmødre trods deres 28 og 30 år på bagen.

I bogen ’Hold da helt hus’ har de derfor samlet en lang række husmodertips, der skal gøre læserens hverdag renere og nemmere.

LÆS OGSÅ

Tips, de igennem tiden har opsnappet fra flere års erfaring som barnepiger i kongehuset, husholderske på Schackenborg Slot og fra deres opvækst i det vestjyske, hvor de gamle dyder, ifølge forfatterne, stadig hersker.

Her er ti gode råd fra de to unge damer:

1. Sæbespåner skader ikke stoffet
Brug en grød af sæbespåner til at fjerne pletter i sofaen, bilen og andre sarte stoffer. Det skader ikke stoffet.

2. Undgå vaskemaskinelugt
Lad altid døren til vaskemaskinen samt doseringsskuffen stå åben, når maskinen ikke er i brug. Så kommer den ikke til at lugte dårligt og indelukket.

3. Spar penge på dyre rengøringsmidler
Erstat dyre rengøringsmidler med eddike. Brug det som skyllemiddel, til afkalkning, vinduespudsning med mere.

4. Slip for rengøring af ovnen
Stil en bradepande med stanniol i bunden af din ovn. Så undgår du at skulle gøre den ren så ofte.

5. Hold forhænget rent
Hold dit badeforhæng rent og pænt ved en gang i kvartalet vaske det og afkalke det i en spand med 1/4 dl eddike og fem deciliter koldt vandt.

6. Gør kobberet rent
Ketchup kan rent faktisk gøre kobber rent. Smør genstanden ind i ketchup, lad det virke i 10 minutter. Skyl derefter med varmt vand, og puds med en bomuldsklud.
7. Red brændt gryde

Bland 1/2 dl tredobbelt salmiakspiritus og 2 spsk. brun sæbe. De to ting blandes til en tyk masse og smøres på de brændte områder. Læg gryden i en plasticpose natten over. Rengør den herefter med opvaskemiddel og vand.

8. Fjern lugten i køleskabet
Dårlig lugt kan fjernes ved at gøre rent eller ved at stille en skål med kaffegrums i køleskabet i et døgn. Sur lugt kan fjernes ved at smøre/pensle indersiden af køleskabet med ymer eller yoghurt og lade det sidde i et døgn. Tør det af med varmt vand. Tjek, om afløbshullet inde i køleskabet også er rent. Det kan også lugte.
9. Gør stikkontakter rene

Sorte mærker på stikkontakterne, som ikke vil gå af med vand og sæbe, kan med held gnubbes af med et viskelæder.

10. Elektriske skærme uden støv

Computer og fjernsynsskærme tiltrækker ofte støv på grund af statisk elektricitet. Det kan modvirkes ved at vaske skærmen med lunkent vand blandet op med 1/2 dl eddike.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden