Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
RUNE PEDERSEN  (arkiv)
Foto: RUNE PEDERSEN (arkiv)

Dom. Er dommen en god nyhed for kunderne? Ikke nødvendigvis.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Apple dømt for prisfusk med e-bøger

Dom i spektakulær sag er især til fordel for markedets gigant Amazon.com.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selvfølgelig er det en sejr for kunderne.

Med sin kendelse om, at alverdens it-darling Apple ved lanceringen af sin iPad i 2010 ulovligt indgik aftale med fem store forlag for kunstigt at hæve priserne på e-bøger, fastslog dommer Denice L. Cote ved den føderale domstol på Manhattan forleden, at bogpriser i USA fastsættes af udbud og efterspørgsel.

Ikke af skuffeaftaler mellem forlag og distributører. Og gav samtidig Apple et rap over fingrene, som kan få betydning for, hvor selvsikkert selskabet tør føre sig i forhandlinger om prissætningen af musik og film på sine platforme.

Men Apples nederlag var også en sejr for det selskab, aftalen med forlagene ifølge domstolen var tænkt som et træk imod. Nemlig Amazon.com, den helt store spiller på markedet for e-bøger, som efter dommen står endnu stærkere og endnu mere alene i spidsen.

LÆS OGSÅ

Steve Jobs med på prisstigning
Velkommen til endnu et kapitel i kampen om det, der engang bare hed bogmarkedet, men som i dag med hastige skridt er på vej over i digitale medier.

I USA udgør salget af e-bøger ifølge en ny undersøgelse i år 20 procent af forlagenes indtjening mod 15 procent i fjor. Og da den største kæde af fysiske boghandler, ’Barnes & Noble’, forleden mistede sin øverste chef, blev det meddelt, at en ny ikke bliver udpeget, hvilket ses som tegn på, at en opsplitning af kæden er nært forestående.



Mens forhandlerne af trykte bøger kæmper for livet, slås forhandlerne af e-bøger om fremtidens marked. Et marked, som Amazon.com dominerer massivt og med lave priser.

Ifølge kendelsen fra den amerikanske domstol var den nu afdøde legendariske chef for Apple, Steve Jobs, klar over, at forlagene var trætte af Amazons lave prisleje for e-bøger, da Apple i januar 2010 sendte sin iPad på markedet, hvorfor Apple overtalte fem af USAs største forlag til at indgå en særlig aftale. Staten lagde sag an


Ifølge aftalen kunne forlagene selv fastsætte prisen for e-bøger.

Amazon forlangte typisk 10 dollar for en e-bog. Nu kunne forlagene i stedet sætte prisen til 13 eller 15 dollar. Apple skulle bare have 30 procent for at sælge dem.

Og for at sikre, at også Amazon blev afkrævet den samme høje pris for e-bøgerne, indeholdt aftalen en passus om, at Apple havde lov at matche markedets laveste pris på en e-bog.



Det var den amerikanske stat, der anlagde sagen. Oprindelig både mod Apple og de fem forlag.

I mellemtiden har de fem forlag imidlertid indgået forlig og betalt 166 millioner dollar – næsten en milliard danske kroner – og prisen på e-bøger er som en følge af forligene faldet igen.

Og Apples nederlag i sagen kan ifølge iagttagere få betydning for selskabets fremtidige forhandlinger med producenter af bøger, musik og film og dermed for dets muligheder for at kontrollere ethvert aspekt af dets online-butikker.

Apple afviser og anker
Apple vil anke kendelsen og har afvist, at selskabet skulle have forsøgt at føre nogen bag lyset.

»Da vi introducerede iBookstore i 2010, gav vi kunderne flere valgmuligheder og skabte derved en stærkt tiltrængt innovation og konkurrence på markedet, hvorved vi brød Amazons monopolistiske greb om forlagsindustrien«, sagde Apples talsmand Tom Neumayr til New York Times.



Mens nogle mener, at kendelsen vil afsløre det populære Apple som en køligt manipulerende mastodont, der er villig til at skade sine kunder i jagten på økonomisk gevinst, er andre bekymrede for, at Apples nederlag befæster Amazons position. Til skade netop for kunderne.

»Justitsministeriet har ufrivilligt sikret yderligere konsolidering i branchen på et tidspunkt, hvor konsolidering ikke nødvendigvis er noget gode«, siger Mark Coker, direktør for Smashwords, en e-bogs- distributør, således til New York Times, der citerer formanden for forfatternes sammenslutning, Paul Aiken, for at sige, at hvis de fem forlag konspirerede, var det for at svække Amazons dominans. Se i butikker – købe på nettet

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Imens kampen om markedet for e-bøger raser, fortsætter man nedad på et andet bogmarked – det af papir.

I sidste uge slog to store forlag, Penguin og Random House, sig sammen i et forsøg på at klare bølgegangen. Det var netop disse to forlag, der i 1940’erne og 50’erne forvandlede de billige paperbacks til et aggressivt våben i kampen om kunderne, og som den tids Amazon vendte op og ned på den traditionelle måde at sælge bøger på.

LÆS OGSÅ Selv hos Amazon.com skal man nu nok vare sig for at juble for højt ved udsigten til, at store kæder som Barnes & Noble kan gå ned.

Da boghandlerkæden Borders kollapsede for to år siden, oplevede man nemlig en uventet følgevirkning af, at kædens 400 fysiske butikker lukkede: En svækkelse af stigningen i antallet af solgte e-bøger. Fordi kunderne fik sværere ved at undersøge varerne hos en boghandler, før de købte dem på nettet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden