REKORD. iPad 3 ser ud til at blive Apples mest populære tablet nogensinde, med et rekordsalg på tre millioner henover lanceringsweekenden. (PR-foto)

REKORD. iPad 3 ser ud til at blive Apples mest populære tablet nogensinde, med et rekordsalg på tre millioner henover lanceringsweekenden. (PR-foto)

Digitalt

3 millioner nye iPads solgt på en weekend

iPad-salget sætter ny rekord. Fredag kommer den til salg i endnu flere lande.

Digitalt

Den nye iPad er populær. Efter en enkelt weekend på markedet i USA og en håndfuld andre lande har Apple solgt tre millioner eksemplarer af deres nye tablet. Og selv, hvis man tager forsalget med, der startede på annonceringsdatoen 7. marts, er det ny rekord for Apple.

Til sammenligning solgte iPad 2 mellem 400.000 og 600.000 eksemplarer i dens første weekend på markedet, hvis man skal tro et estimat fra Wall Street Journal.

I en pressemeddelelse siger Apples Vice President of Worldwide Marketing, Phil Schiller, at der er tale om den »stærkeste iPad-lancering til dato« og at »vi kan ikke vente til vi skal putte den i hænderne på endnu flere kunder nu på fredag«.

LÆS ARTIKEL

De rekordstore salgstal gælder kun for de ti lande, den nye iPad foreløbig er tilgængelig i. På fredag lanceres den nye iPad i 24 yderligere lande, heriblandt Danmark, og det forventes, at Apple med denne udbredelse af iPad-markederne vil fastholde deres salgsrekord og gøre tredje generation af iPad’en til den mest populære hidtil.

Det amerikanske teleselskab AT&T har bekræftet, at denne iPad-lancering har været bedre end tidligere. Der bliver dog ikke angivet nogle konkrete tal i AT&Ts udmelding til pressen, blot at selskabet har slået sin egen rekord for flest iPad-aktiveringer på en dag, samt hvor mange iPads, der er blevet langet over disken i AT&Ts butikker. AT&T er et af foreløbig to teleselskaber, den nye iPad virker på i USA.

Masser af ting i pipelinen
Meddelelsen om Apples rekordsalg faldt på samme dag som firmaet afholdt et telefon-pressemøde for at meddele, at de nu ville begynde at betale aktieudbytte tilbage til deres aktionærer ud af de godt 100 milliarder dollar, Apple har på kistebunden. Under dette telefonpressemøde blev Apples topchef Tim Cook også spurgt om fremtiden for Apples produkter, hvilket han afviste at tale om…og så alligevel:

»Vi elsker at lancere nye produkter. Vi gør det bare ikke på telefonpressemøder. Men væksten taler for sig selv. Og lad mig bare sige, at vi har masser af ting i pipelinen. Jeg tror, vores kunder vil blive svært tilfredse med de ting, vi vil sende på markedet i fremtiden«, sagde Tim Cook og lukkede dermed for den diskussion.

LÆS ARTIKEL

Selv analytikere fra Wall Street blev overraskede over det store salg. Shaw Wu fra analytikerfirmaet Serne Agee, udtalte således til USA Today, at salgstallene var »meget større end forventet«. De to udmeldinger til pressen, dels om iPad-salget, dels om aktieudbytte-udbetalingerne, fik Apple-aktien til at stige med 2,7 procent.

Bogstaveligt talt et varmt emne

Den nye iPad er dog ikke bare et varmt emne i butikkerne, den bliver bogstaveligt også talt varm. Allerede efter et par dage ude hos forbrugerne er blogs og internetfora ved at svømme over med historier om, hvordan den nye tablet bliver varm i venstre hjørne efter cirka 30 minutters brug.

Da tjek.dk testede den nye iPad blev vores testeksemplar dog ikke mere varm, end at det føltes som om, vi havde holdt på den lidt for længe, og at varmen kom fra hånden.

Den nye iPad i dens forskellige versioner lander i danske butikker på fredag og priserne forventes at starte ved 3.699 kr.

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden