oversvømmelse. Hvis du ofte oplever, at der kommer vand ind i din kælder, er der flere forskellige løsninger, du kan overveje: Lukning af afløb, højvandslukke, tilbageløbsstop eller en pumpebrønd.
Foto: THOMAS BORBERG

oversvømmelse. Hvis du ofte oplever, at der kommer vand ind i din kælder, er der flere forskellige løsninger, du kan overveje: Lukning af afløb, højvandslukke, tilbageløbsstop eller en pumpebrønd.

Hjemmet

Sådan undgår du vand i kælderen

Forholdsreglerne mod vandskader under skybrud er ofte ret simple.

Hjemmet

Til sommer er det to år siden, danskerne blev ramt af et voldsomt skybrud, der anrettede skader på danske boliger og andre bygninger og deres indbo for over fem milliarder kroner.

Hvis du vil undgå at blive en del af den statistik næste gang, vandet fosser ned, er der her et par gode råde fra forsikringselskabet Codan.

Også små forholdsregler hjælper

»Som boligejer kan man gøre meget for at undgå vandskader, når et skybrud rammer landet. Selv små ting som at rense tagrender og sørge for at afløbsriste ikke er stoppet til af blade kan være med til at forhindre vandskader. Bor man i et udsat område, kan det dog være nødvendigt at sikre boligen ved for eksempel at lægge dræn eller installere et højvandslukke«, siger Jeanette Fangel Løgstrup, der er kommunikationsdirektør i Codan. .

LÆS ARTIKEL

Her er rådene:

  • Tjek terrænet ved dit hus. Falder terrænet ind mod huset kan du grave mindre kanaler i terrænet. Vandet kan derved ledes væk fra soklen og længere ud i terrænet.
  • Tjek at de udendørs afløbsriste ikke er stoppet af f.eks. blade.
  • Tjek at tagrender er rensede, og nedløbsbrønd ikke er stoppet.
  • Har man kælder, og bor i et risikoområde for opstigende kloakvand, er det bedst at undgå tæpper og trægulve i kældre, ligesom det generelt er godt, at mindst muligt indbo står direkte på kældergulvet.

Hvis du ofte oplever, at der kommer vand ind i din kælder, er der flere forskellige løsninger, du kan overveje:

Hvis vandet kommer op gennem gulvafløbet i kælderen:

  • Lukning af afløb
  • Højvandslukke
  • Tilbageløbsstop
  • Pumpebrønd

Hvis vandet trænger ind gennem vægge eller gulve i kælderen:

  • Drænlag
  • Omfangsdræn

Du kan finde flere gode råd på codan.dk/skybrud.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden