VOTERING. Der blev snakket om brugervenlighed, design og gode ideer, da dommerne skulle finde ud af, hvilken app der løb med titlen som årets bedste. Øverst er det jurymedlem Anders Hedegren, og nederst ses Michael Flarup (midtfor) og Janne Jul Jensen.
Foto: Daniel Hjort

VOTERING. Der blev snakket om brugervenlighed, design og gode ideer, da dommerne skulle finde ud af, hvilken app der løb med titlen som årets bedste. Øverst er det jurymedlem Anders Hedegren, og nederst ses Michael Flarup (midtfor) og Janne Jul Jensen.

Digitalt

Interessen for smartphone-apper eksploderer

Danish App Awards uddeles for tredje gang. Men kvaliteten halter, mener jury.

Digitalt

For bare et par år siden vidste de færreste danskere vist, hvad en app er. Men nu henter vi danskere dem i milliontal til deres smartphones og tablets.

Bag de små ikoner gemmer sig programmer, eller apper, som på en eller anden måde kan hjælpe eller underholde os i hverdagen, så vi kan få hjælp til at få alt fra vejrudsigter til fodboldresultater og spilunderholdning.

Både antallet af dem og interessen for dem eksploderer nu. Det fortæller juryen bag prisuddelingen Danish App Award, som i starten af det nye år uddeles for tredje gang.

LÆS ARTIKEL

»Apper bliver taget seriøst i Danmark nu. Fra at være et medie, der var lidt eksperimentelt, har det for alvor vundet en plads i folks bevidsthed«, siger jurymedlem Anders Hedegren.

Han er kreativ direktør og medstifter af Novasa, der designer og udvikler apper. Sammen med fire øvrige dommere er han mødt op på Skt. Petri i København for at diskutere de 107 apper, der i år er indstillet i årets Danish App Award, og som de hver især har testet og vurderet.

Tidligere havde mange den opfattelse, at en app bare var en hjemmeside i en mindre størrelse og ikke et selvstændigt digitalt format. Den misforståelse er ved at være ryddet af vejen, fortæller Janne Jul Jensen, der er interaction designer i softwarevirksomheden Trifork, hvor man også får mere og mere travlt med at udvikle apper til kunder.

»Interessen for apper eksploderer lige nu«, siger hun og fortsætter: »Trifork lavede oprindeligt desktopapplikationer, hjemmesider og databaser. Så kom den første app i 2010, og nu er det vores primære beskæftigelse«.

Juryens oplevelser bakkes op af tal for, hvor mange apper der findes på markedet lige nu. I oktober meddelte Apple, at der i App Store ligger en million forskellige apper. Det er dobbelt så mange, som der fandtes i den digitale butik for to år siden, og samme antal skulle ligge tilgængeligt i Googles pendant, app-butikken Play.

Mange apper, men få snapse
På bordet, som dommerne sidder samlet om, ligger både blokke og kuglepenne, men det er smartphones, tablets og bærbare computere, der bliver taget noter på undervejs, mens de mange indstillede apper bliver gennemgået.

Både professionelle og privatpersoner har haft mulighed for at indstille årets bedste. Men selv om interessen for både mediet og konkurrencen er stor, er dommerne ikke ubetinget begejstrede for kvaliteten.

»Vi er måske nogle hårde anmeldere, fordi vi ved, hvor godt det kan gøres. Vi kigger også ud over Danmarks grænser, og når man holder de her apper op mod nogle af de bedste i verden, så har vi stadig et stykke vej«, siger Janne Jul Jensen.



Michael Flarup, der er designer og medstifter af Robocat, der også udvikler apper, er enig.

»Vi har nogle rigtig dygtige udviklere i Danmark, men der er stadig en del børnesygdomme. Industrien omkring apper er ved at vokse op, så alle hopper med om bord og kan da lige lave en app, så selv om der bliver produceret rigtig mange, er der langt mellem snapsene«, siger han og konstaterer, at niveauet er »chokerende lavt«.

»Men det er fedt at se, at så mange giver sig i kast med det. Entusiasmen er der i hvert fald«, siger han.



Hverken entusiasme eller internationalt format var en mangel for sidste års samlede vinder af Danish App Awards.

Her vandt appen ’Click a Taxi’, som en dansk iværksættervirksomhed af samme navn står bag. Appen er gratis og ganske simpel: Med to klik på telefonen kan du bestille en taxi til den adresse, du er på. Appen dækker 50 lande og er verdens første globale taxa-app. Tre drenge i en kælder

Der er fire hovedkriterier, der skal være i orden, før en app er god, er dommerne på Skt. Petri enige om. De kigger efter grafisk design, brugervenlighed, funktionalitet og ide.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Mange apper er informationstunge, så det handler ofte om at tage noget, der godt kan være lidt tørt og gøre det spændende og interessant på en overskuelig måde«, siger Anders Hedegren.

Alle fire parametre skal gå op i en højere enhed, før en app får gode point i dommernes digitale noter. En app kan være nok så flot og funktionel, men hvis ideen bag halter, duer det ikke.

Når virksomheder får bureauer til at udvikle apper for sig, er problemet ofte, at de ikke vil ofre penge nok på projektet, mener juryen.



»De har en ide om, at fordi skærmen er en tiendedel af en computerskærm, så kan det heller ikke koste så meget. Og det forholder sig faktisk næsten omvendt, fordi der er så lidt plads at gøre godt med«, siger Janne Jul Jensen.

Alligevel er det ikke altid mængden af penge bag, der er afgørende. Tre drenge i en kælder med en god idé kan sagtens komme rigtig langt i konkurrencen, så længe de er selvkritiske, fortæller Michael Flarup.

»Når nogen laver det selv, er det ofte mere passionsprojekter. Desværre er det ikke altid, de kommer i land, men når de gør, får de tit lavet nogle helt vildt fede produkter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce