Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
 KASPER LØFTGAARD (arkiv)
Foto: KASPER LØFTGAARD (arkiv)

e-boks. Det kniber med at huske den elektroniske postkasse, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver femte overser vigtig elektronisk post i deres e-Boks

Samfundet kan spare 1 milliard kroner om året på elektronisk post. Men for hurtig digitalisering af posten kan koste den enkelte borger dyrt.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Om et år bliver alle borgere tvunget til at modtage offentlig post elektronisk, medmindre de mangler computer eller internet.

Men selv om otte ud af ti danskere har en privat e-Boks til lønsedler og anden post, kniber det med at huske den elektroniske postkasse, viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken.

Her siger hver femte, at de har oplevet at overse vigtig post, mens 13 procent af de adspurgte ikke har tjekket indholdet i deres e-Boks den seneste måned. Mange kan have glemt, at de i et splitsekund fik trykket ja til at modtage breve fra det offentlige elektronisk.

»Ligesom du skal kigge i din fysiske postkasse, er du selv ansvarlig for at tjekke din e-Boks. Men nogle har brug for ekstra hjælp for at huske det«, siger kommunikationsdirektør i e-Boks Susanne Søndahl Wolff.

Forglemmelserne kan blive særdeles dyre og besværlige, som når bilister betaler 2.000 kroner for at overse brevet om syn, 60.000 SU-modtagere ikke ser deres støttemeddelelse, eller enlige forældre misser et brev og dermed mister deres tilskud som enlige.

Mistede børnetilskud Det sidste oplevede Jimmy Lillelund, som ikke anede, at hans mor for år tilbage i al hjælpsomhed havde oprettet en e-Boks, som var sat op til at modtage post fra det offentlige. Det kostede 2.854 kroner i manglende børnetilskud for den enlige forsørger.

»Jeg bruger slet ikke e-Boks. Så når jeg ikke ser det første brev eller det andet, ser jeg heller ikke nummer tre. Jeg forstår ikke, at de ikke giver mig en chance ved at skrive et brev til min almindelige postkasse«, siger Jimmy Lillelund, der som førtidspensionist har svært ved at undvære pengene.

Det forstår over 300 andre danskere, som siden juni har klaget til Ankestyrelsen over følgerne af oversete e-Boks-breve heller ikke.

Nogle klagere har mistet 20.000 kroner i ydelser, efter at postgangen blev elektronisk.

Andre offentlige instanser gør meget for at minde deres brugere om deres elektroniske post. Trafikstyrelsen sender en flyer ud med synsindkaldelsen og en påmindelse via mail.

I Københavns Kommune får forældre, der snart skal skrive poderne op til skole digitalt, personlige breve i børnehaven.

Rykkere kom med posten
Jimmy Lillelund synes, at det ligner en tanke, at det offentlige gerne skriver breve, når det er rykkere eller andet, som er vigtigt for samfundet. Mens breve, som handler om ydelser, ikke nyder samme service.

»De sender mig et elektronisk brev med en klagefrist, der udløber, før pengene stopper, og så kan jeg ikke nå at klage. Det er spekulation i, at folk ikke når at se de her beskeder«, siger han om forløbet, som Udbetaling Danmark stod for.

Udbetaling Danmark er opmærksomme på den svære overgang til digital post, skriver underdirektør Michel Weber til Politiken i en mail.

»Vi venter lige nu på den principielle afgørelse fra Ankestyrelsen om de digitale breve til de enlige forældre. Af samme årsag overvejer vi også nøje, hvordan vi håndterer andre udsendelser af breve. Rykkerbrevene for underholdsbidrag, der bebyrder borgerne, har vi derfor valgt at sende ud i papirpost«, skriver han.

Høj pris for udsatte

Problemer som Jimmy Lillelunds kommer vi til at se mange flere af især blandt de mest udsatte borgere, hvis digitaliseringen går for stærkt, mener Majbrit Berlau, der er formand i Dansk Socialrådgiverforening. »Den digitaliseringsstrategi, der ligger der, kan man med rimelighed være bekymret for«, siger Majbrit Berlau, som foreslår, at man uddanner udsatte borgere, så de føler sig trygge ved digitale løsninger.

LÆS OGSÅ Socialminister Annette Vilhelmsen (SF) synes, at det er uheldigt, at nogle borgere har mistet en del af deres forsørgelsesgrundlag, skriver hun i en mail til Politiken: »Det er muligt, at disse mennesker ikke har været opmærksomme på konsekvenserne af at tilmelde sig den digitale postkasse, og netop derfor er det ekstra vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på at vejlede borgerne tilstrækkeligt, når der indføres nye kommunikationsveje, så borgerne ikke kommer i klemme«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden