Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frihed. Andrew Lewman arbejder dagligt for at sikre internetbrugere den anonymitet, de store dot-com-virksomheder og efterretningstjenester har undergravet. Selv har Andrew Lewman hverken en konto hos Google eller Skype.
Foto: Knight Foundation, FLICKR (arkiv)

Frihed. Andrew Lewman arbejder dagligt for at sikre internetbrugere den anonymitet, de store dot-com-virksomheder og efterretningstjenester har undergravet. Selv har Andrew Lewman hverken en konto hos Google eller Skype.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tor-direktør: Ytringsfrihed frem for alt

I et sjældent interview forsvarer den sky Tor-direktør retten til privatliv.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hensynet til ytringsfrihed og privatliv på nettet vejer tungere end kampen for at sætte kriminelle bag lås og slå, mener Andrew Lewman. Han er direktør i The Tor Project, hvor han har arbejdet på fuld tid i organisationens hovedkvarter i USA siden 2009.

Han har hverken konto hos Google eller Skype; Tor-direktøren holder sit privatliv offline. At have mulighed for at gøre det, mener Andrew Lewman, er en menneskeret for alle.

Andrew Lewman, hvad er ideen bag Tor?

»Den generelle idé er, at ingen skal være tvunget til at fortælle, hvem de er, hvor de er, eller hvad de laver på internettet. Udgangspunktet må være, at man er anonym, og at det er op til en selv at bestemme, hvem man stoler på, og hvem man ikke stoler på«.

Sådan er det ikke på internettet i dag, og det er det valg, Tor giver brugeren tilbage?

»Vi frigav programmet i 2001, da dot-com-virksomhederne begyndte at tilbyde en masse tjenester gratis. Men med ’gratis’ mente de, at de i stedet indsamlede mest muligt data om brugerne for at sælge det videre. Det oprindelige mål med Tor var at undgå disse virksomheder, og det fungerede ganske godt. Da diskussionen om hjemmesiders cookies begyndte for et par år siden, sad vi tilbage og vidste, at det havde stået på i ti år«.

I dag bliver Tor i høj grad også brugt af kriminelle. Hvor meget børnepornografi og våben- og narkoslag skal der til, før man ikke længere kan retfærdiggøre Tors eksistens?

»Det mener jeg er et større spørgsmål, som samfundet som sådan skal svare på. Vi arbejder med en teknologi, som tjener en masse gode formål. Alle slags folk bruger Tor, og det gør kriminelle også. Men lovlydige borgere har ikke noget alternativ, hvis de vil være anonyme. Det har de kriminelle, fordi de i sagens natur ikke behøver at forholde sig til loven. De kunne jo også bare stjæle lovlydige borgeres identitet og bruge den. Kriminelle er opportunister, og de vil tage ethvert tilgængeligt værktøj i brug – telefoner, computere, biler og cykler. Ikke kun Tor«.

Har du ikke også et ansvar, når du er den, der lægger denne teknologi i hænderne på kriminelle?

»Mit svar er stadig, at vi arbejder med teknologi. Og vi definerer kriminel aktivitet som et problem. Men hvad der er kriminelt i USA, er måske ikke kriminelt i Kuwait, Sydafrika eller Uganda«.

Børneporno, narko og våbenhandel bliver opfattet som kriminelt i det meste af verden.

»Det er jeg til en vis grad enig i. Men i mange lande er samtykkealderen 10. Nogle steder vil pædofile gå efter piger eller drenge, som er under 10, og det er jo forfærdeligt. Derfor arbejder vi også sammen med politiet for at forklare, hvad Tor gør, og hvordan de selv kan bruge det ... Mit svar er måske nærmere, at vi bekymrer os meget om det. Men vi kan ikke stoppe teknologien, og vi ønsker ikke at svække de sider af Tor, som – i hvert fald ud fra et moderne vestligt moralbegreb – er positive. Derfor samarbejder vi også med politiet og lærer dem, hvordan de selv kan bruge Tor i efterforskningsarbejdet«.

Hvorfor har verden brug for Tor?

»Fordi vi meget gerne vil anspore til de legitime måder at bruge det på, som knytter sig til det her vestlige moralske standpunkt og retten til privatliv. Jeg anerkender, at den kinesiske og iranske regering måske ikke bryder sig om, at vi opfordrer til ytringsfrihed og så videre. Men for os er artiklerne i FN’s Menneskerettighedskonventions om ytrings- og forsamlingsfrihed rettesnoren, og vores teknologi er med til at beskytte de rettigheder i et vist omfang«.

Ser I jer selv som aktivister?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ja, til en vis grad. I meget lang tid var vi de eneste, som sagde, at internettet burde have langt mere privatlivsbeskyttelse og anonymitet; faktum er, at intet, du foretager dig på nettet, er anonymt«.

Hvad mener du om de aktuelle historier om NSA og Edward Snowden?

»Jeg tænker meget på, hvad vi egentlig får ud af de hundredvis af millioner dollar brugt på overvågning for at stoppe ... Ja, stoppe hvad? Hvad har vi fået ud af den her overvågning? Det ved vi ikke. Tilbage står FBI, NSA og CIA, som bare siger, at »vi passer på jer«. Vi har opbygget et kæmpemæssigt sikkerhedsapparat, og det bliver vendt mod borgerne. Men den gennemsnitlige borger har ingen måde at beskytte sig mod det på«.

»Det er klart, at organisationer prøver at bøje og strække lovene alt det, de kan. Men teknologi ignorerer love og kan bruges til at give vished om, at man er sikker og beskyttet. Som individ kan jeg ikke vinde over NSA – jeg kan prøve og blive sindssyg – og vi kan presse dem med demokratiske metoder for at sikre, at de ikke bryder loven. Men i mellemtiden er det vigtigt, at man også selv beskytter sig bedre. Ikke kun mod NSA, men også mod de kriminelle og alle idioterne, der også findes på nettet«.

jens.a.bjornager@pol.dk

mathias.o.johansen@pol.dk

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden