Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Oprydning. Hvis du har dubletter af mange numre, kan det være en god idé at få i gang med at slette.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ryd op i din iTunes-samling

Hvis musiksamlingen har vokset sig stor og uoverskuelig, er det tid til at skabe orden.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis du har været med på den digitale musikbølge i lang tid, er der gode chancer for, at du har fået skrabet dig en ordentlig musiksamling sammen på din computer.

Den er formentlig en god blanding af forskellige musikfiltyper som mp3, AAC, WAV og meget andet, og det kan endda være, du har en hel del dubletter imellem.

Det sidste kan være smadder irriterende, når du forsøger at lytte til et album, og alle sangene kommer to gange.

LÆS ARTIKEL

Dertil kommer måske, at flere af dem mangler deres albumcovers og har mangelfulde informationer om kunstneren, men heldigvis har iTunes nogle gode oprydningsmekanismer indbygget.

Herunder gennemgår vi de nogle af dem (nedenstående er baseret på pc/Windows).

Fjern dubletter

ITunes er smart, men ikke altid superintelligent. Den har f.eks. ofte svært ved at finde ud af, at to sange er ens, selv om der måske er en lille forskel i titlen.

Hvis du er kommet til at rippe en cd to gange, kan du også komme ud for, at sangene ligger i iTunes som dubletter. Men der er heldigvis en nem vej uden om det.

Hvis ikke du allerede har gjort det, så klik på det lille menuikon oppe i øverste venstre hjørne, og vælg ’Vis menulinje’. I menulinjen, der kommer frem, vælger du ’Oversigt’ og ’Vis dubletter’. Nu viser iTunes dig, hvilke dubletter, den mener, du har liggende.

Men før du går i gang med at slette dubletterne, er der lige et par ting, du skal tjekke. For eksempel kan iTunes godt vise en sang med den samme titel som en dublet, selv om det i virkeligheden er to forskellige versioner.

Måske er den ene et andet miks end den anden, eller den ene er en studieversion, mens den anden er en liveversion. En tredje mulighed er, at den samme sang ligger både på et originalalbum og et opsamlingsalbum, og det er jo ikke sikkert, du har lyst til at fjerne den fra opsamlingen.

Det næste, du skal tjekke, er filens lydkvalitet. Måske er den ene en remastered version, der lyder bedre end den anden.

Hvad der dog er endnu vigtigere at tjekke, er filens bithastighed. Folk, der har arbejdet med MP3’er i lang tid, har måske gamle MP3’er liggende, der oprindelig blev rippet i 128 kbit/s, der var standarden for ti år siden.

I dag er vi vant til sange i højere bitrater og dermed bedre kvalitet. Højreklik derfor et sted på kategoribaren (der, hvor der står ’Navn’, ’Tid’, ’Kunstner’ etc.), og slå kategorien ’Bithastighed’ til.

Hvis den samme sang optræder to gange, bør du vælge at slette den med den laveste bithastighed. Du sletter ved at højreklikke og vælge ’Slet’.

Få styr på metadata

Metadata er data om data. Det lyder måske lidt mystisk, men der er tale om informationer, der kan placere filen rigtigt i en sammenhæng. Det kan være sådan noget som tidspunkt for oprettelse og filens størrelse.

I musiksammenhænge er metadata informationer om kunstner, titel, sangens længde med mere, som iTunes bruger til at organisere dine musikfiler. ITunes har endda plads til, at du kan indsætte, hvem der har skrevet sangen, hvilket tempo den går i og meget andet.

Jo mere metadata, jo mere har iTunes at arbejde med, og jo bedre er din samling organiseret.

Selv om det kan tage lang tid, kan det altså være en god idé at gå alle dine sange igennem og se, om al den viden, du selv har om nummeret, er om bord. Læg især vægt på at få skrevet genren (jazz, reggae, metal) på, for det hjælper dig, når du gerne vil sætte musikken på shuffle, men blot inden for en bestemt type musik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du tilgår sangens metadata ved at højreklikke på den i iTunes-vinduet. I menuen, der kommer frem, vælger du ’Vis Info’. Her får du mulighed for at rette eller indsætte forskellige informationer.

Sidstnævnte inkluderer teksten til sangen, hvis du har den. Hvis den originale albumrækkefølge er vigtig for dig, er det også her, du kan rette, hvilket nummer på cd’en den givne sang er.

Find de manglende covers

Hvis du har rippet din gamle cd-samling og lagt det hele over i iTunes, kan du risikere, at der mangler en del cd-covers. Det kan f.eks. skyldes, at cd’en måske er lidt sjælden og derfor ikke fandtes i iTunes-databasen, da du i sin tid lagde den over. Den nemmeste måde at klare dette problem på er ved at højreklikke på sangen og vælge ’Hent Albumbilleder’.

Oftest kan iTunes klare det uden problemer. Men hvis iTunes mod forventning ikke kan finde billeder til albummet, er det første, du skal gøre, at tjekke sangens metadata som beskrevet ovenfor.

Er albumtitlen og kunstneren f.eks. stavet korrekt, så iTunes leder efter det rigtige i databasen? Hvis iTunes stadig ikke kan finde coveret, kan du selv tilføje det. Det gøres også under ’Vis info’ og fanen ’Billeder’.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden