Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Muligheder. Facebook, Twitter og andre internet-tjenester bliver med værktøjskassen IFTTT til dine byggeklodser, som du kan kan kombinere som du lyster. Og det er ganske ukompliceret.
Foto: THOMAS BORBERG

Muligheder. Facebook, Twitter og andre internet-tjenester bliver med værktøjskassen IFTTT til dine byggeklodser, som du kan kan kombinere som du lyster. Og det er ganske ukompliceret.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Intelligent assistent kan skabe dit helt eget internet

Kombiner dine net-tjenester og skab helt nye og kreative funktioner.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du gerne vil modtage en mail, når vejrudsigten lover solskin for den næste dag, eller ønsker at alle dine statusopdateringer fra Facebook automatisk skal sendes ud på Twitter, så findes der en smart og elegant løsning.

Den digitale assistent IFTTT (If This Then That) er en slags værktøjskasse, der binder mange forskellige internet-tjenester sammen.

Du skal selv lære assistenten, hvad den skal foretage sig på nettet – men det sker heldigvis på en meget simpel måde, hvor alle kan være med.

Du kan lave dine egne regler
Der skal ikke skrives én eneste linje kode og teknisk viden er heller ikke nødvendig. Det hele foregår i en meget simpel brugerflade, og det er ikke helt tilfældigt. IFTTT er opfundet af Linden Tibbets, der har en fortid hos det kendte design-firma Ideo, som stod bag den første Apple-mus og andre ikoniske produkter.

En af grundtankerne er, at fysiske genstande ofte bliver kombineret og brugt på andre måder end det, de egentlig er skabt til. Men der mangler muligheden for at gøre det samme med digitale tjenester. Her er du bundet til de funktioner, der findes i forvejen.

Du kan ikke uden videre få Facebook til at snakke sammen med Twitter, Dropbox eller Gmail. Det er her, IFTTT kommer ind i billedet.

Den sørger for, at du kan lave dine egne regler og forvandler dermed de forskellige internet-tjenester til en slags Lego-klodser, der kan sættes sammen, som du har lyst til.

Næsten uendelige muligheder
Den digitale assistent bygger på det, der kaldes for 'opskrifter'. Du kan lave dine egne opskrifter eller vælge blandt de mange, som allerede ligger klar. En opskrift består af to dele; en hændelse, der også kaldes en 'trigger', og en handling.

Du kan vælge mellem 78 forskellige kanaler, som hver har deres egne hændelser og handlinger. Det er altså de Lego-klodser, som du kan bygge med.

En hændelse kunne være, at du er blevet tagget i et foto på Facebook, eller at der er uploadet et nyt billede til Instagram. Det kan også være, at du har modtaget en e-mail med et bestemt ord i emnelinien eller teksten. Her udløses så en handling, som måske går ud på at overføre en fil til Dropbox eller sende en sms.

Mulighederne er næsten uendelige for at kombinere de forskellige hændelser og handlinger. En af de mest populære opskrifter udskifter dit profilbillede på Twitter, hvis du har ændret billedet på Facebook. En anden sender en automatisk e-mail med alle nye billeder taget med din iPhone.

Der er også opskrifter, som gemmer billeder fra mobile enheder i Dropbox, sender en mail når der er kommet ny musik som falder i din smag eller kopierer alle dine kontakter til et regneark.

En vittig bruger har lavet en opskrift, hvor du kan sende en sms og få returneret et automatisk opkald til din telefon – praktisk, hvis du har brug for en undskyldning til at forlade et lidt for kedeligt møde.

Reagerer på din placering
I december blev IFTTT udvidet med endnu en kanal, iOS Location, hvor brugerens fysiske placering kan bruges til at udløse handlinger. Det åbner for helt nye muligheder. Du kan indstille at programmet skal sende en besked, når dit barn er ankommet i skolen, eller tænde lyset når du træder ind af døren.

Det kan også kobles med andre kanaler, så du automatisk kan overføre billeder til Instagram der er taget på én bestemt lokation eller hente den lokale vejrudsigt, når du er landet et nyt sted.

Der kommer hele tiden nye byggeklodser og nu kan tjenesten også bruges til at styre det intelligente hjem, så du kan regulere varmen, låse døren op eller tænde for kaffemaskinen med en Twitter-besked eller en sms.

Du kan også koble termostaten sammen med vejrudsigten eller slukke lyset på bestemte tidspunkter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dermed kommer tjenesten også til at fungere som en bro mellem den fysiske og digitale verden. Du kan allerede købe produkter, der har mange af disse intelligente funktioner, men her kan du selv blande din egen opskrift som opfylder dine specifikke behov.

En verden, som hidtil har været forbeholdt kodenørder, bliver dermed åbnet for almindelige brugere. Samtidig forvandles nettet til et sæt af byggeklodser, der kan sættes sammen som det passer dig.

IFTTT er allerede tilgængelig som en app til iOS, og en version til Android skulle være på vej. Der arbejdes også på en åben platform, hvor udviklere selv kan tilføje deres egne kanaler og hændelser.

Den store vision er, at alle tjenester og elektroniske dimser kan snakke sammen og styres med den rigtige opskrift i det virtuelle tryllekøkken.

LINKFind tjenesten her (eksternt link)

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden