Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Fotografen Søren Svendsen er taget en tur i skoven med sin mountainbike, og viser dig her, hvordan du laver den fedeste action-video. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Test: Actionkameraer giver film af høj standard

Actionkameraet kan tages med de fleste steder, og det appellerer til flere og flere danskere.

Digitalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

YouTube er spækket med videoer filmet med videokameraets frække lillebror: actionkameraet. I videoerne kan du, næsten med beskuerens øjne, følge med på halsbrækkende slalomture i ny puddersne eller vilde cykelture ad stejle bjergskrænter. Det lille, robuste actionkamera kan følge med steder, hvor et almindeligt videokamera ikke kan følge med.

I Danmark har kærligheden til actionkameraet også bidt sig fast. Hos det danske firma actionvideo.dk, der har specialiseret sig i salg af actionkameraer, kalder direktør Poul Dobel salget »eksplosivt«.

»Da vi begyndte at sælge GoPro i 2009, solgte vi måske 50-100 kameraer om året. Året efter solgte vi for flere millioner kroner. Så det er gået stærkt, og væksten har næsten været fordoblet fra år til år siden da«.

LÆS ARTIKEL

Også hos firmaet Playground Trading, der står for størstedelen af markedsføring og distribution af GoPro i Danmark, kan man mærke danskernes begejstring for actionkameraer. Playground Trading har inden for det sidste år solgt ca. 25.000 GoPro-kameraer i Danmark, fortæller Troels Trads Hansen, der er pr-ansvarlig.

»Siden vi begyndte at distribuere GoPro i Danmark i 2011, er salgstallene gået i en støt stigende kurve. Fra at sælge et par tusind første år, gik vi til at sælge 20.000 næste år. Der er en enorm interesse, og vi satser på at sælge 20 pct. flere næste år«.

Vis verden fra dit perspektiv

Selv om det i starten mest var ekstremsportsfolk og adrenalinjægere, der købte actionkameraerne, er andre og nye kundegrupper siden kommet med.

»I dag sælger vi til alt fra dykkere og rulleskøjteløbere, til folk, der monterer det på et kæledyr. Vi sælger også til erhvervslivet eller landmænd, der monterer det på en drone og bruger det som markovervågning. Det er et kamera, der appellerer bredt – og kun kreativiteten sætter grænser for, hvad du kan bruge det til«, siger Poul Dobel fra actionvideo.dk.

Men hvorfor har vi lyst til at tage et actionkamera med og filme både hverdag og eventyr?

Troels Trads Hansen fra Playground Trading tror, det handler om, at kameraet giver andre et unikt indblik i dit liv:

»Actionkameraets force er, at fordi du spænder det på kroppen, er det i stand til at være til stede der, hvor du ellers kun selv kommer. Du kan give andre folk et indblik i, præcis hvordan det så ud for dig i den situation«.

Han mener, at fordi GoPro-kameraet kom frem omtrent samtidig med YouTube og den hurtige bredbåndsforbindelse, har det banet vejen for, at endnu flere danskere fik både lyst til og nemt ved at filme deres oplevelser og dele dem med andre.

Ifølge fremtidsforsker Anne Skare Nielsen handler danskernes begejstring for actionkameraer både om en forkærlighed for gadgets, og også et behov for at fortælle historien om deres liv:

»Mange danskere er glade for gadgets og at have det nyeste lir. Men det handler også om, at vi har brudt med store fortællinger som ideologi og religion. Vi gider ikke længere læse andres historier eller have bestemt, hvad vi skal se på. Vi vil fortælle om vores eget liv – vise, hvordan verden ser ud fra mit perspektiv. Det bliver en del af en selvfortælling. Det kan også være at montere et actionkamera på din hund eller baby, som det er blevet populært. På den måde får vi andre perspektiver på vores hverdag og kan blive helt nyforelskede i vores eget liv«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Høj standard, men store forskelle

I Lørdagslivs test holder samtlige kameraer ifølge de to dommere en høj standard.

»Alle kameraer laver fantastiske billeder, i forhold til hvad man så for 10 år siden. Der er ingen af kameraerne i testen, der er dårlige. Nogle er bare bedre end andre«, siger Søren Svendsen, der er professionel fotograf og den ene af dommerne.

Selv om det ifølge Søren Svendsen langt hen ad vejen er en smagssag, hvilken slags styresystem og design – og dermed kamera – man kan lide, er der alligevel markante forskelle, du skal være opmærksom på, inden du køber actionkamera. Især brugervenlighed og menuernes opbygning er både afgørende og svinger fra mærke til mærke, mener dommerne.

»Det vigtigste for mig er, at kameraet er brugervenligt. I brugervenlighed ligger, at det er til at finde ud af at betjene og se, hvad man laver undervejs«, siger Søren Svendsen.

Ifølge de to testdommere er der nemlig to udfordringer, der går igen for de fleste af kameraerne: Skærmene er små og af svingende kvalitet, så de kan være svære at bruge ’på farten’. Og så har de ofte kun få knapper, så når du filmer og klikker rundt i menuer, foregår det via dem. Derfor er det en hjælp, når kameraet har en medfølgende mobil-app, mener de.

Andre ord, der går igen, er vægt og montering. Der er også mærkbar forskel på vægt, og hvor godt fast kameraet sidder på hjelmen: »Vægten er virkelig vigtig. I nogle tilfælde blev hjelmen mere end dobbelt så tung. Det er hårdt for nakken!«, fortæller Søren Svendsen. Thomas Larsen mener også, at man bør skele til, hvor kameraerne monteres på hjelmen, for man kan tydeligt mærke forskel på, om kameraet er placeret oven på eller på siden af hjelmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dommerne understreger, at det i det hele taget kræver meget at sætte sig ind i kameraerne, før man kan filme, som man vil. Og selv der bliver videoerne ikke filmkunst i sig selv. Lydkvaliteten er ofte dårlig, og vinden suser højt på optagelserne. Faktisk skal man tænke i video mere end cykeltur, hvis filmene skal blive spændende, mener Søren Svendsen:

»Der bliver ikke et eventyr ud af, at du sætter et kamera på hjelmen. Du kan ikke glemme kameraet, mens du cykler, for så bliver det ensformigt – eller også har du cyklet med mudder på linsen, så man intet kan se på optagelserne. Jeg havde et kamera med på en cykeltur i Alperne, og det var en meget dramatisk tur ad smalle bjergstier, men på filmen så det overhovedet ikke dramatisk ud. Så du skal tænke i forskellige vinkler, klipning og lægge lyd på bagefter, ellers bliver det kedeligt«.

Research: Sarah Shelbaya Rasmussen

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden