NETHJÆLP. Du kan ikke bruge bilrejseplanen til noget under VM.
Foto: JENS DRESLING

NETHJÆLP. Du kan ikke bruge bilrejseplanen til noget under VM.

Digitalt

Bil-Rejseplanen er ubrugelig under cykel-VM

Rutevejledning leder bilister gennem afspærrede områder i København.

Digitalt

Cykel-VM bliver en stor logistisk udfordring for bilister i den kommende uge, når det løber af staben i København og i Nordsjælland. Over 70 veje i hovedstaden vil blive lukket.

De første bliver allererede spærret af i morgen, når en af landets mest trafikerede veje, H. C. Andersens Boulevard, lukker fra klokken 5 og en uge frem.

Og vil man køre i bil for eksempel til arbejde i den kommende tid, er der ikke overblik og hjælp at hente hos Rejseplanen, som kommunen og Movia, der står for bus-driften, ellers henviser til ved metro, tog og bus.

LÆS ARTIKEL

LÆS ARITKEL

Rejseplanen for bilkørsel er nemlig ikke opdateret, så hvis man søger efter en vejbeskrivelse for en bil fra eksempelvis Amagerbrogade i København og til Nærum station mandag den 19. september, bliver man ledt over Langebro og ind ad H. C. Andersens Boulevard.

Problemet er bare, at de er lukkede, og at man slet ikke kan komme den vej.

LÆS ARTIKEL

Nærlæser man kortet på siden, står der dog blandt advarselsskilte om vejarbejde en lille advarselstrekant. Klikker man på den, får man t vide, at H. C. Andersens Boulevard er spærret for gennemkørsel på grund af cykelløbet. Men et forslag til en alternativ rute får man ikke.

Heller ingen andre steder på siden står der noget om, at sportsbegivenheden vil påvirke bil-trafikken.

Bedst at gå

Ifølge Jørgen Sinding, der er projektleder hos Rejseplanen, er det et for stort arbejde at lave rutebeskrivelse for bilister under cykel-VM, som det ellers sker for eksempelvis busser.

»Vi vil være nødt til at gennemgå hver enkel vej, og det er et umuligt arbejde. Vi kan ikke vejlede med en anden rute, men det vi kan gøre er at lægge en vejbeskrivelse på sidne om, at der er cykel-VM« siger Jørgen Sinding og tilføjer, at Rejseplanen i stedet vil henvise brugerne til Vejdirektoratet.

Først i morgen - når de første veje er afspærret - vil der stå på Rejseplanen, at der er VM i cykling, og at man ikke kan få anbefalet en alternativ rute, mens store dele af byen er lukket af.

LÆS ARTIKEL

Men det sker altså først i morgen, indtil da skal man være opmærksom på, at Rejseplanen ikke tager højde for de trafikale ændringer.

Det bedste råd er da også, at man helt undgår at tage bilen i de dage, lyder det fra Niels Tørslev, der er chef i Center for Trafik i Københavns Kommune.

»Det er en meget anderledes trafikal situation i og omkring indre by, hvor det vil foregå. Mit bedste råd er: kom ind og vær med - og lad bilen stå. Brug metro, bus eller cykel, eller gå, som er mit allerbedste råd. Det bliver helt anderledes og noget mere bøvlet at komme rundt i byen i bil i de dage«, siger han.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden