Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Teamwork. 'Toy Story 3'-spillet er et tagselvbord af gode scener fra tegnefilmen og kræver, at man arbejder sammen. For eksempel kan Woody nå høje afsatser med sin lasso, mens Buzz er den stærkeste og Jessie den mest atletiske.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Toy Story 3' er et af årets bedste børnespil

‘Toy Story 3’ er et sjældent vellykket børnespil, der udvider filmens legeunivers på sine egne præmisser.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fantasi, frie tøjler og glem handlingen.

Sådan lyder i korte træk formularen bag spiludgaven af ‘Toy Story 3’, der elegant beviser, at spil bygget over film ikke altid blot er en optakt til filmen eller et stykke sjælløst merchandise.

‘Toy Story 3’ tager nemlig udgangspunkt i samme motor, som har holdt hele trilogien i gang: fantasien – eller rettere drengen Anders’ legeunivers af sprudlende kreativitet.

Pixar har klogelig givet de amerikanske spiludviklere Avanlanche frit lejde til at lave et spil inspireret af – snarere end baseret på – filmen. En praksis, der forhåbentlig danner skole, for i ‘Toy Story 3’ får filmtrilogiens tre hovedroller – sherifdukken Woody, cowgirlen Jessie og rumagenten Buzz – lov til at udfolde sig i et lydefrit samarbejde.

Spil Buzz mod Zurg De fleste baner i spillet udspringer af filmens handling, men spillet har tillige plukket de bedste og mest spilegnede passager fra de forrige tegnefilm i trilogien. Det mærkes særligt i de baner, hvor man som Buzz – i en både vittig og veloplagt genreparodi – kæmper mod dennes ærkenemesis, mørkets fyrste Zurg.



I de platformsbaner får science fiction-klicheerne alt, hvad de kan trække af dødsfælder, dræberrobotter, laserdueller og superhelte-manøvrer som en lang spilbar udgave af startscenen i den forrige ‘Toy Story 2’.

Det kunne nemt tippe over og blive plat pastiche, men på grund af de mange enkle, men altid elegante gåder virker disse sekvenser dragende.

Altid socialt

En genistreg ved ‘Toy Story 3’ er, at det er socialt. Alle baner kan løses af to spillere sammen, hvilket særligt i spillets historiedrevne baner fordrer teamwork, idet hver af de tre figurer har unikke færdigheder. Kun ved at kombinere alle tre figurers handlinger kan man løse spillets gåder og avancere i historien.

Sidder man for længe fast i en gåde, kan man tilmed få spillet til både at forklare og vise løsningen – en genistreg, der viser, at udviklerne også har tænkt på mindre førskolebørn.

Børnenes kreativitet får endnu friere rammer i en separat del af spillet kaldet ’Toy Box’, hvor spilleren skal skræddersy sin egen westernby. Godt nok kan man kun ændre byen rent kosmetisk, men derudover er den spækket med missioner, der gør spillet til en mere harmløs udgave af ‘Grand Theft Auto’ – i børnehøjde.

Sublime repilkker

Hele filmens legeunivers passer eminent til spil, fordi Pixars figurdesign er så intelligent og varieret udtænkt, at hvert stykke legetøj kunne bære et eget spil.

Derudover er alt oversat til dansk og alle replikker indtalt med samme skuespillere som i filmen. Også selv om det skæmmes af mærkværdige oversættelsesfejl – for eksempel ordet ’respawner’ i stedet for ’liver op igen’. Som (børne)spil er flest, er ‘Toy Story 3’ en fragmenteret fortælling, der slet ikke rummer samme eksistentialistiske problemstillinger og følelsesmæssige ambition som filmen.

Det lægger klogelig fokus på let tilgængelighed, samarbejde og at fungere som spil på egne præmisser. Der er stadig et stykke vej til et spil, der rammer samme følelsesmæssige bredde og budskaber som Pixars film, men med ‘Toy Story 3’-spillet er grundstenen lagt.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden